pixel

Byg en by af pyramider i Ørestad

Står nutiden mål med fortidens visioner for København? Vi genbesøger en række drømme for byen fra 2005 og gør status — Bjarke Ingels (4/5).

Kløverkarreen

I denne måned er det 15 år siden, vi bad en række københavnske arkitekter og tegnestuer om at fremlægge tre visioner for fremtidens København.

Står nutiden mål med fortidens visioner om fremtiden?

Vi besøger igen visionerne fra 2005, og laver vores egen status over, hvad der er sket med dem siden — og giver vores bud på, hvor de er om 15 år.

I fjerde runde går turen forbi — og tilbage til — Bjarke Ingels, der dengang var en af de to partnere i tegnestuen Plot.

Tegnestuen var dengang mest kendt for at stå bag det nyåbnede havnebad på Islands Brygge. Sidenhen er Bjarke Ingels blevet en velkendt arkitekt, både i Danmark og internationalt.

I København har hans tegnestue BIG stået bag blandt andet Superkilen8-talletAmager Bakke og socialt boligbyggeri i Nordvest. 

BIG har dog også indkasseret nogle lokale nederlag — tegnestuen blev f.eks. slået i konkurrencen om det prestigiøse nye svømmebad på Papirøen.


Bjarke Ingels


Visioner af Bjarke Ingels, 31 år i 2005

#1 | Byg Pyramidestaden

Vi foreslår at skabe en bebyggelse i Ørestad på 100.000 m2 som rummer boliger, kontorer og butikker, børnehave og brandstation, supermarked og sportshaller, postkontor og parkeringspladser.

Mod syd, hvor stolen står højt på himmelen, vil facaden være meget skrå — tæt på 45 grader. Mod øst og vest vil facaderne være mere lodrette, men stadig skrå, for endelig at være helt lodrette mod nord.

Resultatet er et ensemble af pyramidiske prismer i op til 80 meters højde som hver især suger det maksimale ud af solens stråler. Boligerne bebor de solvendte "skråninger", og træer på terrasserne giver kølende skygge om sommeren, men tillader solen at opvarme boligen om vinteren.

Boligerne udgør skovbeklædte "bakkeskråninger" befolket af grillende beboere i op til 20. sal. Kontorerne, som gerne vil have dagslys og udsigt, men som hader overophedning og direkte sol på computerskærmen, vender mod nord.

Og i de store dybe rum i pyramidernes midte foreslår vi en kombination af sportshaller, supermarked, svømmehal, parkeringshuse og Københavns nye hovedbibliotek.

Solceller i de skrå facader leverer elektricitet til bebyggelsen. Vand opsamles til toiletskyl og organiske rensningsanlæg. Overskudsvarme fra kontorer og supermarkeder, anvendes til opvarming af boliger, og den tætte kombination af forskellige funktioner sikrer et aktivt og levende bymiljø.

Pyramidestaden vil være en arkitektonisk afveksling fra Ørestadens vinkelrette modernistiske blokke. Den vil være et multifunktionelt tilskud til universitetets og TV-byens store kampuser. Og den vil bevise, at økologi i forhold til økonomi ikke er som de gode mod de onde, men faktisk kan være to sider af samme sag: økolomi!

(let forkortet, red.)

Status 2020

Pyramidestaden blev aldrig til noget, men kort efter Bjarke Ingels' delte sin vision, tegnede han med sin partner det pyramide-inspirerede Bjerget, der i 2008 stod færdigt i Ørestad.

Her er boliger med terrasser placeret på en sydvendt, skrånende facade der gemmer på et P-hus i sit indre.  

Bud 2035

Vi forventer ikke at se en bydel af 80 meter høje, pyramideformede bygninger i 2035 — hverken i Ørestad eller andetsteds.

Og vi håber det heller ikke. København har et akut behov for at bevæge sig væk fra store, konceptuelle byprojekter og udvikle med mere variation og intimitet i byrummene.


#2 | Byg et torv på toppen af Magasin

Høje Torv er en stor offentlig plads på taget af Magasin midt i hjertet af København.

Byens tage udgør et jomfrueligt territorium, hvor vi kan finde mere plads til livet i den by der er her i forvejen.

Med Høje Torv kan den historiske by og det moderne byliv eksistere side om side, eller rettere over og under hinanden. Høje Torv blev i foråret 2003 udpeget som et af syv projekter som Fonden Realdania vil realisere under deres program for Bedre Byrum.

Projektet er udarbejdet som et offentligt og privat samarbejde mellem Realdania, Magasin, Københavns Kommune og PLOT. Projektet afventer nu Magasins nye ledelses endelige startskud. Vi krydser fingre …

Status 2020

Startskuddet lød aldrig, og Magasins tag er fortsat stort, fladt og fuldt af tagpap.

Der er i dag ingen planer om at bygge et torv på taget af Magasin i København, men i Århus stod et byrum med caféer i 2017 færdigt på taget af stormagasinet Salling. Rambøll er arkitekten bag. 

I København vil et nyt byrum på taget af Filmhuset i Gothersgade åbne i 2021.

Bud 2035

At udnytte byens tage bedre er en trend der startede, før Bjarke Ingels stillede sit forslag i starten 00'erne.

Særligt i amerikanske og asiatiske storbyer har det genem længere tid været mere normalt at udnytte storbyernes tage til andet end udsugning og at lede regnvand væk.

Tendensen er dog nu virkelig ved at tage til, og i 2035 ser vi i København flere grønne tage med nyttehaver — og yderligere et par eksempler på byrumslignende uderum, der især bruges til café- og restaurantdrift.

En beboer i øverste lejlighed i en bygning på Frederiksberg fik for nylig afslag på at bygge et drivhus på det flade tag. Men i de kommende år ser vi retningslinjerne bløde op, efterhånden som zeitgeisten fortsætter sit skifte mod en mere eksperimenterende by. 


#3 | Byg en karré rundt om Kløvermarken

Hvis vi kunne få lov til at købe et smalt bånd på 20 meter hele vejen rundt om Kløvermarken — hvor vi tager hensyn til naboer og eksisterende bebyggelser og anlæg langs kanten, ville vi få et byggefelt som er tre kilometer langt.

Kløverkarréen ville slange sig rundt om Kløvermarken med plads til 3.000 boliger, uden at det har kostet så meget som en fodboldbane.

Der vil være masser af store porte, buer og generøse åbninger som forbinder Kløvermarken med omgivelserne, ligesom bebyggelsen vil hæve og sænke sig i respekt for naboerne og for at give udvalgte udsyn til byens tårne.

I stueetagen på den nye karré vil vi kunne inkorporere caféer og butikker samt klubfunktioner til Kløvermarkens friluftsliv.

Tag-etagen vil med sin fantastiske beliggenhed og bebyggelsens bevægelse op og ned være en fælles taghave, der bugter sig gennem Amagers bylandskab som en amagerkansk udgave af Den Kinesiske Mur.

Byen får 3.000 nye boliger, Kløvermarken får mere liv, nye faciliteter og mere læ, og kommunen får penge i kassen uden at sælge ud af sine rekreative herligheder. (Kære borgmester, vi har en en køber klar).

Status 2020

Der kom aldrig en karré rundt om Kløvermarken — selv om den i et par år var på tale som en realistisk mulighed for at bygge billige boliger i København. I sidste ende gik SF imod byggeriet i Borgerrepræsentationen, og dermed kunne Ritt Bjerregaard ikke samle flertal for det. 

Den tidligere overborgmester så Kløverkarréen som en mulig vej til at levere de 5.000 boliger til 5.000 kroner om måneden, som hun havde lovet under sin valgkamp. Boligerne blev aldrig bygget.   

Bud 2035

Vi ser ej heller BIGs karré slange sig rundt om Kløvermarken i 2035 — og dét er vi ikke kede af. For, som vi skrev i en leder i 2006:

"BIGs vision minder om 60’ernes store form-følger-funktion paradigme, der resulterede i grå, monotone boligblokke. Her kan man ikke sige 'jeg bor i det røde hus' eller 'jeg bor i bygningen med det skæve hjørne'. Alt er en ensartet forlængelse af det der kom før."

Selve placeringen af byggeriet er dog en sag for sig, og vi spår, at den er kommet i spil igen i 2035, når det tilstødende Kløverkvarteret er ved at blive bygget.

Særligt Kløvermarkens østlige kant vil ved den lejlighed blive set som en byggemulighed — dog med mere varieret byggeri end Ingels' forslag fra 2005.

Vi ser den spirende tendens i Jernbanebyen — mindre byggefelter og indretning til blød trafik — bide sig fast frem mod 2035.

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

kommentarer

relaterede
artikler

Står nutiden mål med fortidens visioner for København? Vi genbesøger en række drømme for byen fra 2005 og gør status over, om de blev til noget — Schmidt Hammer Lassen 5/5

relaterede
visioner

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling