pixel

Enhedslisten størst i fire bydele — og Bondam ikke i Folketinget

Tidligere borgmester i København havner langt nede på listen, men Enhedslisten fortsætter med at være største parti flere steder i København.

pelle dragsted

Kigger man på Danmarkskortet over, hvilket parti der er størst i landets mange valgkredse, er billedet særdeles homogent. Men i København er virkeligheden mere broget.

Socialdemokratiet sidder tungt på alt vest for Nordsjælland og syd for Vesterbro. Kun to gamle Venstre-højborge i Jylland bryder et billede af total dominans: Herning Nord og Ringkøbing. Ellers er liste A størst overalt 'i provinsen'.

Men zoomer man ind på hovedstadsområdet, kan man få en idé om, hvad det ofte betyder at leve i en storby:

Der findes betydeligt større variation inden for et ganske lille område — og man er primært omgivet af venstreorienterede.

I de nordlige forstæder finder vi de eneste to valgkredse, der har Venstre som det største parti: Gentofte og Rudersdal valgkreds, der rummer Holte, Birkerød og Allerød.

Og dét er det. Alle andre steder i landet er Socialdemokratiet det største parti — lige med undtagelse af fire valgkredse i København.

Både på Bispebjerg, Nørrebro, Vesterbro og i Indre By er Enhedslisten nemlig det største parti af alle.

Bispebjerg har leveret 20,8% stemmer til Enhedslisten — og 17,8% til Socialdemokratiet på 2. pladsen.

På Vesterbro er tallene henholdsvis 16,7% og 14,8%. Og i Indre By 14,3% og 13,9%.

Altså et entydigt billede af Ø en smule foran A.

Landets største anomali er Nørrebro, hvor Socialdemokratiet kun er nummer fire på listen.

Her regerer Enhedslisten med 23,7%, Alternativet er nummer to med 15,3%, og SF nummer tre med 12,6%. Socialdemokraterne kan kun hive 12,5% af stemmerne i land på Nørrebro.

Det kan lyde imponerende, men Enhedslisten er i alle fire valgkredse faktisk gået tilbage, mens Socialdemokratiet er gået frem — blot altså ikke nok til at vippe Liste Ø af pinden.

Enhedslisten er gået 3-5 procentpoint tilbage i de fire kredse, mens Socialdemokratier har vundet 0,7-1,7.

Bondam-farvel

En tidligere københavnsk borgmester havde sat alt ind på at komme i Folketinget for Radikale Venstre.

Forhenværende Teknik- og Miljøborgmester Klaus Bondam sagde tidligere på året sit job i Cyklistforbundet op for i stedet at flytte til Christiansborg. Og man skal have siddet indendørs i hele oktober, hvis ikke man er stødt på mindst nogle hundrede valgplakater med det fyndige slogan "Bondam på Borgen".

Det var dog ikke en fremtidudsigt, som københavnerne havde meget fidus til. Klaus Bondam var opstillet på Vesterbro, men endte her blandt de radikale politikere blot på en 5. plads.

Kun 172 personer satte krydset ved Bondam på Vesterbro, og i stedet får Samira Nawa med 691 Vesterbro-stemmer lov at blive siddende på Christiansborg for De Radikale.

Det samlede resultat for Københavns Storkreds kan du se her:

Emner

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

kommentarer

Kirsten Larsen
Og tallene for Frederiksberg?
redaktoren Kirsten Larsen
Frederiksberg er en del af Københavns Storkreds, som de viste tal er for.
Dennis Nielsen
Skræmmende

relaterede
artikler

relaterede
visioner

tegnestuevision
Refshaleøen
Drop karréerne og byg i stedet videre med Refshaleøens eksisterende former — og skab på den måde mere urban, kompleks og interessant by end i meget af det nye København. Sådan siger Jool Arkitekter.

seneste
byens liv

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling