pixel

Byen larmer, men i fremtiden designer vi dens lyd

Som byboer bliver man konstant udsat for lyd — det meste af den uønsket, og det har alvorlige konsekvenser for vores helbred. Men vi går måske en tid med bedre lyd i møde.

råbe street art

Næsten overalt hvor vi bevæger os rundt, bliver vi bombarderet med lyd. Og det er særlig slemt i byer.

»Larm i byer er ikke noget nyt fænomen. Tænk på dengang byens gader var befolket af heste og vogne med jernbeslåede træhjul,« siger amerikanske Joel Beckerman, der arbejder både som komponist og lyddesigner. 

»Du ville høre hestesko slå i jorden, og hjul rulle over brosten. Larm over det hele.«

»Senere kom der biler og delte gaderne med heste — og pludselig havde man ikke blot heste i ét tempo, men biler i et andet tempo og dermed en masse båthorn der blev klemt i bund for at få hestene til siden. Det må have været en kakofoni af larm,« siger Beckerman.

I dag er der ikke så mange heste tilbage på gaden, men der er rigtig mange biler — og motorcykler, hvis ejermænd af og til gerne ser dem larme mest muligt.

Mennesker i byer er blevet ret gode til at lade byens larm glide lidt tilbage i bevidstheden — ignorere den som en del af baggrunden. Men vores lydmiljø har alvorlige konsekvenser for både vores mentale og vores fysiske sundhed.

Kan det moderne lydbillede ligefrem slå os ihjel?

God lyd druknes

»Vi responderer mentalt hurtigere på lyd end nogen af vores andre sanser. Lyd har en slags styrende funktion for vores sanser generelt,« siger Beckerman.

Men mange af de lyde vi hører, er skabt uden ret meget tanke for, hvordan de påvirker os og hinanden. Lyde er tit et biprodukt af noget andet i dit nærmiljø: lyden af en motor eller en summen fra en tændt computer.  

Eller lyde kan være lavet bevidst, som et vækkeur klokken 6 eller en mobiltelefon der ringer.

Dertil kan du lægge flyvemaskiner, aircon-enheder, butikker der pumper musik ud, sirener og mennesker der taler højt til hinanden for at blive hørt over resten af larmen. 

»Lyden fra lastbiler, busser og biler er en af de mest uundgåelige i byer — egentlig lidt deprimerende, hvis man tænker over det,« siger Kate Wagner, en amerikansk arkitekturkritiker. 

»Biler drukner alle andre lyde som fuglekvidder, menneskelig tale, blade der rasler i vinden — ting som måske er mere personlige eller som vi tilskriver mere æstetisk værdi.«

Det vil Joel Beckerman gerne lave om på. Han ønsker en ny tilgang til lyd, hvor vi har mere kontrol over, hvad vi hører i vores nærmiljø.

»Det handler om at bruge musik og lyd til at gøre folks liv rigere — og mere simple,« siger han. 

Beckerman vil gøre skabelse af lyd til noget, vi tænker på hele tiden. Men selv om vores i byer i dag har mere regulering af lydniveauer end nogensinde før, bor over halvdelen af verdens befolkning i byområder med alt for meget larm. 

Biler kan vi ikke undslippe

Lyd måles i decibel — jo højere tal, jo mere larm. Blade i vinden måler 20 dB. Almindelig summen på et bibliotek i byen typisk 40 dB.

»Men larm fra biler kan ligge mellem 65 og 80, eller op til 90 dB, hvis man er tæt på en hovedvej,« siger Kate Wagner.

Og decibelskalaen er ikke lineær. 80 dB er ikke dobbelt så højt som 40, men faktisk 10.000 gange højere. For et hop på bare 3 dB er reelt en fordobling af lydniveauet.

»Hvis du nogensinde har været tvunget til at stå ud af din bil på en motorvej, vil du have oplevet at blive meget overrasket over lydniveauet. En otte-sporet motorvej er en massiv blok af lyd,« siger Wagner.

Det gennemsnitlige lydniveau for bilstøj i en travl by er omtrent det samme som at have dit TV skruet op for fuld styrke. Men, selvfølgelig, nogle lyde er designet til at være høje.

»Sirener fra politibiler og ambulancer når 120 dB,« siger Wagner.

Vi kan forsøge at undslippe al denne lyd ved at gemme os i et par høretelefoner og skrue godt op. Men afhængigt af hvad du lytter til, kan lyden her nå 90 dB, og et vedvarende niveau på over 80 dB fører til tab af hørelse.

»Det handler ikke kun om hvor høj lyden er — det handler også om lydens art. Om du har kontrol over situationen,« siger Erica Walker fra Boston Universitet. Hun fortsætter:

»Jeg bor i en lejlighed, og min tidligere overbo havde to små børn der løb rundt på gulvet 24 timer i døgnet.«

Den lyd var ikke mere end 50 eller 60 dB — nogenlunde det samme som baggrundsmusikken på en café. Men Erica Walker oplevede lyden hvert øjeblik, hver dag.

»Jeg tror, at problemer er forskelligt fra person til person,« siger Walker. »Men for mig er det den rumlen. Den lavfrekvente lyd, som du ikke rigtig hører, men som du alligevel ved er der, og ikke helt ved hvor kommer fra.«

Dårlig lyd er stress

Når mennesker bor så tæt som i byer, kommer vi uundværligt til at lave lyde der breder sig ind i andre menneskers personlige rum. Men det kan dog også være medvirkende til, at mange kan lide at bo i byer.

»Nogle siger, at de kan lide lydene, f.eks. hvis de hører deres nabo grille nede i gården. Det skaber en følelse af fællesskab, så der er også en positiv side,« siger Walker.

Men generelt er det, når vi ikke har kontrol over lydene, at sundhedsproblemerne starter. 

Mathias Basner er professor ved University of Pennsylvania og studerer, hvordan larm påvirker vores søvn:  

»Larm er stress,« siger han. »Særligt hvis vi ikke har kontrol over den. Det vil sige, at kroppen udskiller stresshormoner som adrenalin og kortisol der ændrer sammensætningen af vores blodlegemer, der påvist bliver stivere efter bare en enkelt dårlig nat med larm.«

»Mennesker som udsættes i en længere periode har en højere risiko for hjertekarsygdomme, inklusive forhøjet blodtryk og hjerteanfald, og i nogle studier også slagtilfælde.«

»Selv om stigningen i risiko er mild sammenlignet med f.eks. rygning, så er det et stort offentligt sundhedsproblem, fordi så mange er udsat for denne støj. WHO har i en rapport vist, at alene i Vesteuropa dør 1,6 millioner ellers sunde mennesker som en konsekvens af støjforurening.« 

Der findes også et studie fra University of Michigan der ser på effekten af at dæmpe lydpåvirkning med 5 dB. Konklusionen var, at det ville redde liv og spare alene det amerikanske samfund for 26 milliarder kroner om året. Det er mere end den samlede pris for den københavnske metros nye Cityring. 

Støj avler kalorier

Der er mange andre måder, hvorpå byens støj påvirker dig negativt.

Tænk på en larmende restaurant. Der er lyden fra den åbne bar. Der er musik. Og du må tale højt, for alle andre taler også højt for at blive hørt over baggrundsstøjen.

Det er ret stressende, og når vi bliver stressede har studier vist, at vi vælger comfort food med flere kalorier og drikker mere alkohol.

Støj ødelægger også vores kognitive funktioner — vi kan ikke koncentrere os — og gør os i dårligt humør.

Kort sagt, så bliver vi slået ihjel af støj og nogen af os hurtigere end andre. Sundhedsproblemer fra støj er særligt udtalte i de mindre velhavende dele af byen. 

»Lavindkomstfamilier bor ofte i miljøer med meget larm,« siger Kate Wagner. For er der larm i området er boligerne ofte billigere.

»Her må man håndtere mere baggrundsstøj fra veje, fabrikker og flyvemaskiner,« fortsætter hun. »Vi burde alle kunne vælge at bo et sted der ikke gør skade på os — uden at blive tvunget til at flytte. Vi bør alle have mulighed for at vælge sundhed — også lydmæssigt. Kort sagt bør vi have magt over ting der kan skade os.«

Den mest nærliggende løsning er at lave love.

Mange byer bruger allerede 'stille timer' med særlige regler for lydniveauet. Du kan f.eks. ikke nedramme pæle i jorden, køre en motoriseret løvblæser eller øve dig på dine trommer midt om natten.

Men sådanne 'reduktionslove' er tit ikke ret effektive.

Fulde folk råber på gaden midt om natten, og selv om både lyd og branderter er væk igen kort efter, ligger du tilbage i sengen — nu vågen. Da du endelig er faldet i søvn igen en halv time senere, gentager scenariet sig.

Det kan også være, at der stadig er fuld gang i festen hos naboen klokken 3, men at politiet ikke mener, at de har tid til at gøre noget ved dén sag. 

