Metro-aftale er næsten på plads — og er afgørende for byen
Optimismen er spirende på Københavns Rådhus, efter Transportministeriet er blevet sendt ud på et metro-sidespor.
Forhandlingerne mellem Københavns Kommune og regeringen om den kommende metro i København er ifølge mine oplysninger ved at være fremme ved snoren — og det ser ud til, at de ender med en aftale.
Før weekenden præsenterede overborgmester Lars Weiss (S) en status for metroforhandlingerne med staten, og han havde en måneds forlængelse med.
Københavns Kommune har nemlig givet en garanti for 98 mio. kr. til Metroselskabet, så selskabet kan fastholde sine projekteringsfolk, indtil en endelig metroaftale falder på plads. Og denne garanti er nu forhøjet og forlænget med én måned.
Dermed er der skabt plads til, at forhandlingerne om den nye metro mellem Københavns Kommune og staten kan fortsætte, og de vil formentlig lande inden fristen den 1. april.
Kernepunktet i dialogen mellem kommunen og regeringen er finansieringen af den nye metrolinje, M5.
Huller i osten
Staten har hidtil i form af Transportministeriet brugt sin tid på at lede efter hullerne i osten. Gang på gang har Transportministeriets topfolk krævet redegørelser for gældsudviklingen i Metroselskabet og påpeget, at passagerne svigter metroen i forhold til prognoserne.
Transportministeriet har haft en dagsorden der bestod af to punkter: Dels har de en Venstre-minister i spidsen som ikke har fokus på København men derimod på provinsen. Dels har ministeriet andre kæpheste end metroen. Ikke mindst en eksprestunnel mellem København H og Østerport står højt på dagsordenen.
Først da det lykkedes at få økonomiminister Stephanie Lose (V) til at overtage forhandlingerne fra Transportministeriet, kom der skred i sagerne.
Stephanie Lose har vist sig som en dygtig og pragmatisk forhandler som forstår, at man ikke skal udelukke København fra de store infrastrukturprojekter som er grundlaget for byens udvikling.
I Finansministeriet har finansminister Nikolai Wammen (S) og Lars Weiss ovre på rådhuset længe været rimelig enige om, hvordan finansieringen skal fordeles mellem stat og kommune.
Med Transportministeriet i en selvforskyldt politisk benlås — og med den politiske kraft som Stephanie Lose på rekordtid har opnået — må vi regne med et forlig om nogle uger.
Også den store tillid til Lars Weiss som en ordholdende og dygtig forhandler spiller ind.
Falder udvikling til jorden?
Men djævlen ligger som bekendt i detaljen. For hvis kommunens bidrag til den nye metro skal modsvares krone for krone i form af nedskrivning af kommunens anlægsramme, går det ud over andre projekter i København.
Men her og nu er M5 det vigtigste projekt for byen.
Dels skal den nye linje afhjælpe trængselsproblemerne under havnesnittet fra Kongens Nytorv og ud over Amager.
Dels er den nye linje forudsætningen for byudviklingen på Refshaleøen og på sigt Lynetteholm. For uden en effektiv infrastruktur ingen byudvikling i form af salg af grunde og opførelse af boliger.
Investorerne bag den nye Jernbanebyen på Vesterbro ryster på hånden, og dermed er op mod 9.000 boliger i fare.
København er som bekendt en udbygget by, og falder byudviklingen på Refshaleøen og Lynetteholm til jorden, er det svært at se, hvor de mange nye — og gerne billige — boliger skal bygges.
For slet ikke at nævne de politiske konsekvenser, hvis metroen lander i skrivebordsskuffen. For det store Lynetteholm-forlig, som også handler om metroen, holder partierne fra SF og til og med Dansk Folkeparti i skak.
Smutter metroprojektet er ballet åbent for partierne til at komme med alle mulige andre drømme og idéer om byens udvikling.
Alle partiernes gamle kæpheste vil komme frem, og en samlet retning for byens udvikling bliver svær at få øje på — ikke mindst i et valgår der jo som bekendt kan gå hedt til i København.
—
Deltag i debatten om byen. Indsend argumenterede indlæg på 500-1.000 ord til opinion@magasinetkbh.dk.
Jeg håber stadig, at man i sidste øjeblik vil indse værdierne i at føre metroen under jorden gennem både Refshaleøen og Lynetteholm, evt. som cut-and-cover, dvs. udgravet og overdækket tunnel:
1) man kan bygge hen over metroen, dvs. det totale bebyggede areal bliver meget større
2) man får meget friere hænder til at planlægge de store linjer i den nye by, når man ikke skal tage hensyn til en højbane
3) hele området bliver mere attraktivt mht. støj, udseende, udsigt osv.
Altså: Lidt højere udgift, højere grundværdier, bedre by. Hvordan det kan indgå i forhandlinger om anlægsramme og byudvikling, må være op til højere magter.