Permanent lukning af Langebro kan spare 200 mio. kr.

Igennem flere år har den vigtige trafikbro været under renovering, og det arbejde er gradvist blevet en meget dyr affære.

Først blev det vurderet til at koste 400 mio. kr., men i 2024 sprang budgettet og blev nu estimeret til at løbe op i 700 mio. kr.

Det viste sig nemlig, at det ville være ekstra dyrt at renovere broklapperne, der gør det muligt for broen at dele sig i to og åbne på midten.

Og derfor opstod en idé om at springe dén del af renoveringen over — og simpelthen bare lade Langebro forblive lukket for altid.

Idéen blev grebet af de københavnske politikere, der satte gang i en undersøgelse for at blive klogere på, hvor meget der kunne spares med dén løsning — og hvad konsekvenserne ville være.

Den analyse er nu landet. Og hvis man koger det ned til et spørgsmål om kroner og ører, så tegner analysen et billede af, at det formentlig kan betale sig at lukke Langebro for evigt.

Den næste etape af Langebros renovering vil nemlig ’kun’ koste et sted mellem 150 og 200 mio. kr., hvis de slidte klapper holdes nede — hvorimod det vil koste ca. 400 mio. kr. at reparere dem, så de kan fortsætte med at åbne.

Udover selve renoveringen vil driften af broen også blive nemmere og billigere, hvis man ikke længere skal åbne den på midten, konkluderer analysen.

Udgiften til brovagter vil helt forsvinde, mens løbende omkostninger til entreprenørarbejde og rådgivning kan halveres.

Der vil dog stadig være regninger forbundet med Langebros vedligehold, men man vil kunne spare op mod to mio. kr. hvert år.

Konsekvenser i kroner og ører

Baseret på dét regnestykke kunne det altså godt se ud til at være en nem beslutning.

Men der er flere andre elementer og mellemregninger, som man er nødt til at tage højde for.

Åbningen af Langebro giver adgang til hele Sydhavnen og Kalvebod Brygge. Og hvis det ikke længere er en mulighed at hejse broen og give adgang til skibe, der er mere end syv meter høje, så skal der findes nye ruter til dem eller til de ting, som de sejler med.

Ikke mindst udfører Københavns Kommune og private bolværksejere i dag både vedligeholdels- og anlægsarbejde i havnen — og ofte bliver byggematerialer og maskiner sejlet ’igennem’ Langebro.

"Langt det meste" af det løbende arbejde vil dog stadig kunne klares uden at blive "væsentligt påvirket" af en permanent lukket Langebro, når analysen frem til. Lavere pramme kan fortsat nå Sydhavnen, selv om Langebro ikke kan åbnes længere.

Men der er større projekter i horisonten, hvor udgifterne kan komme til at stige.

Det gælder for eksempel den bro mellem Enghave Brygge og Islands Brygge — Enghavebroen — som er planlagt, men endnu ikke finansieret.

Her er regningen estimeret til at lande på 245 mio. kr., men man skal lægge omkring 5-8 mio. kr. oven i, hvis Langebro ikke længere kan åbnes — en merudgift på 2-3%.

De ekstra millioner skyldes udgifter til logistik og særlige arbejdspramme, som kan passere under den lukkede Langebro.

Problemer for husbåde

En anden gruppe der kan komme til at mangle passagen ved Langebro, er de husbåde, som havnen også er hjem for.

Nogle af dem vil nemlig få svært ved at komme på land til den obligatoriske vedligeholdelse. Selv om det kun sker hvert 5.-10. år — og der er tale om et ”mindre antal husbåde”, der er højere end syv meter — så kan det godt gå hen og blive bekosteligt for kommunen.

De høje husbåde vil skulle løftes ud af havnen med en mobilkran og transporteres til et værft, og det kan komme til at koste 300.000-500.000 kr. for hver båd — afhængig af størrelsen.

Der er en risiko for, at ejerne ikke ønsker at hænge på den ekstra regning og vil kræve kompensation for pludselig at skulle betale for en alternativ løsning for at bugsere deres både på land.

Men hvad nu hvis man flytter de største af husbådene inden lukningen af Langebro, fristes man måske til at spørge?

Gør man dét, kan der dog også komme erstatningskrav fra bådejerne i form af ’værditab’ ved, at de bliver rykket til en ny placering, lyder det i analysen. Og det kan ende med at løbe op i en kvart til en hel million kroner pr. båd.

I det store billede kan det dog ende med at være risikoen værd i forhold til de 200 mio. kr., der er at spare ved at lukke broen.

”Meromkostningerne vurderes umiddelbart at være mindre sammenlignet med den potentielle besparelse på renoveringen,” skriver Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen.

Langebro åbnes omkring 100 gange om året, og i gennemsnit er kun to af åbningerne for husbåde. 

Turbåde klager

Udover udfordringerne for husbådene kan brolukningen også skabe problemer for forsyningsselskaberne Radius og HOFOR.

De har indimellem brug for adgang til havnebassinet for at kunne reparere eksisterende ledninger eller etablere nye — og hvis der ikke findes en ny løsning, kan lukningen af Langebro påvirke forsyningssikkerheden.

Der ligger ikke et endegyldigt svar på dét spørgsmål endnu, men kommunen er i gang med at undersøge, hvad der er af løsninger — og eventuelle ekstraudgifter.

Derudover har fire selskaber med tur- og udlejningsbåde klaget over, at brolukningen vil påvirke deres forretning, fordi de vil få sværere ved at afholde arrangementer og ikke vil kunne tilbyde de samme ture til deres kunder.

Det vil ifølge firmaerne svække ”den historiske og kulturelle værdi i den oplevelse, som en broåbning samt passage af store gamle sejlskibe i den inderste del af havnen kan være for københavnere og turister”.

Omvendt vil de københavnere, der gerne vil over vandet, selvfølgelig slippe for at vente de cirka 10-15 minutter, som en komplet åbning, gennemsejling og lukning typisk tager.

I snit er halvdelen af Langebros 100 årlige åbninger for kommercielle turbåde. 

Færdig i 2030’erne

Spørgsmålet om at vægte de forskellige hensyn — til blandt andet kommunens budget, husbådene og udlejningsbådene — bliver nu lagt over til de københavnske politikere.

De skal drøfte spørgsmålet den 22. juni og vælge, om de vil fortsætte renoveringen med eller uden lukning.

Hvis broen bliver ’uoplukkelig’, så skal de 150-200 mio. kr. blandt andet bruges på at fjerne de tonstunge kontravægte, der gør det muligt for broen at åbne sig, omlægge trafikken og anlægge ny kørebane.

Den næste etape af renoveringen af Langebro er lige nu inddelt i syv etaper og ser ud til at kunne gennemføres fra 2028 til 2031. Derefter skal Langebro ’omisoleres’ for at beskytte konstruktionen mod vand, hvilket vil kunne ske i midten af 2030’erne og koste 115 mio. kr.

Den nuværende udgave af Langebro har i 72 år forbundet Amager med resten af København.

Den har været fredet siden 2009, og det kræver derfor tilladelse fra Slots- og Kulturstyrelsen for at arbejde på broen.

I den nye analyse bemærker forvaltningen også, at beslutningen ikke bare kan omgøres, hvis man fortryder:

”Er Langebro først omdannet til ikke-oplukkelig bro, kan man ikke uden uforholdsmæssigt store omkostninger, omdanne Langebro til at blive oplukkelig igen”, skriver embedsværket.