Vi skal designe lyd

I hvert fald i nogen grad kan vi designe os ud af problemerne med byens lyd.

»Du kan lave akustiske forandringer i dit eget rum,« siger Kate Wagner. »Der er designvalg, der kan gøre vores rum en smule mere stille.«

I det lidt større perspektiv kan vi isolere vores bygninger bedre — også etageadskillelserne.

»Men du kan f.eks. også bruge tykke gardiner,« siger Kate Wagner og foreslår fløjlsgardiner, som visse skandinaviske bolig-æsteter dog måske vil have det lidt svært med. 

Men at løse de store problemer med larm fra biler og industri kræver en fundamental ændring af måden, vi som mennesker lever på i dag. Ofte kan grøn energi f.eks. produceres mere stille end med traditionelle metoder. Tænk solfangere — og havvindmøller langt fra byerne.

Og så vil elektrisk transport i byerne have en transformerende effekt. Elektriske biler og busser larmer — ligesom metro og letbane — betydeligt mindre end dem med forbrændingsmotorer.

Et sådant skifte vil åbne op for de muligheder for bevidst at designe lydene i vores verden, som Joel Beckerman ønsker.

»Elektriske biler laver ingen lyd,« siger Beckerman. »Hvis du nogensinde har oplevet en komme rullende op forbi dig bagfra, så er det en virkelig skræmmende oplevelse.«

Beckerman siger, at elektriske bilers stilhed kan være en ulempe. Fuldstændig stilhed er ikke en god ting.

Faktisk siger Beckerman, at de er nødt til at lave støj, ellers er de ikke sikre.

»Det er ikke for folk inde i bilens skyld. Det er så fodgængerne udenfor ved, at der kommer en bil. Men det giver os en mulighed for at give den elektrisk bil en personlighed.«

Beckerman har med Nissan faktisk arbejdet på at skabe en lydidentitet til deres elektriske biler. Bakkesignalet lyder f.eks. lidt som en krydsning mellem en rolig ringetone på mobilen og en jernbaneoverskæring på landet.

»I det her tilfælde ville vi skabe en lyd, der leder tankerne hen mod ren energi,« fortæller Beckerman. 

»Vi vidste, at lyden skulle være 'friktionsløs'. Når du hører en elektrisk bil accelerere hurtigt, er der en fornemmelse af en 'glathed' — der er nærmest noget naturligt over det.«

»Så vi brugte rent faktisk naturlige lyde til at designe bilens lyd, men det lyder stadig som en bil. Og det er det nødt til, for vi kan ikke lave en lyd hvor fodgængere tænker: 'hvad er mon det?' og så bliver de ramt af en bil.«

Jingler for steder

Beckerman vil have, at fremtidens by er domineret af naturlige lyde, men også lyde som vi bevidst har valgt til. Og nogle byer har allerede sat gang i en mere tænksom tilgang til lyd:

»I Tokyos undergrund har hver metrostation en lille stump melodi tilknyttet stationen. For hvis du står midt i en proppet vogn, og du ikke hører stemmen i højttaleren på grund af larm, så misser du dit stop.«

Om bord på toget spiller man derfor i stedet en lille jingle, der er unik for hver eneste station.

»Det hjælper dig med at forstå, hvor du er, og de små jingler er mere behagelige,« siger Beckerman. »De er ikke bekendtgørelser råbt ud af en højttaler.«

Vi kunne bo i byer fulde af lydbilleder, vi selv har valgt. Det kan være, du vil synes, at nogle af de nye lyde er behagelige — og andre irriterende. Men den gode ting er, at du selv kan foretage vurderingen, for du vil rent faktisk være i stand til at høre alle lydene.

. . .

Artiklen er en oversat og let redigeret version af episoden "Sound and Health: Cities" fra den amerikanske podcast '99% Invisible'.

Den er her bragt med deres tilladelse, og vi siger tak til både 99% Invisible, Roman Mars, the Robert Wood Johnson Foundation og 'Man Made Music'.

Redaktionen kan varmt anbefale 99% Invisible der handler om, hvordan design i alle dets former skaber verdenen omkring os.

Du kan lytte til originalepisoden og vurdere, om du også synes, Nissans nye elbil lyder som en parring mellem en mobiltelefon og en jernbaneoverskæring. 

Vi kan også anbefale søsterepisoden om lyd på hospitaler — og hvordan den påvirker dine muligheder for at blive rask.

Få adgang som plus-medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

relaterede
artikler

seneste KBH+

seneste
opinion

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling