pixel

Mange nye elbusser på gaderne i 2021

Efter en blød start kommer der i år for alvor gang i omstillingen til el frem mod 2025.

elbus københavn

Byens omstiling til kørsel med elbusser går ind i en aktiv fase i år.

Oprindeligt skulle de københavnske bussers skifte fra diesel til el først være gennemført i 2030. Men efter meget succefulde tests med linje 3A, afsatte Borgerrepræsentationen i 2019 så mange penge til omstillingen, at der blev skåret fem år af deadline.

I 2025 skal der alene køre elektriske busser i Københavns Kommune — og dermed vil der blive sagt farvel til en æra med udtalt risiko for at få skubbet et par kubikmeter sort dieselos ned i lungerne, når man på sin cykel passerer en gul bus midt i et gearskifte.

I 2019 blev linjerne 2A og 18 omstillet til el. I 2020 var det havnebussernes tur. Og i år bliver der for alvor sat gang i udskiftningen.

Linjerne 10, 11, 142 og 164 vil i år køre sine dieselbusser på pension og skifte dem ud med eldrevne.

Og i 2022 følger 1A, 6A, 7A og 133 efter.

Diesel under 50% i 2022

Dermed vil Københavns Kommune gå fra godt 16% dækning af elbusser i 2020 til over 40% i 2022. Diesels andel falder i samme periode fra 67 til 44%. De sidste procent dækkes af biogas. 

Tallene dækker over regulær kørsel — altså hvor mange timer busserne kører på vejene. I 2022 vil Københavns Kommune helt eller delvis finansiere i alt 146 elbusser — mere end tre gange flere end i 2020.

Derefter har kommunen altså yderligere tre år til at afvikle de sidste 44% dieseldrift og indfri sit eget mål for 2025.

Elbusser er ikke blot fri for lokal forurening — de er også mere energieffektive. En dieselbus anvender 3-4 gange mere energi til fremdrift end en elbus.

Omstillingen er finansieret af hovedstadskommunerne og af Movia, der har modtaget EU-støtte til arbejdet.

De første busser, der kørte ud i 2019, er produceret af den hollandske busproducent VDL og af kinsesiske BYD (Build Your Dreams).

Emner

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

tegnestuevision
Refshaleøen
Drop karréerne og byg i stedet videre med Refshaleøens eksisterende former — og skab på den måde mere urban, kompleks og interessant by end i meget af det nye København. Sådan siger Jool Arkitekter.

seneste
byens liv

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling