pixel

Flyt Lynette­holm til Middel­grunden og bevar kontakten til havet

Lynetteholmen er planlagt opbygget i en dyb sejlrende og vil spærre for byens udsyn til havet. Læg i stedet Københavns nye Ø syd for Middelgrundsfortet.

Ny Lynetteholm

STEM

Denne vision har modtaget 65 % positive stemmer
Stemmer i alt 104

Projektet for Lynetteholm, som det hidtil har været præsenteret, har fire vigtige mål:

  1. At klimasikre byen mod stormflod
  2. At fylde op i Øresund for at bortskaffe fyld fra byens mange byggepladser
  3. At bebygge de opfyldte områder med attraktive bykvarterer engang i fremtiden
  4. At skabe plads til en ny østlig ringvej

Meget koster penge, men der skulle være rigtig god økonomi i helheden, så det må jo være det rigtige forslag?

Projektets enkle løsning er at sætte en stor prop i hullet ved Trekroner. Og det er jo ikke første gang, at byen skal udvikles gennem opfyldninger på havet. Hvor svært kan det være? Dét må være den rigtige udvikling for fremtidens København?

Opfyldningerne er dog voldsomme. Kongedybet, som er det store sejlløb, som København skylder sin eksistens, skal fyldes helt op. Måske påvirkes vandudskiftningen af Østersøen negativt, måske vil miljøet i Østersøen lide ubodelig skade. Og bymiljøet vil miste store kvaliteter — og kun få nye vil komme.

Havnens vigtigste sejlløb 

Det store vandområde ud for havnen, hvor Lynetteholm skal opbygges, er ikke bare et ligegyldigt vandområde. På trods af generationers opfyldninger langs havnen i København, i Nordhavnen, Inderhavnen og Sydhavnen, har det område, der nu skal opfyldes, omsorgsfuldt været bevaret.

Forklaringerne er mange. Her ligger havnens vigtigste sejlløb — skibe kræver vand. Måske er den smukke, frie sammenhæng mellem Øresund og middelalderbyen, skibene i byens hjerte og Den Lille Havfrue også en del af forklaringen.

Langelinie har af samme årsag altid været et af byens vigtige åndehuller med den store udsigt til de fjerne horisonter. Områdets navne siger meget — Kronløbet, Kongedybet, Trekroner og Hollænderdybet. Det har aldrig været et ligegyldigt vandområde for byen.

Og mon ikke Den Lille Havfrue, som hun sidder på sin sten og drømmer på sin tur mellem trappen foran slottet og havet, også er en del af byens eventyr. Bag Lynetteholms høje diger, stormporte og tætte bebyggelser og på kanten af en indsø vil hun næppe føle sig hjemme.

Flyt til Middelgrunden

Men der er alternativer til Lynetteholm, hvor skibe, verdenshavet, de fjerne horisonter og eventyret kan leve videre.

Lidt øst for Lynetteholm ligger et stort, lavvandet område, Middelgrunden. Det er en gammel losseplads. Her kan der fyldes op og bebygges med store arkitektoniske og funktionelle kvaliteter, som føjer endnu et bykvarter til København, som ikke ødelægger, men som skaber nye kvaliteter. Her kan der deponeres meget store mængder fyld.

Der kan bygges et varieret og spændende bymiljø, som modsat Lynetteholm får tæt kontakt til havet. Vandet forbliver nærværende, og Københavns rige maritime liv får nye mål og udfoldelsessteder. Refshaleøen får også mulighed for en udvikling med tæt kontakt til vandet — uden at blive omgivet af store opfyldninger mod nord og øst.

Øen på Middelgrunden vil kunne få møder med vandet, som ikke kun handler om teknik, højvander, stormfloder og diger. Den lange, smalle ø skaber overalt tæt kontakt til havet, hvor der kan skabes en byarkitektonisk komposition, hvor strande, naturområder, urbane, maritime bymiljøer, kajer og havne kan sætte en ny dagsorden for en bys møde med vandet — som Amager Strandpark har gjort det.

Øen kan klimasikres for de truende havstigninger med et design af kysterne, der gradvis kan forstærke dem — hvis og når det bliver nødvendigt. Men forhåbentlig vil kampen om klimaet, trods de dystre forudsigelser, lykkes.

Ny ø løser flere problemer

Den nye ø løser mange andre udfordringer. Den sydlige del kan huse fremtidens renseanlæg som erstatning for det nuværende på Refshaleøen. Det kan kombineres med nye, bæredygtige teknologier, som både skaber et rent miljø, men også ny energi. Renseanlægget skal ikke flyttes til en fjern placering ved Køge Bugt Strandpark.

Øen kan kobles på byens infrastruktur, vandbusser, metro og en kommende forbindelse til Malmø. Den store, østlige ringvej kan erstattes af en mindre tunnelforbindelse under havnen uden at skabe et trafikinferno på Amager. Og øen kan forbindes til Amager med en bro eller en tunnel, en mulighed som kan kombineres med en gammel drøm på Amager: at grave den tunge trafik ned under Amager Strandvej.

Havfruen kan blive

Højvandssikringen af Københavns havneområder kan pludselig løses meget enklere og uden de fatale konsekvenser for byens maritime liv, som Lynetteholm desværre har.

Højvandssikringen skal ikke være ’vandtæt’. Den kan udformes som en lav stensætning, der ikke hindrer den frie udsigt over vandet, placeret hvor havnens gamle ydemoler ligger. Stormporte lægges både i Kronløbet og Lynetteløbet, som bevares som fritidstrafikkens forbindelse mellem Øresund og havnen. Havnens mylder af havnebusser, udflugtsbåde, lystsejlere, roere, udlejningsbåde med mere vil leve videre og få nye mål og sejlområder, og København er ikke spærret inde i en indsø.

Og den Lille Havfrue kan blive på sin vante plads.

Mest læste

Gode visioner
Er du registreret bruger på Magasinet KBH kan du sætte dit præg på København. Stem visioner op og ned … eller vis din egen frem
Ikon læs mere

relaterede
visioner

relaterede
artikler

seneste
visioner

Nyuddannet arkitekt vil skabe et "pensionat for træerne" på Langelinie og langs resten af havnen. Genbrug af ældre træer er nemlig billigere og kan bevare byens større træer.
close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling