Når corona slipper sit tag, hvor skal byen så hen?

Under lockdown sendte coronakrisen byboere på flugt fra hovedstaden og sommerhus-salget i vejret. At kunne være udenfor havde pludselig fået en større betydning for mange.

Hvad kommer dét til at betyde i forhold til, hvordan vi fremover bruger byens rum? Og hvordan implementerer vi den viden, vi har fået af coronakrisen i fremtidens udvikling af byen? 

Dét spurgte Rambøll under Arkitekturens Dag 2020 en række aktører inden for bolig- og byudvikling om — eksternt og internt.

Vi har samlet seks af buddene på, hvordan corona kommer til at forandre livet i byen:

Morgendagens nybyggeri er ombygning

Mette Mogensen, by- og boligudviklingschef, Domea

Hvorfor skal vi have plads til 1.000 arbejdspladser på et kontor, hvis behovet kun er 200? 

Det spørgsmål kommer vi til at skulle forholde os til, hvis hjemmearbejde bare i noget nær det omfang vi har set i de forløbne måneder, bliver ’the new normal’.

Om vi vil det eller ej, kommer vi til at gentænke mange af vores velkendte byfunktioner.

Kan de ledige kontorarealer genbruges? Er morgendagens nybyggeri ombygning? Er den nye bolig et ombygget kontorareal? Og kunne det ovenikøbet frigøre gårsdagens byggegrunde til fremtidens udendørs frirum og grønne mødesteder?

Maksimal afstand mellem rekreative områder

Sirkku Singer, landskabsarkitekt, Rambøll

Krisen vil påvirke fremtidens udvikling af rekreative byrum. Der skal etableres flere byrum og parker for byens beboere. Der vil måske stilles krav om en maksimal afstand mellem arealer til rekreation, som man kender fra byer som Shanghai.

Der vil komme større fokus på indretningen af disse, så der er mulighed for at samles i grupper samme sted og på samme tid. Byens beboere vil ud af eget initiativ blive aktive og begynde at dyrke mindre grønne arealer flere steder.

Fra byen til landsbylignende fællesskaber

Martin Wagner, Head of marketing and communications, Tetris

I den post-pandemiske virkelighed handler det om at skabe rum for det fysiske møde, et rum der bliver defineret af social afstand. Afstand bliver på en gang en tilstand og en tilgang til udvikling af de nye urbane fællesskaber. Men også hjemmearbejdsplads og adgang til natur, skal vi tænke ind i den kommende udvikling.

Set fra mit bord vil alt det betyde, at vi kommer til at se en stigende rand-urbanisering, hvor man flytter fra byen til mindre landsbylignende fællesskaber.

Et farvel til den åbne planløsning?

Jesper Møller, arkitekt og projektchef, Rambøll

Coronakrisen har på godt og ondt tvunget os til at se nærmere på funktionerne i vores boliger. Vi er mange, der pludselig har måtte forholde sig til, at indretningen af hjemmet kom til kort på grund af pandemien.

Behovet for multifunktionalitet er med andre ord kommet for at blive. Vores boliger vil blive indrettet, så hele familien kan arbejde, få undervisning, dyrke motion og hobbyer inden for hjemmets fire vægge. For at det kan lade sig gøre, vil hjemmets rum få flere zoner, så de kan bruges fleksibelt alt afhængigt af vores forskellige behov.

Mange flere bofællesskaber

Lars Lundbye, grundlægger og kreativ direktør, Almenr

Mens de fleste af os isoleres i vores en-familie-boligers individualiserede smittecirkler, så er bofællesskaber undtaget for forsamlingsforbud, for de danner en naturlig, robust og ansvarlig cirkel.

Fremtidens byer skal og vil åbne sig for langt flere bofællesskaber af alle typer, hvor landsbyens skala gør det muligt at lade empati, selvorganisering og lokalt ansvar klare kriser og udfordringer.

En bevægelse fra indenfor og ud i det offentlige rum

Ofri Earon, arkitekt og markedschef, Rambøll

Som (mod)svar på social afstand og forsamlingsforbud har flere cafeer på Istedgade og Enghavepladsen ændret deres måde at servicere deres kunder på. De tager nu opstilling med mobile mini-kaffebarer på pladsen og gaden for at møde kunderne, hvor de er.

Caféens indendørsrum er rykket ud til det offentlige rum, hvor folk kan samles med god afstand og frisk luft.

Denne bevægelse fra indenfor til udenfor fornyer og forstærker det offentlige rums rolle som et mødested, et socialt rum. Det er en konkret tendens, som peger på, hvordan fremtidens byrum kan designes med fokus på synergier mellem byfunktioner og derved skabe resiliens overfor en pandemisk krise, som den Covid19 har forårsaget.