pixel

Onkel Dannys alfabet

På Dan Turèlls Plads i Vangede hylder en ny skulptur forfatteren og hans yndlingslegetøj: bogstaverne.

kbh magasin

Fakta

Alfabet Turèll

Skulptur på Dan Turèlls Plads i Gentofte.

Udformet i rustet stål af Dan Turélls gode ven billedkunstneren Kenn André Stilling.

Stilling er blandt meget andet grundlægger af forlaget Sommersko, tidsskriftet Victor B. Andersens Maskinfabrik samt caféerne Sommersko, Dan Turèll og Victor i København.

Ud over skulpturen har Dan Turélls Plads fået ny belægning, træer og en 47 meter lang bænk, som del af en fornyelse af hele Vangede Bygade udført af 1:1 Landskab.

”Alfabetet er mit bedste legetøj. Jeg vil lege med det lige til det bliver for mørkt til, at jeg kan se det.”

Ordene er Dan Turèlls, og på pladsen, der er opkaldt efter ham i barndomskvarteret Vangede, er forfatterens yndlingslegetøj blevet til legetøj for børn og voksne i form af en stor skulptur, der indeholder alle bogstaverne i alfabetet. Foruden nogle grammatiske tegn.

Lige til at kravle op på er her et lille d og et stort T, et punktum, og et spørgsmålstegn på vej ud over kanten. Et lille a tager sig et hvil op ad T, mens ø og komma er blevet tætte venner. Inde i virvaret af bogstaver kan du lade tankerne flyve, mens du hviler dig på en tankestreg. Her er også plads til udråb(stegn) og et a med en snabel om.

dtp3.jpg

Bybænk med plads til alle

Alfabet Turèll hedder skulptuen, der er det nye centrum på den renoverede Dan Turélls Plads for enden af Vangede Bygade, lige rundt om hjørnet fra IKEA Gentofte.

Udført i rustet stål har bogstaverne en ru overflade, som giver dem en varm glød. Græsset der før beklædte den lille, trekantede plads er skiftet ud med fliser, og rundt i kanten går en 47 meter lang, mintgrøn bænk. Langs siden løber en nyanlagt cykelsti.

dtp2.jpg

Forandringen i byrummet vækker glæde hos pizzeriaet Pizzamed, der er pladsens nærmeste nabo. Ifølge Serkan fra pizzeriaet blev pladsen før mest brugt som hundetoilet.

”Nu er den blevet mere menneskelig og folkelig. Der er både ældre mennesker, forældre med børn, hjemløse og unge mennesker, der tager lidt luft eller spiser deres mad på pladsen,” fortæller Serkan.

Citater i fortorvet

På Vangede Bibliotek, der ligger få hundrede meter nede ad Vangede Bygade, kan man se en lille udstilling om bysbarnet, og pladsen foran biblioteket er også blevet fornyet.

I selskab med flere andre citater fra Dan Turèlls forfatterskab, står forfatterens hyldest til hverdagen skrevet på en metalplade mellem de sorte betonfliser foran Café La Vie:

”Jeg holder af hverdagen, mest af alt holder jeg af hverdagen”.

dtp4.jpg

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

tegnestuevision
Refshaleøen
Drop karréerne og byg i stedet videre med Refshaleøens eksisterende former — og skab på den måde mere urban, kompleks og interessant by end i meget af det nye København. Sådan siger Jool Arkitekter.

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling