pixel

Hvad nu hvis man ... fjernede Knud Højgaards Hus?

Kultorvet og Hauser Plads slået sammen til én stor plads? En populær mulighed, men en bygning er i vejen.

knud højgaards hus

Ville det være et aktiv for byen, hvis Kultorvet og Hauser Plads blev slået sammen til én stor plads?

Spørgsmålet blev pludselig aktuelt, da Magasinet KBH for nyligt bragte nyheden om, at Knud Højgaards Fond ville bruge 180 millioner kroner på at renovere fondens eget hus: Knud Højgaards Hus — den store, grå betonbygning fra 1957, der i dag separerer netop Kultorvet og Hauser Plads. 

Artiklen satte gang i både kommentarspor og vores indbakke. Et lille udpluk af kommentarerne lyder:

»Havde hellere set den gøgeunge revet ned, brutalisme midt i Middelalderbyen.«

»Denne bygning er en kolos, og kan ikke ændres med en gang makeup. Den skal formes, så den får en helt anden karakter [...]. Allerbedst er en nedrivning at foretrække.«

»Det bliver aldrig smukt, og det trækker hele pladsen ned med sig.«

I redaktionens inbox tikkede yderligere en række kommentarer fra læserne ind: 

»Jeg har længe tænkt tanken, at der er meget mere potentiale i Kultorvet — og i Hauser Plads — og at vejen mod forløsning går via en nedrivning af Knud Højgaards Hus,« skrev Kristoffer Helweg og fortsatte:

»Jeg plejer at sammenligne med harmoniske Gammeltorv-Nytorv. Tænk hvis man pludselig dumpede en kæmpe grå kolos af et hus midt på dén smukke, rektangulere plads, og herved samtidig skar de to pladser over, og lod den ene af dem blive glemt. For det er dét, som er problemet med Kultorvet-Hauser Plads.«

Gammeltorv / Nytorv har tidligere været opdelt i to af Københavns daværende rådhus, men siden 1795 — hvor rådhuset brændte ned — har pladsen været én samlet plads. Og den mener Helweg altså kunne danne forbillede for en aktion på Kultorvet-Hauser Plads:   

»Den kunne være ligeså harmonisk og indbydende som Gammeltorv-Nytorv — og Hauser Plads kunne ved samme lejlighed blive revitaliseret — men Knud Højgaards Hus ødelægger simpelthen helheden og muligheden. Og dét ændrer en renoveringen selvsagt ikke på. Det ville være en kæmpe gave til det københavnske byrum med en Kultorvet-Hauser Plads à la Gammeltorv-Nytorv,« sluttede Helweg.

Et klart ja

Ønsker byens beboere sig generelt, at Knud Højgårds Hus bliver fjernet til fordel for en samlet plads på Kultorvet / Hauser Plads?

Vi kunne naturligvis ikke lade være med at forfølge spørgsmålet, og kørte i den forgangne uge en lille rundspørge på Facebook.

Vi viste to oversigtsbilleder af området:

Ét præcis som det ser ud i dag, og ét tankeeksperiment hvor Knud Højgaards Hus er væk til fordel for en større pladsdannelse. 

Knap 2.300 respondenter besvarede spørgsmålet, og billedet er ganske klart.



Rundspørger på sociale medier skal naturligvis altid tages med et løftet øjenbryn og et skeptisk blik. For præcis hvem er respondenterne?

Magasinet KBHs små 42.000 følgere på Facebook er dog rent demografisk ganske godt spredt. 53% er kvinder, 47% mænd. 80% er i alderen 25-54 år, og omkring 95% bor i hovedsstadsregionen.

Tør vi kalde dét et repræsentativt udsnit, så kan vi med de 2.300 svar i vores rundspørge rent statistisk med 95% sikkerhed sige, at 'ja' — mellem 66 og 70% af befolkningen ser gerne Knud Højgaards Hus forsvinde til fordel for en større plads.

Rundspørgen var reduceret til blot to muligheder, men en tredje eksisterer selvfølgelig: At man rev Knud Højgaards Hus ned, men i stedet opførte et andet byggeri.

Dén undersøgelse kørte vi ikke i denne omgang, men flere kommentarer antyder, at en pæn del af de 32% der svarede nej til at lave en samlet plads, gjorde det fordi, de gerne ville bibeholde to mindre pladser. Men de så gerne Knud Højgaards Hus forsvinde til fordel for et andet byggeri.

Et håndværkertilbud?

Så langt så godt. Et stort flertal ser gerne en samlet plads. Et endnu større flertal ser gerne bygningen fjernet fra København.

Men bygninger har som bekendt ejere.

I dette tilfælde hedder ejeren Knud Højgaards Fond — en erhvervsdrivende fond stiftet af ingeniøren Knud Højgaard, der skabte en mindre formue gennem sin entreprenørvirksomhed frem til sin død i 1968.

Fonden ejer huset gennem datterselskabet 'Ejendomsaktieselskabet Knud Højgaards Hus'.

Knud Højgaards Hus lagde frem til 1993 gulv til Københavns Hovedblibliotek, og de næste 25 år — frem til 2018 — var det hjemsted for Niels Brocks gymnasium.  

I 2017 havde huset et driftoverskud på mere end 16 millioner kroner, men med Niels Brocks udflytning ændrede situationen sig markant.

To år senere, i 2019, var driftsoverskuddet nede på lige godt tre millioner kroner.

Den forestående ombygning skal gøre huset til et mere attraktivt lejemål til kontorbrug — i stedet for en skole — men omkostningerne er betragtelige.    

Den bogførte værdi af huset er godt 300 millioner kroner, og fonden planlægger altså at investere 180 millioner i en ombygning — plus udgifter til indretning.

Det er lige før, man kan kalde det et håndværkertilbud, når renoveringen af ejendommen er budgetteret til at koste i omegnen af 70% af dens nuværende værdi.

Delte meninger

Knud Højgaards Fond ønsker naturligvis at den store, forestående investering i bygningen skal generere et afkast. De kommende kontorer er allerede sat til leje med en samlet, årlig husleje på godt 10 mio. kr.

Men Knud Højgaards Fond er — som navnet afslører — også en fond. Den er med dens egne ord en 'almennyttig' fond der 'støtter erhvervsmæssige, kulturelle, videnskabelige, sociale og kunstneriske formål til gavn for Danmark og dets befolkning'.

De seneste år har uddelingerne været lidt nedadgående, men alene i 2015 uddelte fonden næsten 100 mio. kroner — en tredjedel af den bogførte værdi af Knud Højgaards Hus.  

Magasinet KBH satte sig derfor til tasterne og sendte Knud Højgaards Fond en mail. Vi oplyste fonden om resultatet af vores lille rundspørge og stillede et spørgsmål: 

"Kunne man i fonden forestille sig i stedet [for renoveringen] at sælge bygningen til Københavns Kommune til en fordelagtig pris? Eller måske oven i købet at donere bygningen som en 'gave' til byen, så den kunne blive nedrevet til fordel for en ny pladsdannelse? 

Eller kunne man, alternativt, forestille sig en mere markant ombygning — eller måske et nybyggeri — for at mildne byens beboeres holdning til bygningen?"

Steen Scheibye, formand for fondens bestyrelse, svarer:

»Det er jo ikke noget nyt, at også arkitektur og bygninger er noget, stort set alle har en mening om, en mening der kan være faglig og/eller emotionelt betinget. Nogle af de nyeste eksempler kunne i denne sammenhæng f.eks. være 'Industriens Hus', 'Blox' og den nye 'Østerport Station'.«

Han fortsætter:

»Det er således ikke overraskende for os, at der også vedrørende Knud Højgaards Hus er mange og delte meninger. Vi vil fortsætte vores dialog med Københavns Kommune omkring renoveringen, for at sikre en tilfredsstillende løsning, der bygger på såvel bygningens historie som dens fremtid.«

Intet godt tilbud

Fonden sammenligner altså den offentlige holdning til Knud Højgaards Hus med de nok mest udskældte nybyggerier i hovedstaden i det seneste årti (henholdsvis 2013, 2018 og 2021).

Om dette repræsenterer 'delte meninger', skal vi lade være op til læseren at vurdere.

Under alle omstændigheder ser det ikke ud som om, at Knud Højgaards Fond er på trapperne med et godt tilbud til de københavnere der gerne ser ét stort Kultorvet — eller en afløser for Knud Højgaards Hus' modernisme fra 1950'erne.

Og da magasinet ikke har kendskab til ambitioner om kommunal ekspropriation på Kultorvet, ser det for nuværende ud som om, at de samme københavnere må stille sig tilfredse med en ny facade af sandsten og større vinduer.

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling