pixel

Corona er en game changer for bolig- og byudviklingen

Flere vil søge ud af byerne og bruge sommerhuset som deres primære base i fremtiden. Og samtidig skal boligen indrettes så hele familien kan være hjemme samtidig. Det var to af pointerne, da branchefolk diskuterede fremtidens by og bolig efter corona.

Altaner lejligheder

Hvilket aftryk kommer corona-krisen til at sætte på bolig- og byudviklingen i fremtiden? Og hvad kommer krisen til at betyde for vores forestillinger om den gode bolig, det gode udeområde og den gode by?

Det var emnet for online-branchemødet ’Stayathome’ arrangereret af Rambøll, hvor en række branchefolk fra Gladsaxe Kommune, It is a Bird, Tetris, Henning Larsen, Rambøll og Domea.dk sad i panelet.

Multifunktionelt hjem til hele familien

En af de tendenser, som paneldeltagerne peger på, er, at der er opstået et større behov for at boligen er indrettet, så hele familien er hjemme samtidig og kan arbejde, motionere, dyrke hobbyer eller undervise på samme tid. Det betyder helt konkret, at boligen skal bestå af flere mindre rum, som gør det muligt at udfolde sig individuelt uden at forstyrre andre.

”Man kan også opfylde behovet for multifunktionalitet ved at indrette værelserne i flere domæner eller områder,” siger paneldeltager og arrangør Ofri Earon, som er arkitekt og markedschef hos Rambøll. Hun fortsætter:

”Et domæne kan for eksempel være en sofa under trappen, hvor man kan slappe af, eller et legerum i nichen under skråvæggen, der giver børnene et område, som er deres. Ved at arbejde med domæner gør man det enkelte rum mere fleksibelt, så det kan opfylde modsatrettede behov, og i mindre boliger kan et domæne desuden fungere som et alternativ til et separat værelse.” 

Onlinemøder stiller nye krav til dit hjem

Også ud fra en sociologisk betragtning påvirker corona vores tilgang til boligen. Det gælder ikke mindst hjemmets emotionelle og identitetsmæssige betydninger, som de seneste måneders hjemmeophold både har forstærket og forandret.

En af pointerne i paneldebatten er, at hjemmet nu er draget helt i ind i vores arbejdssfære ved blandt andet at fungere som baggrundstæppe for de onlinemøder, vi holder. Hjemmet ’spilder over’ i vores sociale og arbejdsmæssige relationer, og fortæller kollegaer og samarbejdspartnere noget om, hvem vi er, og hvordan vi bor. Som en identitetsmarkør er hjemmet derfor stærkere end nogensinde.

Hjemmets betydning er ikke kun blevet forstærket, den har også ændret sig. På kort tid har vores oplevelse af, hvad hjemlighed er, bevæget sig fra at handle om privatliv til at handle om kontrol. Hvor hjemmet før har udgjort vores ’private space’, ses det nu i højere grad som vores ’safe space’ – det sted, hvor vi føler os sikre og i kontrol i forhold til smittefarer.

Det stiller nye krav til hjemmet som et sted, hvor hygiejnen skal være i top, og hvor materialer og overflader skal være lette at rengøre.

Altaner til alle  

Corona-krisen har også sat boligens udearealer i fokus. Udearealerne har vist sig at være afgørende for vores mentale og sociale trivsel og har både fungeret som rekreative åndehuller og vigtige sociale kontaktzoner.

Boligens kvalitet skal derfor ikke kun måles på dens indre indretning og antal kvadratmeter, men også på dens sammenhæng med omgivelserne. Én af de ting, som panelet fremhæver, er, at udeområder som altaner og gårdhaver fremover vil skifte status, så de i højere grad bliver et standardkrav og ikke et luksuriøst tilvalg.

”Vi vil måske se, at altanen går hen og bliver en menneskeret,” siger Ofri Earon, der også mener, at forholdet mellem gården og hjemmet skal gentænkes: 

”Er gården en del af éns hjem, når man bor i lejlighed? Det er et relevant spørgsmål, der er vigtigt at tage op, fordi fællesarealer giver mulighed for både at få frisk luft og at skabe lokale fællesskaber, der styrker tilknytningen til dér, hvor man bor,” siger hun.

Det har været særligt tydeligt under lockdown, hvor nye nabofællesskaber og -initiativer er blomstret op. Efterspørgslen på lokale fællesskaber og mødesteder er ifølge paneldebattørerne kommet for at blive, men den skal balanceres med en respekt for beboernes privatliv.

Det kan ske ved at udforme udearealerne og kantzonerne mellem bolig og fællesområder, så de også tilgodeser mere intime og private behov — for eksempel ved at lave lukkede gårdmiljøer og ved at skærme mod indkig til lejligheder i de nederste etager.

Flytter vi væk fra storbyen?

Den tætte storby har længe været fremhævet, som den både bæredygtige og ’livable’ model, men vil det også være tilfældet fremover? Eller vil byens randområder og livet på landet tilbyde andre, og på nogle punkter, bedre løsninger? Det er der delte meninger om i panelet. 

”Risikoen for at blive smittet har rykket ved vores opfattelse af ’tæthed’ og ’afstand’. De kompakte storbyer er med deres høje koncentration af indbyggere blevet pandemiens epicentre. Det har gjort det tydeligt, at der er en grænse for, hvor tæt vi kan bo, og skabt en potentiel konflikt mellem den bæredygtige, tætte by og den sunde, åbne by,” siger Ofri Earon.

Vi har i Danmark set at mange søger ud af byerne og bruger sommerhuset eller landstedet som deres primære base. Her er der adgang til luft og natur, samtidig med at vi kan arbejde og studere på distancen.

Flere i panelet mener, at det er en tendens, der vil fortsætte. Vi er blevet mere fleksible i vores tilgang til hjemmet og pendler ubesværet mellem forskellige boligmiljøer for at få adgang til både byliv og landidyl.

På længere sigt vil vi måske se, at forholdet mellem lejligheden og sommerhuset ændrer sig, så sommerhuset bliver førstevalget, og lejligheden et tilvalg, der gør det muligt at bevare en kontakt til byen.

Man kan også spekulere i, om vi vil opleve en rand- og de-urbanisering, hvor byens yderområder bliver mere udviklede og provinsen får en renæssance.

Samtidig understreger flere i panelet, at den tætte by stadig er den foretrukne og mest bæredygtige model. Men hvis den kompakte bystruktur medfører, at vi tager på landet på daglig eller ugentlig basis, kan man måske begynde at stille spørgsmål ved, om den tætte by er så bæredygtig endda.

Historisk set har store kriser, som epidemier, krige og katastrofer, været med til at forandre og udvikle den måde vi bygger byer og boliger på, og covid-19 er ingen undtagelse.

De seneste uger har givet anledning til nye erkendelser og til en gentænkning af arkitektur og planlægning. Hvordan det vil materialisere sig i fremtidens boliger, uderum og byer, er stadig uvist.

Men Rambølls webinar peger på, at faktorer, som fleksibilitet, kontrol, hjemlighed, robusthed, fællesskab, privatliv, kantzoner, bæredygtighed og rand-urbanisering, fremover vil blive vigtigere.

Du kan gratis se Rambølls webinar her (udfyld først formularen).

Panelet bestod af:

Lise Groes – It is a Bird
Martin Wagner – Tetris
Mette Wagner – Domea.dk
Tina Saaby – Gladsaxe Kommune
Signe Kongebro – Henning Larsen
Ofri Earon – Rambøll

Artikel skrevet i samarbejde med Ørestad Innovation City Copenhagen, ØICC.

Emner

Tak fordi du læste artiklen til ende — vi håber, du kunne lide den.

 

Vi hopper lige til sagen: På Magasinet KBH følger vi tæt udviklingen af København. Intentionen er at give dig brugbare informationer, og gennem debat at bidrage til at skabe et bedre København.

Men der er mange omkostninger forbundet med at lave et digitalt magasin, og derfor har kun medlemmer pr. 7. juni 2019 adgang til langt størstedelen vores indhold.

Vi kan kun overleve med støtte fra vores læsere.

Hvis du har glæde af Magasinet KBH, så håber vi meget, at du vil blive medlem. Medlemskaber starter ved kun 29 kroner om måneden, men de gør hele forskellen for os, og giver adgang for dig.

Bliv medlem

PS. Som medlem slipper du også for at se flere af de her opfordringer til medlemskab, og alle reklamer forsvinder, hvis du vælger et plus-medlemskab.

Mest læste

kommentarer

relaterede
artikler

Islands Brygge har ageret fluepapir, mens Søren Kirkegaard Plads på den anden side af vandet har været mennesketom. Corona-krisen viser os, hvilke byrum der fungerer — og det bør vi lære af.

relaterede
visioner

tegnestuevision
Indre By
København er en hård by med få træer, mente arkitekten bag Blox. Hun har en vision om, at der skal vokse '1.000 træer' ved siden af den udskældte bygning.

seneste
byens rum