pixel

Bybo, leg dig sund

Ville du røre dig mere, hvis der var stangtennis i din lygtepæl?

Net over rosenørns alle

Fakta

'Hvordan gør vi motion til en leg'

En kampagne og en idékonkurrence fra TryghedsGruppen, der udspringer af almennyttige TrygFonden.

kampagnesitet kan du se alle Bjarke Ingels bud på lettilgængelig bymotion, og indsende dine egne idéer.

Det er svært for stillesiddende kontortyper at nå op på de anbefalede 30 minutters fysisk aktivitet om dagen. Men hvad nu, hvis der hang en gynge i dit stoppested, hvis fodgængerovergangen var en hinkerude, og hvis lygtepælene var indrettet til et slag stangtennis?

Den ombejlede københavnerarkitekt Bjarke Ingels har på opfordring af kampagnen 'Hvordan gør vi motion til en leg' udtænkt en stribe bud på, hvordan storbyen kan indrettes til sjov og lettilgængelig motion, der kan få byboerne til at bevæge sig mere i hverdagen.

bymotion_3.jpg

Tag nettet over gaden

I stedet for at stå og vente på den grønne mand i evigheder, kunne det for eksempel være både hurtigere, sjovere, sikrere og sundere at krydse byens store færdselsårer i et kæmpe, rørformet sikkerhedsnet spændt hen over gaden. Så bestemmer du selv om du løber, kravler eller går håndgang over bilerne.

"Verden ser ikke ud som den gør, fordi det er sådan, den skal være, men fordi vi har indrettet den, som vi har. Og hvis den begrænser vores udfoldelsesmuligheder, er det vores ansvar at ændre det", siger Bjarke Ingels.

bymotion_1.jpg

Kom med dit eget bud

Hans idéer til at gøre motion i byen til en hverdagsleg tæller blandt andet også menneske-tetris i lysstandere, kravlevægge på husgavle, og balancespil på gågader.

Men i første omgang er det altså kun idéer, der skal inspirere kreative ud-af-boksen tænkere til komme med flere. Bymotions-kampagen er nemlig også en idékonkurrence.

Præmien virker dog ikke helt gennemtænkt. Det bedste forslag belønnes med en iPad 2 - der som bekendt har størst nytteværdi for stillesiddende kontortyper.

bymotion_4.jpg

Mest læste

relaterede
artikler

Vink farvel til bænkeformler og gelænderdiktatur. En ny bevægelse er nemlig ved at tage springet ind i byudviklingens verden. En bevægelse der vil have os til at se bænke som noget man hopper på og kantsten som noget man tager armbøjninger fra.

relaterede
visioner

tegnestuevision
Refshaleøen
Drop karréerne og byg i stedet videre med Refshaleøens eksisterende former — og skab på den måde mere urban, kompleks og interessant by end i meget af det nye København. Sådan siger Jool Arkitekter.

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling