pixel

Det er grøn fornuft, når det nye Amagerværket sender byens sidste kul på pension

Københavns kommende kraftvarmeværk bruger træflis som brændsel, fordi det lige nu den eneste måde at gøre storbyens varmeforsyning både klimavenlig og til at betale.

bio4 amagerværket

Dette indlæg er svar til opinionsindlægget fra Andreas Petersen, Verdens Skove: Det nye Amagerværket brænder hul i Københavns klimamål

Ligesom Andreas Petersen fra organisationen Verdens Skove glæder vi os i HOFOR over den nyskabende arkitektur, der er valgt til det nye kraftvarmeværk på Amager. Facaden af træ symboliserer, at værket skal fremstille grøn el og varme til Københavns borgere.

Vi er dog langt fra enige med Andreas Petersen i, at det nye kraftvarmeværk, som skal bruge flis som brændsel, vil ”umuliggøre Københavns mål om at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025”. Tværtimod kan dette ambitiøse klimamål slet ikke nås uden en grøn fjernvarme. Derfor har vi besluttet, at vi ikke længere vil bruge kul i vores energiproduktion. I stedet går vi over til bl.a. bæredygtig biomasse.

Når vores nye biomasse-kraftvarmeværk er bygget færdigt til næste år, reduceres klimapåvirkningen med mere end 80-95% sammenlignet med kul, fordi vi bruger bæredygtig biomasse. Det betyder ikke, vi er helt i mål, men vi tager et kæmpe skridt i den rigtige retning. Samtidig er kullene definitivt ude af byen. Det er 11 år tidligere end den tidsfrist, Folketinget har sat for udfasningen af kul i hele Danmark. Jeg synes, vi kan være stolte over at have en hovedstad, der i den grad satser på grøn omstilling.

Klimapåvirkningen reduceres med mere end 80-95% sammenlignet med kul, fordi vi bruger bæredygtig biomasse

Andreas Petersen synes, at HOFOR og København skal satse på vedvarende energikilder som sol, vind og geotermi. Det gør vi bestemt også. I disse år bygger HOFOR vindmøller mange steder i landet, og vi har netop købt ti af vindmøllerne på Middelgrunden i Øresund ud for København. Det har vi gjort for at forny dem og sikre, at de mange år ud i fremtiden producerer grøn strøm til os. Men vi har også brug for varme til Københavns 600.000 mennesker. Endnu kan vi ikke nøjes med den varme, vi kan få fra fx geotermi og store varmepumper. Vi knokler med at udvikle disse og andre teknologier, så de i stigende grad kan indgå i varmeforsyningen uden, at varmen bliver alt for dyr for borgerne.

Men lige nu er vi nødt til at bruge biomasse, hvis vi skal gøre fjernvarmen grøn og klimavenlig.

Vi kan berolige både Verdens Skove og københavnerne om, at vores brug af biobrændsel ikke truer skovene. Vi udrydder absolut ingen skove. Vi bruger nemlig kun træ fra forvaltede skove, der bevares ved genplantning. De træer, der fældes, erstattes altså af nye træer, som mens de vokser opsuger og lagrer CO2 fra atmosfæren.

Vi udrydder absolut ingen skove. Vi bruger nemlig kun træ fra forvaltede skove, der bevares ved genplantning

Ydermere bruger vi kun lavværdi-træ – altså det træ, der er til overs, når savværker, papirmøller mv. har taget, hvad de skal bruge til møbler, huse, gulve, og papir. Vi brænder kun resterne – fx grene, toppe, udtyndingstræer eller ukurante stammer - der ikke kan afsættes til industrien. Nu sikrer vi i stedet, at dette resttræ, der alternativt ville formulde i skovbunden (og her frigive CO2), erstatter kul.

Det er grøn fornuft! Det er klimavenligt, og lige nu den eneste måde hvorpå vi i en storby som København kan gøre fjernvarmen grøn – og til at betale for borgerne. Samtidig udbygger vi med vindmøller, og deltager i udviklingen af de nye vedvarende energiteknologier som geotermi, solceller, store varmepumper og intelligent varmestyring, der skal supplere og i fremtiden aflaste vores kraftvarmeværker. Der er lagt en sund, grøn strategi for København.

Mest læste

relaterede
artikler

seneste
opinion

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling