pixel

M5-linjen får underjordisk cykel­parkering

København får nu noget af den "cykelparkering i verdensklasse", som bl.a. Cyklistforbundet har efterspurgt.

M5, cykelparkering

I en by med over 745.000 cykler — og dermed flere cykler end københavnere — er der akut behov for mere cykelparkering.

Og det forsøger Københavns Kommune nu at gøre noget ved to stop på den kommende metrolinje M5 — nærmere bestemt Sundbyøster Plads og Lergravsparken.

På byens budget for 2026, der blev vedtaget tidligere på måneden, afsatte kommunen i alt 143 millioner kroner til ny cykelparkering, der ligger noget ud over, hvad København er vant til at se ved sine togstationer.

Cykelparkeringen kommer ned under jorden og vil blive anlagt som en integreret del af stationerne — og forventes at være klar, når M5-linjen ifølge planen åbner i 2036.

De to stationer er udpeget af seks mulige på M5, fordi ”der ikke kan anlægges underjordisk cykelparkering ved stationen ved København H, og at der ikke er udfordringer med plads til cykelparkering i terræn ved de øvrige stationer på M5”.

Det vurderer Metroselskabet i et notat til 2026-budgettet, som Magasinet KBH har set — selvom en tidligere undersøgelse faktisk har peget på en mulighed for, at der også kunne etableres underjordisk cykelparkering ved Hovedbanegården.

Den underjordiske cykelparkering ved de to stationer på Amager skal være med til at frigive mere plads på gaderne. Og dét er netop en udfordring ved mange stationer, hvor cykelkaosset lige nu regerer.

Antallet af mennesker, der ønsker at parkere deres cykler og tage videre med toget, stemmer langt fra overens med parkeringsmulighederne.

Ved Københavns Hovedbanegård skal 45 togpassagerer eksempelvis deles om hvert cykelstativ.

Endnu værre står det til ved Nørreport Station, hvor tallet er 60.

Nyt for København

De nye anlæg til cykelparkering bliver noget ganske nyt for København, der i dag kun i meget begrænset omfang laver direkte integration mellem togtrafik og cyklisme.

Ved Sundbyøster Plads er der lagt op til en helixformet rampe, der fører ned til et dæk med en underjordisk "gade", hvorfra man har adgang til at sætte sin cykel ud til siden. Og herfra kan man fortsætte direkte til metroen.

Rampen placeres i et åbent "hul", så der kommer dagslys ned til cykelparkeringen, og så der potentielt kan gro planter inde i centrum af rampen.

Ved Lergravsparken er planen i stedet at lave en V-formet rampe lige ved siden af en ny concourse — en åben forhal — der skal forbinde den nuværende M2 station med den kommende M5-stati0n.

På vej ned ad Indre Amagers udgave af "cykelslangen" vil man således have overblik over stationen og passagerer på vej mellem de to linjer.

Også her skal der være ovenlys, og også her kan man naturligvis fortsætte direkte til metroen uden at skulle op på overfladen igen.

Cyklistforbundet har tidligere kraftigt anbefalet, at der blev etableret "underjordisk cykelparkering i verdensklasse" på M5 — og nu får cyklisterne den altså på to af seks stationer.

Forbundet havde dog meget gerne set, at det samme var sket ved Hovedbanegården.

København er bagud

Udfordringerne med cykelparkering i København har stået på i årevis.

Sammenlignet med flere andre europæiske byer er den danske hovedstad langt bagud med at finde løsninger.

I Amsterdam har man f.eks. gjort plads til 7.000 cykler i en stor underjordisk cykelparkeringskælder ved hovedbanegården.

Og der er endnu mere ambitiøse planer på vej. For i 2030 skal der være plads til 21.500 cykler omkring den hollandske station — og også byer som Rotterdam og Utrecht har cykelparkering integreret med togstationer.

Derimod er der i dag kun plads til at parkere ca. 2.000 cykler ved Københavns Hovedbanegård.

Det medfører, som Magasinet KBH tidligere har beskrevet, en ophobning af cykler særligt ved Tietgensbroen, der leder hen over Hovedbanegården.

Det aktuelle problem kan løses med en udbygning af Tietgensbroen, har det lydt i undersøgelser i mange år — senest fra Københavns Kommune her i august.

Der vil dog — afhængigt af den valgte model — max komme 1.700 flere cykelparkeringspladser. Projektet afventer i øjeblikket, at Banedanmark kommer med sin egen undersøgelse af sagen ved udgangen af 2026.

Stadig for få cykelpladser?

Ved de to stationer på Amager er der dog altså underjordisk cykelparkering på vej.

Spørgsmålet er så, om de nye cykelparkeringspladser løser hele problemet.

Noget tyder på, at svaret er nej.

For Københavns Kommune vurderer selv, at der er behov for 370 cykelparkeringspladser ved Sundbyøster Plads i 2035. Og reelt står den underjordiske parkering til at kunne rumme 300-350 cykler.

Lergravsparken ser også ud til at ligge i underkanten af, hvad der bliver behov for. Der vil kunne være 400-450 cykler, mens der i 2050 ifølge Metroselskabet er behov for 550 cykelparkeringspladser til den samlede M2- og M5-metrostation.

Det er dog meget svært at vurdere den såkaldte ’belægningsprocent’. For en parkeringsplads vil kunne blive optaget af passagerer et par timer af gangen og dermed vil én plads kunne ’betjene’ flere passagerer på et døgn.

Til gengæld vil parkeringspladserne kunne øge mængden af passagerer, der ankommer til stationen med cykel, med 10-15 procent, vurderer Metroselskabet.

Med andre ord: Nye pladser vil gøre det nemmere at kombinere cykling med metro, og derfor vil flere gøre det.

Det er en indsigt, der potentielt vil kunne udbredes til resten af byen — men i første omgang er det altså kun to stationer, der får cykelparkering fra øverste hylde.

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling