1.500 nye facadeplanter skal gøre byen grønnere
Hundreder af klatreplanter og andet grønt skal ned i nye huller i jorden og vokse op ad byens facader.
En facade beklædt med hvid og grøn klatrehortensia
Et bed med pink og lilla blomster fra blodrød storkenæb.
Der kan de næste par år blive drysset godt med plante- og blomsterfrø rundt omkring i København.
Det viser Københavns Kommunes budget for 2026, der blev vedtaget tidligere på måneden.
Her fandt man nemlig rundt regnet 14 millioner kroner til at gøre byen grønnere.
Mere præcist bliver pengene postet i en pulje, der skal skabe flere grønne facader.
Puljen eksisterer faktisk allerede og giver københavnerne mulighed for at søge midler til at smukkesere byens bygninger.
For at kunne søge pengene kræver det blot, at man har en facade ud til et fortov.
Fem år med grønne facader
I første halvdel af 2025 tikkede 110 ansøgninger om midler til 'plantehuller' ind hos kommunen — og 65 blev godkendt.
Drømmene om grønnere facader kom primært fra Nørrebro, Bispebjerg, Østerbro, Vesterbro og Indre by.
Og de bydele vil nu få 324 nye huller ved facaderne, hvorfra planter kan slange sig op ad facaderne.
Der var afsat omkring fire millioner kroner til det grønne projekt. Men hullerne har ikke været så dyre som forventet, skriver Teknik- og Miljøforvaltningen i et separat notat.
Så forvaltningen regner med, at de penge, der ikke er blevet brugt i 2025, kan blive brugt til at køre puljen videre i 2026.
Og fortsætte vil den også fra 2027 til 2029. For det er den periode, de 14 millioner kroner i 2026-budgettet af afsat til.
Alt i alt er der i årene 2025-2029 nu afsat penge nok til, at omkring 1.500 nye plantehuller vil dukke op ved byens fortove — og herfra kan altså vokse klatrehortensia og blodrød storkenæb, eller hvad beboerne selv ønsker.
Københavns Kommune står nemlig for at etablere hullerne, mens det derefter er ejendommens beboere, der både planter og klarer vedligheholdelse — med kyndig vejledning fra kommunens grønne personale.
En grøn by er en sund by
Som Magasinet KBH tidligere har beskrevet, så gør slyngplanter og blomster ikke kun byen pænere at se på.
Udstødning fra byens mange scootere og biler er med til at forurene luften. Og her kan planter være et vigtigt redskab. De absorberer nemlig stoffer som kuldioxid, NOx og andre mikropartikler i luften.
Det kan resultere i, at færre mennesker i hovedstaden render rundt med irriterede slimhinder, åndenød og hvæsende vejrtrækning — eller udvikler astma eller hvad der er værre.
Potentielt kan de også være en faktor i at nedbringe de over 400 for tidlige dødsfald i København, som luftforurening hvert år er skyld i.
Derudover har et studie fra Københavns Universitet vist, at børn som bor i luftforurenede områder, kan ende med lavere afgangskarakterer fra grundskolen.
Flere grønne projekter
Københavns Kommune er i gang med flere grønne initiativer.
I 2024 satte man for eksempel gang i en konkurrence om, hvilken af bydelene, der kan erstatte flest fliser og anden belægning med plantehuller.
Puljen til de såkaldte 'Bylivsgader' fortsætter med at dele penge ud til at omdanne strækninger af lokale gader til grønnere steder, man kan opholde sig.
Og et andet projekt er i gang i Valby. Her er Andelsboligforeningen Ålholmhus i gang med et forsøg, hvor man vil teste effekten af regulære 'plantevægge'.
Man vil her kigge nærmere på, om planter kan reducere partikelforurening i stuerne i Ålholmhus — og hvad det vil have af effekt udenfor på vejen med meget biltrafik.
Og nu er byen altså også sikret hundreder af nye facadeplanter over de kommende godt fire år.
Få adgang som medlem eller abonnent
Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.
Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.
Allerede medlem? Log ind her!
Kræver det ikke meget stor vedligeholdelse og kendskab til planterne for ikke at lave skader
Bygningen
Planter som efeu og rådhusvin kan efterlader hæfterødder, der kan blive siddende og forårsage skader på puds og murværk, især når de fjernes.
Hvis klatreplanter vokser ukontrolleret, kan de blokere tagrender og nedløbsrør, hvilket kan føre til vandskader på bygningen.
Så det kræver noget vedligeholdelse af beboerne