pixel

Den røde Ring kommer nærmere

kbh magasin

Oppositionens løfte om en betalingsring rundt om det indre København er blevet hot stuff under pre-valgkampen. Så hot, at S-SF for at gøre debatten mere konkret nu har tegnet ind på et bykort, hvor de vil have ringen, og er blevet enige om, hvad de mener, det skal koste, at passere den i bil.

Ifølge udspillet skal betalingsringen på Sjællandssiden af byen følge S-togsnettet - fra Svanemøllen St. i Nord, videre langs med hele Linje F mellem Ryparken St. og Ny Ellebjerg St, og videre til Sydhavn St. og Sjællandsbroen. På Amagersiden lægger den sig i et nogenlunde tværgående snit fra DR Byen i vest til strandparken i Øst.

Prisen, der skal betales i bompenge, for at køre over, hvad der hurtigt har fået tilnavnet "Den røde Ring", skal variere efter tidspunktet - fra 25 kroner i myldretiden og en tier i weekenden, til gratis om natten.

Planen er, at betalingsringen skal skære byens biltrafik ned med en tredjedel og indbringe 2 milliarder kroner om året, hvoraf halvdelen skal bruges på billigere billetter i den kollektive trafik.

Vinder S-SF-alliancen efterårets folketingsvalg, kan betalingsringen være københavnsk virkelighed ved årsskiftet 2013/2014.

Se kort og prisskema hos Berlingske

Tak fordi du læste artiklen til ende — vi håber, du kunne lide den.

 

Vi hopper lige til sagen: På Magasinet KBH følger vi tæt udviklingen af København. Intentionen er at give dig brugbare informationer, og gennem debat at bidrage til at skabe et bedre København.

Men der er mange omkostninger forbundet med at lave et digitalt magasin, og derfor har kun medlemmer pr. 7. juni 2019 adgang til langt størstedelen vores indhold.

Vi kan kun overleve med støtte fra vores læsere.

Hvis du har glæde af Magasinet KBH, så håber vi meget, at du vil blive medlem. Medlemskaber starter ved kun 29 kroner om måneden, men de gør hele forskellen for os, og giver adgang for dig.

Bliv medlem

PS. Som medlem slipper du også for at se flere af de her opfordringer til medlemskab, og alle reklamer forsvinder, hvis du vælger et plus-medlemskab.

Mest læste

kommentarer

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens liv