pixel

Byens indendørs bjerg

Nordens største klatrehal er åbnet på Refshaleøen, og bjergbestigere på alle niveauer kan klatre med.

kbh magasin

Fakta

Blocs & Walls - Københavns Klatrecenter

Refshalevej 163D, Kbh K

Nordens største klatrehal med 2.000 m2 klatrevæg og plads til 300 besøgende.

Alt nødvendigt udstyr kan lejes i centeret, og det er muligt at købe både dagskort, 10-turskort og medlemsskab.

Se åbningstider og priser på blocs-walls.dk

Lyden af glade stemmer blander sig med lyden af boremaskiner, da magKBH træder ind i Københavns nye klatremekka i en gammel B&W-hal på Refshaleøen. For selvom der er blevet klatret op og ned af væggene i Blocs & Walls siden starten af september, er der stadig gang i udbygningen af Nordens største klatrecenter med plads til 300 bjergbestigere af gangen.

Det er da også gået ualmindeligt hurtigt med projektering, design og opførsel, siden det indendørs bjerg på Refshaleøen fik sin endelige godkendelse af kommunen for under et år siden. Hallen er drevet af Dansk Bjerg- og Klatreklub, der hidtil har haft lokaler på Sundholmsvej med lange ventelister. Derfor var ønsket om flere kunstige bjergsider påtrængende, fortæller Ola Mattson, der er udviklingschef hos Blocs & Walls.

Der er god stemning i klatrehallen, og det er tydeligt, at der er tale om en meget social og legende sportsgren. Mange er kommet med en gruppe venner og træningen foregår i et roligt tempo, hvor man skiftevis klatrer lidt og taler lidt – sådan kan mange timer gå.

blocswalls_3.jpgblocswalls_6.jpg

Social storbysport

Når klatresporten i disse år nyder en opblomstring, er det ifølge Ola fordi den passer godt til det travle storbymenneske. Man kan følge holdundervisning, eller man kan træne, når man har lyst, alene eller i grupper. Særligt den type klatring, der kaldes bouldering, fungerer som et socialt samlingspunkt. Her klatres uden sele og reb på lavere vægge, og det er et oplagt sted at begynde, hvis man er nysgerrig, men uerfaren.

Det er kun en tredjedel af væggene i Københavns Klatrecenter, der er rettet mod eliten, mens de resterende er for motionister og nybegyndere. Der er succesoplevelser at hente på alle niveauer, og hallen har også en børneboulder, hvor børn helt ned til tre år kan komme og klatre med en støttende voksenhånd på bagenden.

Har du mod på at udforde højdeskrækken lidt mere, giver Blocs & Walls rig mulighed for at prøve forskellige former for ruteklatring på høje vægge. Det kræver lige et indledende sikringskursus, men det får du i et afskærmet område i sikkerhed fra professionelle klatreres blikke, så blufærdighed skal ikke afholde én fra at prøve kræfter med klatresporten.

For de mest ambitiøse har centeret også speed-vægge, hvor du klatrer en fast 15-meters rute på tid – den imponerende verdensrekord er under 6 sekunder!

blocswalls_5.jpgblocswalls_2.jpg

Husk eventyret

For at imødekomme den sociale side af klatresporten har hallen et caféområde i receptionen. Blocs & Walls afholder jævnligt foredrag og andre begivenheder for medlemmerne, og arrangerer så ofte som muligt klatrerejser til Sverige eller det endnu større udland, for klatring er ikke kun en konkurrencesport:

»Det er en idræt, som man udøver inden døre og under sikre forhold, men det er også et eventyr. I løbet af de 30 år, jeg har klatret, har jeg rejst over hele verden, jeg taler syv sprog og har været med til de mest vanvittige ting, du kan forestille dig. Det er en stor del af det at være klatrer, at man tager ud og møder verden,« forklarer Ola begejstret.

Klatring er en sport, hvor der altid kan findes nye udfordringer, hvad enten man vil overvinde sine grænser eller bare tilbringe en hyggelig dag med vennerne. MagKBH kan stolt berette, at vi fik forceret en begyndervæg, hvilket var nervepirrende, men gav blod på tanden – og ømme mavemuskler.

blocswalls_7.jpgblocswalls_4.jpg

Tak fordi du læste artiklen til ende — vi håber, du kunne lide den.

 

Vi hopper lige til sagen: På Magasinet KBH følger vi tæt udviklingen af København. Intentionen er at give dig brugbare informationer, og gennem debat at bidrage til at skabe et bedre København.

Men der er mange omkostninger forbundet med at lave et digitalt magasin, og derfor har kun medlemmer pr. 7. juni 2019 adgang til langt størstedelen vores indhold.

Vi kan kun overleve med støtte fra vores læsere.

Hvis du har glæde af Magasinet KBH, så håber vi meget, at du vil blive medlem. Medlemskaber starter ved kun 29 kroner om måneden, men de gør hele forskellen for os, og giver adgang for dig.

Bliv medlem

PS. Som medlem slipper du også for at se flere af de her opfordringer til medlemskab, og alle reklamer forsvinder, hvis du vælger et plus-medlemskab.

Mest læste

kommentarer

relaterede
artikler

  • Byens Rum
  • København
Letpåklædte piger, muskuløse mænd og sand mellem tæerne. Byens nye beachhal har smashet snigsommeren i gang.

relaterede
visioner

læservision
Valby
Klubber og foreninger i Valby Idrætspark har en ambitiøs vision om at lave området til en hel idrætsby.

seneste
byens liv