pixel

Dagens Data: Københavns befolknings­udvikling

København og New York City har oplevet lignende udvikling i befolkningstallet — hvorfor?

manhattan new york

Spørger man visse steder i ejendomsbranchen, så var det anlægget af Ørestad og byens nye metro, der skabte det dramatiske knæk i Københavns befolkningstal i starten af 1990'erne. 

Frem til 1950 voksede og voksede Københavns Kommune, men så fik familien Danmark råd til bil og begyndte i stigende grad at rykke til forstaden — væk fra hvad der stadig var en industriby, og slet ikke den "leveby", vi kender i dag.

Samtidig begyndte byens baggårde at blive ryddet, og små, mørke boliger uden bad forsvandt til fordel for gårdmiljøer.  

Nedad og nedad gik det nu for befolkningstallet. Fra næsten 770.000 mennesker i 1950 til færre end 465.000 i 1992 — et fald på ikke mindre end 40% over godt 40 år.

I processen bliver København også en fattigere by — nærmest på grænsen til økonomisk kollaps, da det står værst til.

Men i starten af 90'erne kom der så småt gang i nybyggeriet og, ja, loven om en metro til København og opførelse af Ørestad blev vedtaget præcis samme år, som befolkningstallet bundede: i 1992.

Siden er det kun gået én vej med befolkningstallet. Vi er ikke nået helt op på niveauet fra 1950, men i 3. kvartal 2021 bor der lige omkring 640.000 i Københavns Kommune — en stigning på knap 40% fra bunden i '92. 

Forbundet med New York?

Men skyldes det hele virkelig, at en lov om Ørestad og en metro sparkede byen i gang igen?

Kigger vi på befolkningstallet i en by en anelse større end København — New York City — så er det et par knæk på kurven, der minder gevaldigt om de københavnske.

Udviklingen er ikke helt identisk eller helt så markant, men fra 1950 stagnerer befolkningstallet i USAs største by, og omkring 1970 begynder det at falde ganske betydeligt.

Ligesom i København flytter mange amerikanere til forstaden i 50'erne og 60'erne — også en pæn del af New Yorks mere velhavende indbyggere. Dét er med til at skabe økonomiske problemer i New York i 1970'erne, hvor byen bliver næsten en million mennesker fattigere.

Men lidt tidligere end i København, midt i 1980'erne, knækker kurven også her, og frem til Covid-pandemien har der været konstant vækst i befolkningstallet i New York — fra 7 mio. til nu omkring 8,5 mio.

Det er en tendens, som man vil kunne finde i flere andre af verdens storbyer, blandt andre London: Befolkningstallet topper midt i det 20. århundrede og falder så frem til omkring 1990, hvor det igen vender.

Som mange andre storbyer var New York City i årtier en by med en hel del fabrikker og industriel produktion. Men på byens liste over de 10 største arbejdsgivere i 1991 finder man ikke længere én eneste i produktionsindustrien.

Udviklingen illustrerer en større, global trend, der er på spil omkring denne tid — og som for så vidt er ved at være fuldendt nu i dele af verden.

Mange vestlige storbyer har over en årrække afviklet eller udflyttet storindustrien i de tætte byområder, og dét førte til et gradvist fald i antallet af arbejdspladser i de mere centrale dele af byerne — men faldet er sidenhen blevet afløst af øget aktivitet inden for handel, service og viden.

Udviklingen betød indledningsvist fraflytning, men samtidig har den løbende bidraget til at skabe bedre miljøer i byerne og at gøre det mere attraktivt at bo og arbejde i dem igen — og ikke mindst derfor er kurven knækket opad igen.

Så hvis man ser metroloven fra 1992 som startskuddet til Københavns transformation til en ekspanderende — og på godt og ondt mere velhavende — storby med øget fokus på livskvalitet, så tager man ikke helt fejl. Men udviklingen er samtidig en afløber af en global trend i den vestlige verden.

'Dagens Data' dykker med mellemrum ned i tal relevante for Københavns udvikling.

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

relaterede
artikler

Axel Towers kunne have været 147 meter høje og 'X-ing' eller 'twisting'. I ny serie om det København, der aldrig blev, ser vi på Axeltorv.

relaterede
visioner

læservision
København
Nyuddannet arkitekt vil skabe et "pensionat for træerne" på Langelinie og langs resten af havnen. Genbrug af ældre træer er nemlig billigere og kan bevare byens større træer.

seneste
byens liv

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling