pixel

Musikken i byen overdøver lyden af byen

Får vi stress af al den høje musik, vi ufrivilligt udsættes for på gader og stræder? Arkitekt Ruben Andersen savner bare at kunne høre lyden af byen i byens rum.

bruxelles megaphone megafon støj noise

Enhver som har befiudet sig på et af Københavns mange spisesteder, butikker, caféer, barer eller madmarkeder har før eller siden lagt mærke til, at der inden for de seneste år er sket en generel ændring i mange af de steders atmosfærer:

Musikken er blevet en langt større del af deres image og profil — og særligt er tempo og decibel blevet hævet.

Men hvad gør det egentlig for en by som København, at den urbane vibe er blevet krydret med en ordentlig indsprøjtning af det, som før blev betragtet som fest- eller klubmusik — og som nu altså er blevet et fast repertoire hos mange kaffebarer og restauranter?

Særligt hastigheden er noget, som jeg har bidt mærke i, når jeg selv har været ude i byen, hvor lydbilledet er med til i den grad at påvirke stemningen i et (by)rum. Til tider er det positivt, men oftest er det til frustration for andre end blot mig.

Jeg kan ikke lade være med at tænke, at ændringen i musikvalget må hænge lidt sammen med forbrugerisme, konsumering og en generel kommercialisering af de offentlige og semi-offentlige rum (læs: privatejede kuraterede byrum, eksempelvis street-food). Altså, at musikken påvirker vores trang — eller lyst — til at købe mere. Nogen har endda kaldt musikkens volumenkontrol for en ‘omsætningsknap’.

Højt og energisk er blevet standard

I starten var det særligt en kaffebarskæde, som gjorde sig bemærket ved konsekvent altid spille for høj musik, som naturligvis kunne høres fra langt ud over stedets matrikel.

Men siden da er det ret tydeligt, at dén strategi er blevet skamredet, kopieret og anvendt i fuld skala på tværs af genrer og steder. Og til min irritation bliver musikken ofte sneget ind undervejs, hvor man det ene øjeblik er i gang med sin kaffe eller hovedret, og i det næste befinder sig i noget som minder om enten en klub eller koncert.

Især er det irriterende, fordi der er tale om et fænomen, som jeg synes, få taler åbent om.

Jeg har på intet tidspunkt læst eller hørt fra indehavere, arrangører eller managere, om en vedkendelse af et valg om at spille musik der er energisk, høj og umulig at ignorere — det er bare blevet den nye standard mange steder.

Musik som for få år siden mest hørte til på en klub eller til fest i aftentimerne på en weekend, bruges nu i højere grad på en tidlig søndag eftermiddag — eksempelvis blandt streetfood markederne i byen, hvor jeg senest oplevede det.

Og hvis jeg skal være ærlig, virkede det til, at DJ’en på stedet var fuldstændig i sin egen verden, og spillede for et andet publikum, end dem som var til stede i liggestolene lige foran ham.

Dét der virkelig undrer mig er, at der ikke er nogen (andre ansatte!) som indser det og stopper, skruer ned eller ændrer på musikken. For det må have en effekt på vores sanseindtryk og psyke, når det i så høj grad er blevet den nye normal at larme i byen — og at blive bombarderet med lyde og beats.

Støj giver stress

Men det ikke kun butikker og madsteder, der har skruet op for volumen. Det er hele byen. Tag bare nogle af de igangværende diskussioner om brug af soundboxes i byens rum, om beep-lydene fra alle el-løbehjulene eller om højttaler-slået-til-på-telefonen-samtaler i busserne.

Måske det bare er blevet mere legitimt som individuel (for)bruger i byen, at støje når det passer en, og at hver dag i byen er en potentiel fest, der kun er et drej på volumenknappen væk?

Nå, men tilbage til hvordan den høje musik så egentlig påvirker os. Ud over en række effekter den har på vores helbred og krop, er frigivelsen af stresshormoner som adrenalin og noradrenalin en af måderne vores krop håndterer støjpåvirkning på.

Men hvis der er tale om høj og energisk musik, kan der også blive frigivet endorfiner og dopamin, som altså giver mange en nydelsesværdi og derfor er med til at påvirke vores adfærd og forbrug. Så selvsagt er musik altså en stimulans, som i visse tilfælde kan fungere som et drug der belønner os — og altså få os til at konsumere anderledes end vi ellers ville.

Men hvis vi kan tale om musikken som et drug, så må det også være passende at se de steder som aktivt og strategisk tilvælger den, som en form for pushere, der i et eller andet omfang får os til at længes efter noget mere.

Rema 1000 er stille

Jeg synes, det er et problem, at medmindre man indordner sig og accepterer, at sådan er det, så er alternativet, at ja, så bliver man mange steder nødt til at forlade det. Musikken bliver sjældent skruet ned eller ændret, de gange jeg har spurgt.

Og det kan være særligt svært, når det ikke er en butik eller bod men et åbent byrum, hvis samlede lydbillede bliver påvirket af et enkelt steds valg. Faktisk blev årets stilhedspris for nyligt uddelt af en privat forening til Rema 1000, hvis politik har været aktivt at fravælge musik/muzak i deres butikker, af hensyn til kunderne.

Jeg mener dog ikke, at byen skal være stille, men at den i højere grad skal bestå af dens egne lyde. Essensen er, at jeg savner mere hensyn i det offentlige rum, og en erkendelse af hvad den gældende musikkultur gør for byen.

En by er mere end blot dens gader, huse, træer og lys. Lyd og adfærd er også en væsentlig del af den måde, en by som København opleves på, og den særlige vibe og karakter som jeg holder så meget af ved byen.

Men jeg synes desværre, at den for tiden er udfordret (og overdøvet) af den tendens, som jeg har forsøgt at skitsere her.

Det er stadig muligt at finde pladser, hvor ingen af de omkringliggende steder spiller musik ud mod byrummet, og hvor en helt anden form for stemning og byliv kan opleves. Og jeg forestiller mig, at lydbillede og lydregulering i højere grad bliver nødt til at være den del af den lokale regulering, håndtering eller byplanlægning, for at kunne skabe de roligere byrum.

Men der er bestemt også tale om, at en nødvendig kulturændring må finde sted. Lad os tale mere om de udfordringer, og diskutere hvordan vi sørger for, at der fortsat er plads til byrum, hvor man bare hører lyden af byen.

Deltag i debatten om byen. Indsend argumenterede indlæg på 500-1.000 ord til opinion@magasinetkbh.dk.

Emner

Tak fordi du læste artiklen til ende — vi håber, du kunne lide den.

 

På Magasinet KBH følger vi tæt udviklingen af København. Intentionen er at give dig brugbare informationer, og gennem debat at bidrage til at skabe et bedre København.

Men der er mange omkostninger forbundet med at lave et digitalt magasin, og derfor har kun medlemmer i dag adgang til langt størstedelen vores indhold.

Den artikel du lige har læst, var der gratis adgang til, men langt de fleste skal man være medlem for at læse.

Den gode nyhed er, at medlemskaber starter ved blot 29 kroner om måneden.

Bliv medlem

PS. Som medlem slipper du også for at se flere af de her opfordringer til medlemskab, og alle reklamer forsvinder, hvis du vælger et plus-medlemskab.

Mest læste

kommentarer

dome_4051

Hej Ruben, tak for dit indlæg, som jeg er helt enig i. Der ER for meget støj i byen og det bliver helt sikkert brugt kommercielt. Jeg husker engang for en del år siden, da Fakta pludselig skruede op for musakken blev jeg virkelig overrasket og spurgte en medarbejder om det var en fejl. Det var det ikke!

Det glæder mig at du som et ungt menneske også kan se problemet, da jeg som 55-årig jo hurtigt kan komme til at virke som en sur gammel kælling. Men støjniveauet er blevet meget højt også i boligområder. Jeg bor på Østerbro og når unge fester i mit nabolag nu, så er det absolut UDEN hensynstagen til naboer. Det er noget med at skråle med på sange og gerne ude på en altan eller i en gårdhave. Det går mig temmelig meget på nerverne n¨år det sker og jeg har flere gange måtte være "hende den sure" og bede dem dæmpe sig.

Jeg håber dit indlæg vil starte en debat, som faktisk har kørt en del år i indre by, som jo også er blevet en stor "party - zone". Jeg mener Kbh. kommune gjorde nogle tiltag, men spørgsmålet om er nu om der skal gøres mere. Det synes jeg.
Cecilie Ellis Weber
Jeg er også meget enig med Ruben. Og jeg mener det er et bredt og nationalt problem, som bør løses gennem reguleringer fra politisk hold. Enten via kommunen eller måske ligefrem på Folketingsniveau. Borgerne/byen bør beskyttes mod lydforurening i form af forstærket musik i det offentlige rum. Konkret mener jeg at det burde kræve særskilt tilladelse (også ved f.eks. demonstrationer: hvorfor skal man have lov at larme som 100, hvis man kun kan samle 10 om sin sag?) udstukket af kommunen at spille enhver form for forstærket lyd, der kan høres i det offentlige rum, og at konsekvensen skal være bøder. Jeg tror desværre ikke at en kulturændring kan fremmes på andre m¨åder. Er der nogen på linjen, der ved om kommunen må lave den slags regler - måske vi skal slå os sammen og skrive et politisk/borgerforslag?
piahellesoe_2171
Kunne ikke være mere enig i Ruben Andersens artikel om (musik)støj. Støjforureningen er alle vegne, soundbokse, støjende byggerier (herunder håndværkeres radioer) mmm

relaterede
artikler

seneste
opinion

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling