pixel

Fælledens forkæmpere er på krigsstien

Slaget om Amager Fælled står stadig. En klage over en sti mellem den kommende Fælledby og metroen har sat forbindelsen i bero.

fælledby natur

Et blik på 'Amager Fælleds Venners' Facebook-side viser, at der har været mange midler i brug i kampen mod byggeri på Amager Fælled.

Fra tusindvis af indsigelser og demonstrationer på Rådhuspladsen til såkaldte "folkeringe" om potentielle byggegrunde og anvendelse af poetiske navne som 'Lærkesletten' og 'Tornsangerland' til ellers relativt anonyme arealer.

Imidlertid har hverken nye navne eller folkelig modstand fået stoppet byggeriet af Fælledby. Men dét betyder ikke, at modstanderne har opgivet ævred.

Der skrives nu slagord på det grønmalede hegn omkring byggepladsen ved Vejlands Allé — og de ord bliver ikke de sidste, der bliver sagt i sagen om Amager Fælled.

For vist har Københavns Kommune vundet en sag, der reviderer fredningen af en del af Amager Fælled og dermed fået mulighed for at anlægge en ny gang- og cykelsti fra den kommende Fælledby til Sundby metrostation.

Men både Amager Fælleds Venner og Danmarks Naturfredningsforening er mere end skeptiske overfor stien og har sat en foreløbig juridisk kæp i hjulet på projektet ved at klage over fredningsafgørelsen.  

Sagen ligger nu til behandling hos Miljø- og Fødevareklagenævnet, og fordi den har opsættende virkning, vil man ikke kunne begynde at anlægge stien — eller andet, som fredningsafgørelsen giver mulighed for — mens klagen er under behandling.

Altså en lille, foreløbig sejr for fælledens forkæmpere.

Derfor den omstridte sti

Hensigten med stien kan ellers virke god nok på papiret. Den skal nemlig give Fælledbys fremtidige beboere et trygt og grønt alternativ til de stærkt trafikerede Vejlands Allé og Ørestads Boulevard.

En etableret sti vil desuden forebygge, at der bliver trådt nye stier i naturområdet, som kan være ødelæggende for naturen og de hegn, der er en del af naturplejen med græssende dyr.

Stien over Fælleden skal have en belægning, som gør det muligt snerydde den om vinteren og en lav og afskærmet belysning, så den bliver tryg at færdes på. Og så er der i fredningssagen lagt vægt på, at stien skal være så lidt invasiv som muligt ved at indgå i et allerede eksisterende stisystem og tilpasses naturtyperne omkring den, så de ikke forstyrres unødigt.

Det sidste skulle sikres ved, at den anlægges på et dæk over terræn, så der er plads til padder og andre vanddyr kan leve og spredes under den — ligesom stien skal anlægges, så den ikke forhindrer græsning.

Stridens æble

Alligevel har både stiens forløb, dens belægning og belysning også været årsag til indsigelser under behandlingen af ændringen af fredningen.

Nogle syntes ikke, at der var taget nok hensyn til vandplanternes forhold. Andre røster har handlet om belysning, der forstyrrer naturen.

Københavns Kommune har imidlertid holdt placeringen af stien fast, så den kan anlægges mest hensigtmæssigt for både Sundby Skole og en kommende skole i den nye Fælledby.

Fra kommunens side mener man også, at der i planen allerede er taget hensyn til den omkringliggende natur ved stien, ligesom belysningen er så dæmpet den kan være, hvis den samtidig skal være kraftig nok til at sikre sikker trafik.

Men selvom planen altså var god nok til Fredningsnævnet, var det altså ikke en sti, Amager Fælleds Venner ville bevæge sig ned ad. 

Derfor indgav de klagen, og så længe dén verserer, bliver der altså ikke anlagt nogen sti mellem metrostation og det nye boligområde.

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

tegnestuevision
Refshaleøen
Drop karréerne og byg i stedet videre med Refshaleøens eksisterende former — og skab på den måde mere urban, kompleks og interessant by end i meget af det nye København. Sådan siger Jool Arkitekter.

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling