pixel

Borgmester vil genåbne byens skjulte vandløb og åer

Teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL) vil undersøge muligheden for at fritlægge byens åer og vandløb — men projektet er før stødt på grund.

De færreste tænker nok over det, men under jorden i København løber et sindrigt system af skjulte rør og vandløb.

Vandløb, der engang flød i åbne kanaler, og som Københavns teknik- og miljøborgmester, Line Barfod (EL), nu vil have undersøgt, om man kan genåbne.  

Det er særligt tre nedgravede åer, der er i fokus: 

Grøndals Å, der løber fra Damhussøen i vest til Bispeengen. Lygte Å, der løber til samme destination fra Emdrup Sø i nord. Og endelig Ladegårdsåen, der er en forening af de to åer, der fortsætter fra Bispeengen under Ågade og Åboulevarden ind til Peblingesøen. 

Vandløbene er kunstigt anlagte, og deres primære funktion i dag er at forsyne byens Indre Søer med vand, men også at holde søerne i Fælledparken, Østre Anlæg, Kastellet, Botanisk Have og Ørstedsparken flydende. 

Kommer vandløbene atter op til overfladen, vil de dog kunne få langt flere funktioner end blot vandforsyning, lyder det fra Line Barfod:

»Klimaforandringer giver varmere somre, og her kan åbne vandløb hjælpe med at køle byen ned. Åbne vandløb styrker også biodiversiteten, fordi det tiltrækker insekter,« siger Line Barfod og tilføjer, at det også kan bane vej for flere tiltrængte, grønne byrum:

»Der mangler grønne områder i København, og hvis de skjulte vandløb bliver åbnet, vil det skabe flere grønne byrum, som københavnerne kan opholde sig i.«  

Ikke en ny tanke 

Drømmen om at blotlægge byens skjulte vandløb er langt fra ny. 

I mange år arbejdede Københavns Kommune med planen om at åbne Grøndals Å, der løber under Grøndalsparken. Den plan blev dog skrinlagt i 2017, da den kolliderede med den storstilede skybrudssikring af København.

Ideen om at fritlægge Ladegårdsåen har været på dagsordenen i årtier, og den indgår aktuelt i flere projekter. En kongstanke bag nedrivningen af den ene af de to Bispeengbuer er blandt andet at bane vej for nye byrum samt at fritlægge Ladegårdsåen, der skal løbe som en grøn kile gennem området.

Tidligere på året nikkede Teknik- og Miljøudvalget også til at gå videre med planerne om Den Grønne Boulevard, der vil sende biltrafikken i en tunnel uder Åboulevarden og åbne  Ladegårdsåen.

Og det lader da også til, at det blandt andet er det seneste møde om planerne for nedrivningen af Bispeengbuen, der har givet inspiration til at kigge på Københavns samlede vandsystem.

Her blev åbningen af Ladegårds Å nemlig diskuteret, ligesom relationen til byens øvrige vandsystem og mulighederne for at få flere synlige vandløb blev vendt.  

Skal der er flyde mere vand igennem byen, er det første skridt at lave en samlet analyse af, hvad det vil betyde for København og det samlede vandsystem, hvis man fritlægger de skjulte vandløb og søer.

Den idé var der opbakning til, da borgmesteren præsenterede den for det øvrige Teknik- og Miljøudvalg tidligere på ugen, og politikerne har derfor bestilt et såkaldt budgetnotat på sagen.

Budgetnotatet kommer til at indgå i efterårets budgetforhandlinger, hvor politikerne kan vælge at prioritere penge til den ønskede undersøgelse blandt byens øvrige ønsker og behov.

Ikke uden udfordringer

Havde det været let at gennemføre, var byens vandløb nok for længst blevet blotlagt, for ønsket om at få vandet op til overfladen lever i bedste velgående. 

Men udover at åbningen af vandløbene vil kræve nytænkning af byens eksisterende infrastruktur, ja så er der flere udfordringer indbygget i drømmen. 

I et uddybende notat fra Teknik- og Miljøforvaltningen fremgår det, at flere af de rørlagte vandløb ligger meget dybt under jorden. 

Ønsker man at skabe vandløb, som løber tættere på overfladen, hvor man kan se det rindende vand, vil det sandsynligvis kræve, at man på udvalgte steder pumper vandet op. Brugen af pumper kan dog blandt andet påvirke biodiversiteten, og det vil altså kræve en større samlet planlægning af få vandløbet op i et niveau, hvor man vil kunne se det, når man går rundt i København.

Derudover skal man også huske på, at vandløbssystemet har en vigtig funktion, der går ud på at sikre vand nok til byens søer. Særligt om sommeren er der allerede i dag mangel på vand, og det skal også tænkes ind i drømmen om at fritlægge vandløbene. 

Teknik- og Miljøforvaltningen arbejder sideløbende med flere projekter, som skal opspore nye kilder til vand i København. Blandt andet et projekt, der undersøger muligheden for at anvende grundvandet under Lersøparken som en ressource til at supplere De Indre Søer.

På samme vis blev der med Budget 2023 afsat penge til at undersøge muligheden for at etablere et nyt vandrensningsanlæg ved Ladegårdsåen

Anlægget skal rense det regnvand, der løber ud i åen og videre til Søerne. Bliver anlægget til noget, vil det betyde et bedre vandmiljø i Ladegårdsåen, renere vand med bedre udnyttelse af det regnvand, der finder vej til åen — og en øget gennemstrømning i Søerne. 

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

kommentarer

David Busk
Men hvem har lyst til at sidde i en park under en motorvej?

relaterede
artikler

relaterede
visioner

tegnestuevision
Indre By
Tre bolig-skråninger i midterrabatten af H.C. Andersens Boulevard.

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling