Transportminister sætter foden ned overfor Jernbanebyen
Dele af Jernbanebyen ligger for tæt på Banedanmarks aktiviteter — og bydelen kan ende med at blive formindsket.
Planerne har været længe undervejs, og om ikke alt for længe skulle arbejdet med Jernbanebyen gå i gang. Men måske er Københavns Kommunes iver for at sætte fut i byudviklings-toget gået lidt for stærkt denne gang.
I hvert fald har Banedanmark rettet kritik af den store bydel mellem Vesterbro og Sydhavn, som de ikke mener flugter godt med deres egne planer.
Ifølge en indsigelse fra den statslige styrelse — der har ansvaret for landets infrastruktur til tog — tager planerne nemlig ikke tilstrækkeligt hensyn til Banedanmarks jernbaneanlæg "af national interesse" eller den fremtidige indretning af landets trafikale infrastruktur.
Desuden er støjen fra jernbaneanlægget heller ikke medtænkt i kommunens planer for et nyt beboelsesområde, mener Banedanmark.
Og dén kritik er ikke bare af den slags, kommunen kan ignorere.
Indsigelsen bakkes nemlig op i en anden indsigelse fra transportminister Thomas Danielsen (V), og ifølge planloven kan en lokalplan ikke vedtages, hvis en minister modsætter sig den.
Bydelen forstyrrer Banedanmark
Konkret ønsker Banedanmark at udtage to delområder fra det såkaldte 'kommuneplantillæg' der udstikker de overordnede rammer for arealet — og dermed gøre Jernbanebyen mindre.
Banedanmark og DSB har nemlig planer om at udbygge eksisterende værksteder på området og ønsker derfor, at visse arealer bliver fastholdt som jernbanearealer — i stedet for at indrette boliger eller daginstitutioner på dem.
Desuden er Banedanmark bekymret for udsigten til en masse boliger klods op ad deres anlæg — ikke mindst da støjklager fra de kommende beboere kan resultere i senere krav til reduktion af støjen, hvilket vil kunne være "omkostningstungt" for Banedanmark.
Derfor håber styrelsen også, at alle boliger kan placeres så langt væk som muligt fra disse randområder, som i stedet kan udlægges til kontorer, detailhandel og andre knap så støjfølsomme formål.
Endelig peges der i lokalplanen på, at blandt andet en række træer og to gamle dieselsiloer bliver bevaret i det nye byområde. Men Banedanmark er af den opfattelse, at man herfra har det endelige ord om den slags, og at styrelsen kan kræve træer, siloer og andet fjernet, hvis "togdriften gør det nødvendigt".
Dialog skal løse problemet
Banedanmarks modvilje mod dele af Jernbanebyen betyder ikke, at hele planen er på vej i vasken — og de relativt små områder der helt ønskes udtaget er i forvejen først udset til senere udvikling. Men forsinkede går planerne nu meget muligt hen og bliver.
Fra Transportministeriet lyder det i hvert fald at man gerne ser vedtagelsen af lokalplanen udskudt, "indtil parterne via en konstruktiv dialog når til enighed om de nødvendige ændringer til lokalplanen med henblik på endelig vedtagelse," som de skriver.
Hvad en sådan omdisponering kan få af betydning for Jernbanebyens planlagte 9.000 indbyggere og 4.000 arbejdspladser er blandt de ting, en revurderet lokalplan gerne skal samle op på.
Intentionen fra Transportministeriets side er, at Københavns Kommune taler med Banedanmark om, hvordan planerne for Jernbanebyen kan justeres, så det fremtidige møde mellem togskinner og boligkvarter bliver mere spiseligt for statens forvalter af infrastruktur til tog.
I en skriftlig kommentar til branchemediet Byrumsmonitor lyder det fra Københavns Kommune, at den allerede er "i dialog med Banedanmark om sagen for at finde en løsning, der kan fungere for alle partnere".
Skulle gå i jorden næste år
Beslutningen om at opføre Jernbanebyen blev truffet tilbage i 2019. To år senere vandt arkitekterne hos Cobe konkurrencen om helhedsplanen for det store godsbaneterræn sydvest for Københavns Hovedbanegård.
Overordnet set er idéerne fra Cobes helhedsplan bevaret i lokalplanen, men idéen om en næsten bilfri bydel har ikke helt overlevet mødet med realpolitikken på rådhuset.
I stedet bliver der tale om en ‘delvist bilfri’ bydel med lidt færre parkeringspladser end kommune-normen for nybyggerier. Inde i selve bydelen skal biltrafikken begrænses til nogle få gader i fire afgrænsede zoner.
Et net af cykel- og gangstier skal sikre, at de bløde trafikanter nemt kan komme rundt i hele bydelen. Og en enkelt gang- og cykelbro hen over metroens skinner og såkaldte 'klargøringscenter' skal gøre det lidt nemmere at bevæge sig mellem områdets nordlige og sydlige dele.
Findes der på et senere tidspunkt penge til det, er der planer om yderligere én, lang bro henover hele banelegemet mellem Jernbanebyen og Vesterbro.
Planen var, at det første spadestik kunne tages allerede næste år. Men med de nye indsigelser er det svært at sige, hvornår planen for Jernbanebyen igen er på skinner.
Imens følger vi naturligvis med fra sidesporet.
Få adgang som medlem eller abonnent
Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.
Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.
Allerede medlem? Log ind her!
Mit eget høringssvar om Jernbanebyen, Cykelbyen Jernbanebyen, foreslår en grøn overdækning på ca. 100x100 meter som bl.a. skal kunne fungere som cykelbro, der hvor Cobes plan også har indtegnet en stibro, mellem de to små grønne områder: jeg kalder det "Jernbanebyens tomme centrum". Det kan have mange fordele, men det koster jo penge.
Men hvis Banedanmarks og Metroselskabets og transportministerens protester kommer til at betyde væsentlige begrænsninger af byggemuligheder og dermed indtægtstab for grundejerne, skulle man måske gentænke muligheden for at overdække HELE metro-området med en støjskærm?
Hvis den får et tyndt jordlag, kunne den blive en stor park med alt fra indhegnet vild natur til græs og petanque-baner. Og cykelstier på tværs, og løbebaner. Hvis den indrettes, så det er umuligt at være mange mennesker samlet, kan det gøres med relativt spinkle konstruktioner.
Dermed kan man bygge boliger tæt på, og samtidig ville sådan et stort grønt areal også gøre det administrativt muligt at fortætte andre dele af Jernbanebyen.
Det vil måske blive byens dyreste park - men hvis det forbedrer byggemulighederne, kan det måske blive en god investering?
Metro-området støjer især om natten. Det kan blive et upopulært boligområde. Lokalplanen taler om høje støjskærme - måske er det her et bedre alternativ?Artiklen nævner ikke Metroselskabet - men deres høringssvar var heller ikke ligefrem venligt. Noget tyder på, at byggegrådigheden har grebet både grundejerne og kommunen i en grad, så man ikke har udvist den fornødne respekt for jernbanedriften.
(Ud over de fire til otte meter høje støjskærme, man har været nødt til at indtegne foran boligområderne.)
Lidt paradoksalt i betragtning af, at DSB faktisk er den største grundejer af de områder, der skulle bebygges.
PS til redaktionen: kan vi ikke få en pædagogisk gennemgang af de her arealanvendelseskoder? (T1* osv.) Der er nok en del af jeres læsere, der af og til forsøger at afkode lokalplaner.