pixel

Ny bycampus på Frederiksberg er alt for lukket og massiv

Frederiksberg Kommune lader hånt om sine egne intentioner og om borgerne på begge sider af kommunegrænsen.

Åboulevard

Tak for Brian Fabricius’ Byens åndehuller forsvinder og Tyra Dokkedahls Arkitekt og københavner: Vi kan ikke forsvare den måde, vi udvikler byen på i dag i Magasinet KBH.

I tråd med ovennævnte vil vi henlede opmærksomheden på Frederiksberg Kommunes stærkt problematiske byggeplaner for det såkaldte ’Rolighedsvej Bycampus’ — på arealet mellem Rolighedsvej, Bülowsvej, Åboulevard og Den Grønne Sti.

I forhold til de senere års brede diskussion af, hvad god byplanlægning og god arkitektur er, virker den foreliggende lokalplan 223 både forældet og mærkværdigt brutal over for beboerne på Frederiksberg og genboerne på Nørrebrosiden af Åboulevard.

Set fra de omgivende beboeres side er det ikke ønskeligt med så tæt og høj bebyggelse på arealet, som lokalplanen lægger op til. På 27.678 m2 vil man presse dels en skole med plads til 8-1200 elever, dels en idrætshal og dels 740 studieboliger ind.

I den bevaringsværdige bygning, der har huset Statens Veterinære Serumlaboratorium, skal der indrettes et antal familieboliger. Med ét slag vil arealet få henved 800 beboere og desuden daglig færdsel til skolen af mindst 1.000 elever og ansatte — foruden et ukendt antal forældre, der følger deres børn til skole og et ukendt antal brugere af idrætshallen.

Ikke åben og grøn som lovet

Samtidig er lokalplanen blevet til efter et meget problematisk forløb, hvor Frederiksberg Kommune tilsyneladende ville inddrage borgerne og afholdt orienterings- og idémøder, men endte med at præsentere en lokalplan, der lå langt fra de hensigter, kommunen havde meldt ud, og meget langt fra borgernes respons.

Udmeldingen fra kommunen var, at Rolighedsvej Bycampus kunne blive et åbent og ret grønt areal med bebyggelse til forskellige funktioner, f.eks. skole og studieboliger. Et område det ville være attraktivt også for naboerne at bevæge sig ind i eller igennem. Flere beboere afgav skriftlig respons efter det første borgermøde i efteråret 2017. Og hvem kan som princip have noget imod skoler og studieboliger?

Der var imidlertid på dette første møde ingen antydning af, at der kunne blive tale om en skole med et generelt massivt bygningskorpus, en højde mod Bülowsvej svarende til 6 etager, placering meget tættere på fortovet end eksisterende bygninger og opsættelse af et sikkerhedshegn på 2,4 meter rundt om hele arealet. Nyt skolebyggeri i Danmark har ellers netop i mange år været karakteriseret af ret lave bygninger og ret åben struktur.

Der var på mødet i 2017 heller ingen antydning af, at studieboligerne kunne anlægges som en ekstremt massiv bebyggelse i op til 8 etager, eller af at områdets grønne opholdsrum kun ville blive på størrelse med en halv fodboldbane.

Et tæt og højt slag i ansigtet

I sommeren 2018 blev der på Frederiksberg Rådhus arrangeret en udstilling med tre arkitektforslag vedrørende bebyggelse af Rolighedsvej Bycampus. Ved åbningen af udstillingen fik de fremmødte beboere indtryk af, at kommunen ville satse på det mindst tætte og mindst høje forslag, og man gik nogenlunde beroliget hjem.

Det foreliggende lokalplanforslag må på den ovennævnte baggrund siges at være et slag i ansigtet på områdets beboere. Beboerne kan imødese etablering at et uattraktivt og lukket område, der ikke på nogen måde lever op til de påståede intentioner.

Der er efter fremlæggelsen af lokalplanen indkommet 83 overvejende kritiske høringssvar og desuden 449 underskrifter mod lokalplanen, hvormed borgere fra begge sider af kommunegrænsen problematiserer det høje og tætte byggeri.

Den høje og tætte bebyggelse er i modstrid med Frederiksberg Kommunes markedsføring af sig selv som grøn by, ligesom det virker hovedløst at presse så meget byggeri ind på Rolighedsvej Bycampus, når der i ret nær fremtid bliver både ledige bygninger og arealer på den store hospitalsgrund.

Intet hensyn til eventuel åbning af åen

Arkitektonisk er lokalplanen påfaldende utilfredsstillende, f.eks.:

1) De højeste (og alt for høje) bygninger placeres i udkanten af arealet, så det fremstår lukket i stedet for åbent.

2) Bygningsvolumen breder sig helt op til Den Grønne Sti.

3) Den nuværende fine sigtelinje på Bülowsvej bliver overskredet og serumlaboratoriets bevaringsværdige bygning klemt inde af nye bygninger, der er uden hensyn til den gamle bygnings formsprog.

4) Ingemannsvej lukkes brutalt af en stor klods på den anden side af Bülowsvej.

5) Bygningernes udformning er langt fra visionær og forholder sig ikke til den omgivende bebyggelse, hverken på Frederiksbergsiden eller Nørrebrosiden – udformningen er ”kasse på kasse” og f.eks. helt uden tanke for de nyklassicistiske bygninger lige på den anden side af Åboulevarden.

6) Man mærker i planlægningen fraværet af fremtrædende landskabsarkitekter, der kunne have fastholdt behovet for ordentlige udearealer og hensynet til en eventuel åbning af Ladegårdsåen.

Vi har været aktive i modstanden mod lokalplan 223, og da vi desværre ikke har tiltro til, at Frederiksberg Kommune vil skrotte planen og definere området på ny, foreslår vi, at der i stedet tages udgangspunkt i de nuværende sigtelinjer og højdeforhold i området, således at ingen bygninger mod Åboulevarden bliver højere end seks almindelige beboelsesetager, at ingen bygninger mod Rolighedsvej og Bülowsvej bliver højere end den i planen bevarede hovedbygning mod Rolighedsvej, og at ingen bygninger placeres tættere på fortovskant end de eksisterende bygninger.

Vær med i debatten om byen. Send indlæg til opinion@magasinetkbh.dk.

Mest læste

relaterede
artikler

seneste
opinion

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling