Lynetteholmen vil udvide København med en helt ny bydel ud i Øresund

En 3-i-1'er for byen: Mere plads at bo på, stormflodssikring og en motorvejstunnel under havnen.

lynetteholmen landindvinding

Lige siden Absalon byggede sin fæstning ude på Slotsholmen, har København kigget mod havet efter mere plads. Byen opført på holme tog for alvor form, da Christian IV anlagde Christianshavn i 1600-tallet, og den fortsatte med at vokse frem på nye landindvindinger i øst, syd og nord også efter at voldene i vest faldt.

Kort
Lynetteholmen

Så det er i tråd med traditionen, at byens overborgmester og landets statsminister nu har givet hinanden hånd på, at den stadigt voksende hovedstads udfordinger skal løses ved at udvide København med en helt ny bydel ud i Øresund.

Lynetteholmen hedder deres fælles vision om en 200 hektar stor ø, opfyldt i forlængelse af Refshaleøen og hen mod Nordhavn på den modsatte side af Kronløbet, byens indsejling i nord. Formentlig ikke opkaldt efter vore dages rensningsanlæg Lynetten på spidsen af Refshaleøen, men efter det historiske søfort af samme navn og næsten samme placering.

Der er over 50 år til, at Lynetteholmen i 2070 kan ligge fuldt udbygget med plads til 35.000 indbyggere og lige så mange arbejdspladser. Til gengæld skal den metrobetjente bydel ikke kun give københavnerne mere plads at bo på, men også beskytte dem mod fremtidens havstigninger og muliggøre en ny motorvej under byen – nemlig den i årevis stærkt omdiskuterede havnetunnel.

Som om det ikke var nok, at Lynetteholmen (med statsministerens egen formulering) er et fremtidssikrende Kinderæg til København med hele tre ting – boliger, klimasikring og infrastruktur – så kan den nye bydel også betale for sig selv. Ifølge principaftalen mellem regeringen og overborgmesteren, om sammen at udvikle Lynetteholmen, vil indtægterne fra byudviklingen nemlig gå lige op med udgifterne.

I ordet principaftale ligger så også, at Lynetteholmen endnu er langt fra at blive til virkelighed. For visionen er stadig kun en skitse, der i de kommende år skal videreudvikles og finde sig et stabilt politisk flertal både på Christiansborg og på Københavns Rådhus.

Boliger og klimasikring

Idéen om at fortsætte med at udvide København mod nord efter Refshaleøen har rumsteret gennem årtier og fik med klimaforandringernes trusler en genopblusning på byens tegnestuer i 2010'erne – her på Magasinet KBH har vi bogstaveligt talt kunne præsentere en ny version af visionen én gang om året med blandt andet Nordhaleøen i 2017, Øhavet København i 2016 og Nye Holme i 2015.

Løftet op til en officiel fælles målsætning for stat og kommune er Lynetteholmen altså udset til at kunne rumme 35.000 beboere i 2070. Det skal ses i forhold til, at Danmarks Statistik forventer, at befolkningen i København og Frederiksberg stiger med 170.000 personer frem mod 2045. Og til sammenligning forventes Ørestad fuldt udbygget i midten af 2020'erne til 20.000 beboere, 80.000 arbejdspladser og 20.000 studiepladser. Og Nordhavn færdigudviklet i 2050 til 40.000 beboere og 40.000 arbejdspladser.

Hvordan det så konkret bliver at bo på Lynetteholmen, giver principaftalen ikke mange detaljer om. Men det er hensigten at skabe en bydel, der bygger videre på Københavns egenart med blandet bolig og erhverv og som får grønne områder og en strand i en bugt rundt om søfortet Trekroner. Planlovens mulighed for 25% almene boliger skal udnyttes – og der er lejlighedsblokke, men ingen skyskrabere at se på de medfølgende tegninger.

Hvordan klimasikringen udformes uddybes heller ikke, ud over at Lynetteholmen i sig selv vil fungere som en dæmning fra Kronløbet ved Nordhavn og ned til Refshaleøen. Dermed skulle det indre København kunne beskyttes mod stormflod uden afskærmning af udsigt og adgang til vandet med høje kajanlæg i havnen.

Metrohøjbane og biltunnel

Etableringen af ny infrastruktur i København er en central præmis for principaftalen om Lynetteholmen. Kort sagt: Ingen statsstøttet ø uden havnetunnelen.

Den kontroversielle motorvej kaldes officielt Østlig Ringvej, fordi den via Nordhavnen skal gå øst om byen og forbinde Helsingørmotorvejen i nord med Amager- eller Øresundsmotorvejen i syd – hele strækningen i en tunnel med til- og frakørsler undervejs.

Havnetunnelen skal altså ikke kun betjene Lynetteholmen, men binde hele det overordnede vejnet sammen og forbedre mobiliteten i hovedstaden ved at aflaste de indre bydele for tung og tværgående biltrafik. Selvom det kan lyde som en no-brainer, så er havnetunnelen imidlertid langt mere populær i Folketinget end i Borgerrepræsentationen, hvor det blandt andet frygtes, at en tunnel blot hiver endnu flere biler til København og skubber trængslen videre ud i byen.

Mens modellerne for en Østre Ringvej ligger nogenlunde fast efter mange års forudgående undersøgelser (og debat), er det et mere uafklaret spørgsmål, hvordan Lynetteholmen kan metrobetjenes.

Principaftalen holder mulighederne åbne, men nævner dog specifikt en forlængelse af Nordhavnsmetroen under Kronløbet og videre som højbane på Lynetteholmen og Refshaleøen til Kløverparken. Det vil i givet fald kunne lukke luften ud af fremtidsdrømmene om en metrolinje mellem Refshaleøen og Brønshøj.

Vedtages tidligst i 2023

Principaftalen sætter ikke selv en samlet prisseddel på Lynetteholmen inklusiv havnetunnel og metro. Men de anslået 20 milliarder kroner, som stat og kommune vil lægge ud, skal komme tilbage igen ved især salg af byggegrunde og ved brugerbetaling af tunnel og metro. Selve landindvindingen forventes at kunne finansieres med indtægterne fra modtagelse af andre projekters overskudsjord til at hælde i Øresund.

Hvis bydelen på den nye ø skal være fuldt udbygget og beboet omkring 2070, skal byggeriet begynde i 2035 og jordopfyldningen i gang midt i 2020'erne. Derfor er 2023 målet for vedtagelse af en anlægslov for Lynetteholmen.

Første skridt er en stribe tekniske forundersøgelser af ø, vejtunnel og metroudvidelser, hvoraf nogle undersøgelser allerede er i gang og andre startes med principaftalen. Og så selvfølgelig masser af københavnerdebat.

Tak fordi du læste artiklen til ende — vi håber, du kunne lide den.

 

Vi hopper lige til sagen: På Magasinet KBH følger vi tæt udviklingen af København. Intentionen er at give dig brugbare informationer, og gennem debat at bidrage til at skabe et bedre København.

Alle kan læse vores indhold, og sådan ser vi det helst fortsætte. Men vi er et lille foretagende, og der er mange omkostninger forbundet med at lave et digitalt magasin.

Vi kan kun overleve med støtte fra vores læsere.

Hvis du har glæde af Magasinet KBH, så håber vi meget, at du vil blive støttemedlem. Medlemskaber starter ved kun 20 kroner om måneden — mindre end prisen på en kop kaffe. Men de gør hele forskellen.

Bliv medlem

PS. Som medlem slipper du også for at se flere af de her opfordringer til medlemskab, og alle reklamer forsvinder, hvis du vælger et lidt større medlemskab.

Mest læste

Li’ KBH

kommentarer

relaterede
artikler

  • Byens Liv
  • Nørrebro
En fast bosættelse med madboder, kulturtilbud og iværksætteri forvandler byens skumle stenørken.

relaterede
visioner

tegnestuevision
København
Stormflodssikring, infrastruktur og byudvikling tænkt sammen til den manglende brik i et sammenbundet København.

seneste
byens rum

close logo

Opmærksomhed og debat giver bedre by

Støt Magasinet KBH – fra kun 20,-/md.