pixel

Rent vand i Ladegårds­åen kan give nye muligheder

Nyt anlæg ved den nedgravede Ladegårds Å kan forbedre vandmiljøet — og måske gøre det lettere at åbne åen og bade i Søerne i fremtiden.

søerne københavn neonlys

En lille beslutning — med potentielt betydelige konsekvenser — gemmer sig i Københavns Kommunes budget for 2023.

På rådhuset har politikerne nemlig netop afsat en halv million kroner til en såkaldt 'foranalyse', der skal undersøge muligheden for at etablere et nyt vandrensningsanlæg ved Ladegårdsåen.

Anlægget skal rense det regnvand, der løber ud i åen og videre til Søerne, som åen ender i via sit underjordiske rør. 

Bliver anlægget til noget, vil det betyde et bedre vandmiljø i Ladegårdsåen, renere vand med bedre udnyttelse af det regnvand, der finder vej til åen — og en øget gennemstrømning i Søerne. 

Og det kan i andet led betyde nye muligheder for byliv. 

Søerne skal være renere

Vandkvaliteten kunne i dag være bedre i Søerne, der er et lille, ret isoleret vandsystem med en lav vandudskiftning

Dét gør Søerne særligt sårbare over for selv små påvirkninger som et regnskyl — og når det omvendt ikke regner i en periode, kan vandstanden falde markant.

Derudover er Søerne velbesøgt af fugle, der trækker massevis af bakterier med sig, og grundet den manglende gennemstrømning, forlader bakterierne kun meget langsomt systemet igen. 

Og endelig er der københavnerne selv, som også har det med at smide ting og sager i vandkanten — noget som også bidrager til den sølle vandkvalitet, der med mellemrum manifesterer sig i næseborene på dem der sidder på bænkene omkring Søerne — eller går søndagstur omkring dem.

Badning i Søerne?

Som én af Søernes største vandkilder rummer Ladegårdsåen en væsentlig nøgle til at kontrollere vandkvaliteten, og man kunne potentielt løse en stor del af problemerne, hvis et rensningsanlæg blev placeret det rette sted. 

Hvor dét er — og hvordan det vil se ud — må vi vente lidt med at se. Først skal et hold af ingeniører regne på det hele og lave analysen.

Ingeniørerne vil blandt andet afklare, hvor meget regnvand der kan håndteres og se på projektets sammenhæng med et andet projekt i Lersøparken. Her er en anden foranalyse i gang med at belyse, om også grundvandet under Lersøparken kan udnyttes til at give mere — og renere — vand til de indre søer og forhindre oversvømmelser ved skybrud.

Én mulighed er at placere et nyt rensningsanlæg helt fremme ved Ladegårsåens udløb i Peblingesøen. Gør man dét, vil anlægget også kunne bruges til at rense det vand, der allerede er nået frem til Søerne, ved at man cirkulerer søvandet ind og ud af anlægget.

Det er noget, som potentielt kan føre en markant ændring med sig til sommerens byliv: Søerne som nyt badested.

Tidligere på måneden spurgte en socialdemokratisk politiker sin forvaltning, om man kunne tillade badning i Søerne, som det engang har været muligt. Og her lød svaret netop, at Søernes vandkvalitet og -gennemstrømning var den mest markante stopklods for at lade havnens sommerbadning sprede sig til byens indre søer.

En anden mulighed er at placere det nye anlæg tæt ved hvor Bispeengbuen ender — i Ågadeparken, der i dag mere en en lille sti mellem en smal kile træer end en egentlig park.

Gør man dét, vil anlægget ikke kunne rense det vand der allerede er i Søerne, men det vil kunne senere renere vand videre til dem — samtidig med at Ladegårdsåens vand de sidste cirka 1,5 kilometer frem mod Søerne ville være betydeligt renere end i dag.

Peger den nye analyse på miljømæssige gevinster i forhold til omkostningerne, kan vi måske om nogle år glæde os over renere vand i Ladegårdsåen og Søerne — men om vi også kommer til at kunne se åen er et andet og mere kompliceret spørgsmål. 

Endelig grønt lys til åen?

Har man fulgt bare lidt med i Københavns byudvikling, er man formentlig stødt på den årtier lange diskussion om Ladegårdsåen.

Næsten siden det sidste af åen blev rørlagt i 1962 har mange drømt om at fritlægge den igen for i stedet at rørlægge den stærkt trafikerede indfaldsvej Åboulevarden, der overtog pladsen på overfladen i stedet for åens vand. Andre vil helt fjerne indfaldvejen. 

Både byens borgere, lokaludvalg og tegnestuer har givet bud på, hvordan pladsen over jorden kunne indrettes med både fritlagt å, grønt og eventuel ny bebyggelse.

Ønsket om forandring førte sidste år til en 4,5 millioner kroner dyr foranalyse af nedgravningen af både Åboulevarden og H.C. Andersens Boulevard — hele vejen fra Bispeengbuen til Langebro. 

De endelige resultater af analysen burde være klar næste år, hvorefter politikerne skal finde ud af, hvad der kan og bør gøres — og ikke mindst, hvor dyrt det bliver.

Sidst vi fulgte op på sagen, var der dog ikke sket det store, og hvorvidt tidsplanen holder er tvivlsomt, selvom COWI angiveligt skulle regne løs på projektet i dette øjeblik.

Radikale: Lav en masterplan

Sideløbende er debatten om åens mulige fremtid fortsat ufortrødent.

I branchemediet Byrummonitor har fire politikere fra Radikale Venstre for nylig luftet tanken om, at København og Frederiksberg Kommune sammen skulle udarbejde en masterplan med henblik på at genskabe Ladegårdsåen.

På dén måde ønsker de at rydde op i det væld af forskellige idéer, forslag og initiativer som har overlappet — og til dels spændt ben for — hinanden de senere år.

Netop de Radikale var også med til at slå et slag for den nu vedtagede foranalyse af rensningen af vandet i Ladegårdsåen.

Mens foranalysen som sådan ikke vil undersøge noget om åbningen af åen, er det nærliggende, at renset åvand vil være er en central forudsætning for, at Ladegårdsåen engang kan åbnes og igen bugte sig gennem byen på overfladen.

Resultatet af foranalysen til renseanlægget ventes klar til op til næste års budgetforhandlinger, hvor politikerne så vil kunne vælge at afsætte midler til at gå videre med projektet.

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

kommentarer

Alicja Fenigsen
across the river and into the trees..
Dennis Nielsen

Hvad med at genskabe åen som den var, således at det både er smukt men også interessant for turister.

Et åløb ligesom i Århus eller Vejle er ikke specielt spændende eller æstetisk

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling