Udskældte bænke har fået antallet af P-bøder til at falde

I sommer begyndte Københavns Kommune at sætte bænke op i Middelalderbyen for at undgå at folk parkerer på de nedlagte P-pladser — og for at nedbringe antallet af P-bøder.

Cirka halvdelen af Middelalderbyens 1.100 parkeringspladser er forsvundet, og i tomrummet har kommunen forsøgt sig med flere tiltag for at signalere, at der ikke længere kan holde biler.

Selv om kritikken er haglet ned over bænkene — det vender vi tilbage til — så har de haft den ønskede virkning.

Det konkluderede Københavns Kommunes Klima-, Miljø- og Teknikforvaltning i et notat kort for jul.

”Antallet af afgifter (P-bøder, red.) har nu stabiliseret sig på et niveau, der også forventes fremadrettet”, skrev embedsværket i december i en status på parkeringen i Middelalderbyen.

I en opgørelse fra juli til oktober 2025 kan man se, at P-bøderne har nået et ’stabilt’ niveau på ca. 4.400 fordelt over hele Middelalderbyen hver måned — omtrent en halvering af hvad tallet var i månederne efter nedlæggelsen af P-pladser.

P-bøder falder og når ’stabilt’ niveau

Det var den 1. april 2025, at Københavns Kommune begyndte at håndhæve reglerne for en ny P-zone indenfor voldene. Kort sagt er der nu parkering forbudt overalt i Middelalderbyen — bortset fra dér, hvor der er malet en bås på asfalten.

Før i tiden kunne man parkere ved kantstenen overalt, medmindre skiltning specifikt forbød det.

Ændringen fik antallet af P-bøder — og klagerne over dem — til at eksplodere. I marts blev der således skrevet 1.982 P-bøder, men måneden efter nåede tallet op på 7.563 — altså tæt på en firedobling.

I maj var det endnu værre med mere end 8.000 bøder, men fra juni frem til oktober faldt antallet af bøder, så man altså kom ned på knap 4.400.

Det er stadig mere end dobbelt så mange som i marts, men altså også næsten en halvering af niveauet i maj.

For at nå derhen har kommunen blandt andet gjort brug af 'tydeligere kommunikation' på midlertidige standere med skilte, skrevet ud til de lokale og sendt pop-up beskeder i parkeringsapps såsom Easy Park.

Og så har de altså opstillet de meget omtalte bænke.

Forvaltningen er nu klar til at pakke standerne væk, mens pop-up beskederne i parkeringsapps vil fortsætte.

Imens svæver bænkene i lidt af et limbo.

De er placeret i såkaldte ’midlertidige byrum’ — nogle steder alene og andre steder sammen med blomsterkummer, cykelstativer eller skraldespande.

Der er blandt andet opsat bænke på Dyrkøb, Knabrostræde, Rosenborggade, Lavendelstræde, Landemærket, Niels Hemmingsens Gade, Skindergade og Ny Vestergade.

Ifølge forvaltningen er nedlæggelsen af P-pladser og etableringen af de midlertidige byrum blevet "taget god imod".

Men selve bænkene har fået lidt af en "negativ modtagelse" — formentlig fordi de er "opsat simpelt og hurtigt inden for den eksisterende projektøkonomi", skriver forvaltningen i notatet.

Butik retter kritik af bænkene

Hvis man går rundt i Indre By, er det da også svært ikke at bemærke de klassiske bænke, der ser ud til at være opsat hulter til bulter og ofte på skrå i forhold til kantstenen. Nogle vender decideret, så man sidder og kigger direkte ind i butiksvinduer og på fodgængere på fortovet lige foran.

Mange af dem er opsat fra juli frem til november for at nedbringe antallet af P-bøder — og har altså haft en effekt.

Men bænkene har også fået nogle til at rette kras kritik af idéen. Selv statsminister Mette Frederiksen var i en YouTube-video ude med kritik af dem i forbindelse med valgkampen.

En anden er Leo Faurholt, der i knap 30 år har drevet butikken Danish Art & Christmas Shop, som sælger julepynt.

Men ifølge Faurholt kan butikken ikke længere løbe rundt, efter kommunen har fjernet parkeringspladserne i Knabrostræde og opsat bænke i stedet. Omsætningen i butikken er faldet med over 30 procent — og derfor har butikken valgt at lukke, siger Faurholt til Berlingske.

Men den påfaldende opstilling har ifølge forvaltningen været nødvendig for at overholde reglerne for byrumsinventar på vejareal, der skal ’placeres uden for kørebanen, hvilket vil sige i en afmærket bås’.

Det er derfor bænkene ser ud som om, de er placeret i en parkeringsbås. Man er nødt til at male en bås på asfalten rundt om dem for at overholde loven.

Det er man ’opmærksom på er uhensigtsmæssigt’, og embedsværket har derfor kontaktet politiet for at få lov til i stedet at markere de parkeringsfri områder med grønne prikker.

Det har politiet dog afvist. Og derfor skal forvaltningen nu igen undersøge, om der er andre afmærkninger — der ikke ligner en almindelig parkeringsbås — som kan bruges.

Lange udsigter til permanente løsninger

De mange nedlagte P-pladser er et led i kommunens plan om at forskønne bykernen. Yderligere 75 er planlagt til at blive fjernet i år, og dermed vil i alt 600 være forsvundet fra gadebilledet.

Problemet er dog, at der ikke er blevet afsat penge til at indrette de permanente nye byrum, der skal komme i stedet for de nedlagte P-pladser.

Store planer om nye belægninger, bredere fortove og flere træer er blevet udskudt til fordel for de meget biligere 'midlertidige byrum' med bl.a. bænkene.

På trods af at den store plan for Middelalderbyen lå klar i juni 2022, så blev der først i september 2025 afsat penge til at lave nogle af de nye, permante byrum.

I første omgang er det dog kun området omkring Nørregade og Skindergade/Vestergade, der er afsat penge til — og først med opstart i 2028 og færdiggørelse i 2031, ni år efter planen lå klar.

Og så mangler der fortsat at blive afsat hundreder af millioner kroner til de mange andre nye byrum, der er planlagt.

I mellemtiden har de historiske gader det altså svært med at komme til deres ret med de lidt hurtige lappeløsninger.

Men det er man også i færd med at se på, skriver forvaltningen i notatet.

Man er nu nået til etape II i den plan for midlertidige byrum, som politikerne besluttede i 2024, mens man venter på, at der bliver afsat penge til permanente ændringer.

Her vil man undersøge, om man kan etablere et samarbejde med en rådgiver for at finde ’forskellige løsningsscenarier’ for at udvikle og etablere de midlertidige byrum på de nedlagte parkeringspladser.

Også det må man dog vente på. De udvalgte 'scenarier' for flere midlertidige byrum vil først blive realiseret i 2027.

Hvornår alle P-pladserne er erstattet af den permanente forvandling af byrummene i Middelalderbyen er uvist. Omkring Nørregade er man altså først færdig om mere end fem år, og herudover venter hele syv såkaldte "flagskibsprojekter" stadig på finansiering — ligesom der rundt i hele området skal laves mange mindre forbedringer, der også venter på penge.

Når P-pladserne er erstattet af smukkere og grønnere gader med bredere fortove, kan man måske forvente, at butikkerne i sidegaderne vil se meget mere fodtrafik — men man kommer altså til at vente en rum tid. 

Man skal dog ikke vente flere år på en beslutning om bænkene, for deres skæbne ryger på dagsordenen hos politikerne i Klima-, Miljø- og Teknikudvalget i løbet af 2. kvartal af 2026.