pixel

Københavnsk byggearbejde med mindre støj og røg

Elektriske anlægsmaskiner i Indre By danner fortrop for en grønnere og lidt mere rolig fremtid.

Electric roadworks

København kan af og til synes som en evig byggeplads. Veje bliver gravet op. Spunspæle bliver slået ned. Kabler bliver lagt. Betonelementer bliver hejst.

Det er ikke ret kønt, men måske værst af alt, så larmer det.

Livet i en storby kan være stressende nok i sig selv, men det giver lige et ekstra spjæt i indkøbsposerne, når man kommer om hjørnet og mødes af et dieselmotor-brøl fra en gul rendegraver.

Samtidig er alt fra biler og busser til løbehjul og færger med små skridt på vej mod elektrificering, og kunne dén tendens ikke brede sig til bygge- og anlægsarbejde?

Svaret er jo. Flere producenter af anlægsmaskiner er i fuld gang med at udvikle elektriske alternativer, og Københavns Kommune vil nu for første gang afprøve, i hvilken grad de nye maskiner kan gøre livet lidt mindre stressende for byens beboere. 

Kan ikke klare det hele

Testarealet bliver området omkring Bremerholm og Nikolaj Plads, der i de kommende uger skal have skiftet gamle elkabler og -anlæg — et arbejde der kræver en hel del udgravning. Normalt vil den slags foregå i dagtimerne, men fordi vi er i Indre By med mange butikker og fodgængere, vil man også tage nætterne i brug, så man kan blive hurtigere færdig.

Og det er netop i nattetimerne, at de elektriske maskiner vil rulle ind på slagmarken for at arbejde mere stille og mere grønt. 

Teknologien er stadig ung, så det er endnu ikke alle anlægsopgaver, man kan klare uden hjælp fra en dieselmotor. Derfor får de gamle, larmende versioner lov at lave det groveste arbejde i morgentimerne, men man kan ane en fremtid, hvor også de tungeste opgaver kan klares med strøm.

»Det er et forsøg med stort potentiale, fordi det både sigter på at mindske luftforeningen fra dieselmaskiner og samtidig nedbringe de støjgener, som rigtig mange københavnere er generet af fra tid til anden,« siger teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen og lover samtidig mere, hvor forsøget kommer fra: »Kommunen vil fremover i stigende grad benytte fossilfri anlægsmaskiner til vores anlægsprojekter.« 

Man skal dog naturligvis ikke regne med, at man fremover kan sætte sig på en bænk ved siden af en aktiv rendegraver og lytte til musvitfløjt eller nyde Mozarts sjette i høretelefonerne.

For godt nok er de nye maskiner næsten lydløse, men tyngdekraften vil stadig udløse lidt bulder og brag, når f.eks. jord og sten lander på ladet af dumperen — den lille lastbil, der kører jorden væk. Men byggepladsen København går uanset hvad en grønnere og lidt mere fredelig fremtid i møde.

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

tegnestuevision
Refshaleøen
Drop karréerne og byg i stedet videre med Refshaleøens eksisterende former — og skab på den måde mere urban, kompleks og interessant by end i meget af det nye København. Sådan siger Jool Arkitekter.

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling