pixel

Vil du bygge din egen bolig midt i København?

Det skal være muligt at gå sammen i et byggefællesskab og opføre sin egen etageejendom. Jernbanebyen lægger for.

Thomaas B byfællesskab odense

Drømmer du om at bo sammen med din familie, venner eller ligesindede? Om en hverdag, hvor du møder dine naboer til fællesspisning, over grønkålen i køkkenhaven eller måske nyde et glas rosé med dem på tagterrassen?

Vil du også gerne selv bestemme, hvordan din egen bolig ser ud? Om den er bygget af træ, beton eller mursten og opvarmet på solenergi? Og kunne du godt tænke dig at bo billigt midt i København?

Det kan faktisk godt komme til at ske.

Slår du dig sammen med dine fremtidige ønskenaboer i et såkaldt byggefællesskab, kan I købe en grund og opføre den bygning, I selv skal bo i.

Dét ønsker et flertal i Københavns Borgerrepræsentation skal være muligt i den kommende Jernbaneby, der skal skyde op på DSBs gamle godsbaneterræn på Vesterbro. 

Politikerne vil have, at der her bliver udstykket mindre grunde, som blandt andet byggefællesskaber skal kunne byde ind på. Løsningen bliver set som en vej til at udvikle den gode by — dén by, som københavnerne ønsker at bo i. 

Byggefællesskaber er ellers ikke ret almindelige i danske storbyer. Og i Københavns Kommune er det helt nye tanker.

Men vores tyske naboer har forfulgt idéen med succes, og konceptet har skabt bydele med forskellige slags arkitektur med et aktivt liv mellem husene — noget som Københavns nye bydele ofte bliver beskyldt for at mangle.

Det er muligt i Danmark

Hvor byggefællesskaber er en etableret del af boligmarkedet i tyske byer som Berlin, Hamborg, Freiburg og Tübingen, er der betydeligt færre eksempler herhjemme.

Også her lidt mod nord kan man dog godt gå sammen med andre om at opføre sin egen bybolig — men et par vigtige ting skal falde i hak først.  

Først og fremmest kræver det, at der er byggegrunde i passende størrelser til salg — og at sælgeren af grunden indstiller sig på, at byggefællesskaber kan have brug for tid til at organisere sig.

Det eneste danske byggefællesskab i nyere tid, der ligger inde i en by, er Byfællesskabet Thomas B i Odense.

Fire et halvt år gik der, fra idéen opstod, og den første beboer købte grunden, til ni familier flyttede ind i bygningen i 2018. Den rummer — ud over en ejerlejlighed til hver familie — fælles tagterrasse, gæsteværelser og fællesrum med køkken. 

Processen med at udvikle og opføre et fælles byggeri kan være lang. Til gengæld er der penge at spare.

Erfaringer fra Tyskland viser, at beboerne sparer cirka 15% på boligens pris. Et byggefællesskab, der er undervejs i Køge, forventer en tilsvarende besparelse i forhold til almindeligt projektsalg.

Nu ønsker politikerne altså, at københavnerne får samme mulighed som Byfællesskabet Thomas B og tyskerne.

Billige boliger og en blandet by

Byggefællesskaber kan være en metode til at skabe den by, københavnerne ønsker sig. 

Byens beboere vil have, at København også i fremtiden er en blandet, mangfoldig og socialt bæredygtig by. De vil have plads til de udsatte, boliger til alle, blandede boformer, blandede boligområder — og billige boliger. Og så skal arkitekturen være varieret og respektere byens kulturhistoriske kvaliteter.

Sådan lød beskeden, da Københavns Kommune i efteråret 2018 spurgte københavnerne om, hvad de tænker om byens udvikling. Det skete under den såkaldte 'Københavnerdialog' der dannede optakt til, at politikerne skulle vedtage kommunens strategi for de næste 15 år frem.

Og nu vil politikerne altså forsøge at opfylde i hvert fald nogle af ønskerne i Jernbanebyen.

Krat, rustne spor og gamle værkstedsbygninger skal blive til et nyt boligområde med et aktivt fællesskab, en grøn profil — og en identitet rodfæstet i jernbanens historie.

Og byggefællesskaber skal være en del af vejen derhen — med bygninger i mindre skala der er forskellige fra hinanden, både udenpå og indeni. 

Billigt, bæredygtigt og bedre byggeri

I dag er det mest pensionskasser og andre private ejendomsudviklere, også kaldet developere, der bygger boliger i København. De køber en grund — ofte en meget stor grund — og bygger etageejendomme med lejligheder for at sælge dem med gevinst.

Byggefællesskaber skal omvendt selv bo i bygningen og bygger med et langsigtet perspektiv. Nogle grupper har særlige idealer, for eksempel et ønske om at bo og leve bæredygtigt, og derfor bygger de i holdbare materialer og vælger dyrere energiløsninger. Alligevel bliver boligen billigere i sidste ende.

Fordi fællesskaberne bygger efter egne behov og på mindre byggegrunde, får bygningerne forskellige udtryk, materialer og højder. Nogle huser bofællesskaber med storkøkkener, værksteder og gildesal. Andre stabler ti ejerlejligheder oven på hinanden og udlejer stueetagen til en frisør.

Er der flere mindre, forskellige huse i bydelen, slår det igennem i oplevelsen af byen. Bygningerne får facader i forskellige materialer og farver, nogle får altaner, andre får små haver foran. 

Den sydtyske by Tübingen har hele bydele bygget af baugruppen (byggefællesskaber) og har dermed fået en varieret arkitektur. Erfaringer viser, at det også resulterer i tilfredse borgere, der engagerer sig i lokalmiljøet.

Tid til nytænkning

Også de danske forskere Anne Romme og Morten Birk Jørgensen mener, at byggefællesskaber kan bidrage til at skabe bedre byer. De beskæftiger sig med selvbyggeri på Kunstakademiets Arkitektskole i København.

I et debatindlæg i Politiken Byrum fra januar 2019 skriver de, at vi får nye typer boliger og nyskabende arkitektur, hvis man udstykker mindre byggegrunde. Faktisk undrer de sig over, hvorfor det ikke er sket tidligere i København, når andre byer gør det med succes.

København kan for eksempel læne sig op ad Tysklands næststørste by Hamborg. Her bruger bystyret byggefællesskaber som et instrument til at skabe mangfoldighed, kvalitet og social bæredygtighed.

Helt op til en femtedel af de nye byområder bliver i Hamborg udviklet af byggefællesskaber, og kommunen har et agentur, der hjælper og vejleder dem undervejs i processen. 

I første omgang vil Københavns Kommune altså prøve konceptet af i Jernbanebyen. Ønsker man at gribe chancen og bygge sit eget drømmehus, kan man med fordel allerede nu begynde at finde sine kommende naboer. Heldigvis har andre byggefællesskaber valgt at dele deres viden og erfaringer, og dem kan du finde i faktaboksen.

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

kommentarer

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling