Skyskraber-tvekamp om Nordhavn: Nyt bud er Vesteuropas højeste

Et sæt endnu vildere højhuse på 330 og 190 meter udfordrer planerne om et H.C. Andersen-tårn som Københavns vartegn.

great northern tower nordhavn

Et øde område helt ude ved krydstogtskibene i det yderste Nordhavn er på kort tid blevet det hotteste i byen med bejlere, der kurtiserer med den mest højtragende fremtidsmusik i hovedstadens historie.

Kort
Great Northern Tower

Først kom forslaget om H. C. Andersen Adventure Tower & Park: Intet mindre end Nordens højeste bygning på 280 meter og placeret midt i en forlystelsespark med eventyrdigter-tema.

Og allerede inden Københavns Kommunes bystyre har forholdt sig til de vilde vartegnsvisioner, er et konkurrerende og endnu højere bud kommet på banen til det samme sted ved Oceankaj:

To sejlformede skyskrabere på 330 meter og 190 meter.

Under navnet Great Northern skal højhusene placeres på en stor fælles base som et titanisk, tomastet sejlskib ved landgangen til København.

I den 5-etagers base integreres en kommende metrostation på Nordhavns-linjen med parkering og et indkøbscenter. De tilsammen 520 himmelrækkende meter i sejlene skal være blandet boliger, kontorer og hotel.

I alt et byggeri på 283.000 etagemeter, mere end dobbelt så omfattende som H.C. Andersen-planens 127.500.

Vesteuropas højeste bygning holder lav profil

Magasinet KBH kan som de første fortælle om Great Northern, der er dukket op i en noget hemmelighedsfuld og detaljefattig sagsfremstilling fra forvaltningen til kommunalpolitikerne i Teknik- og Miljøudvalget, og som endnu hverken afslører arkitekten eller bygherren bag gigaprojektet over for den bredere offentlighed.

I stærk kontrast til lanceringen af H.C. Andersen Adventure Tower, der havde fuld blæs på fanfarerne til en parade af projekets mange tillidsvækkende rådgivere og partnere med stjernearkitekt Bjarke Ingels og BIG i spidsen.

Til gengæld ankommer Great Northern, der også kaldes Great Northern Tower og Northern Tower i sagsfremstillingen, altså med en klar design-idé fra starten, mens H.C. Andersen-tårnet kun har fremvist volumenstudier og ikke løftet på sløret for dets egentlige udformning.

Begge skyskraber-visioner har ifølge sagsfremstillingen som erklæret mål at være Skandinaviens højeste bygning. Men det største af Great Northern-sejlene på 330 meter vil i givet fald også blive det højeste hus i hele Europa uden for Moskva.

I Vesteuropa er det i dag kun London og Frankfurt, der har en såkaldt supertall skyskraber på mindst 300 meter – den næste kategori er en megatall over 600 meter, som man stadig skal til andre kontinenter for at se.

I strid med alle planer

Byens politikere skal endnu ikke vælge mellem de to svimlende visioner, men i første omgang tage stilling til, om København overhovedet kunne tænke sig at få skyskrabere i det ydre Nordhavn.

Det har udviklerne udbedt sig, før de kan gå videre med projekterne og ikke mindst komme i gang med at rejse de mange milliarder kroner til danmarkshistoriens formentlig største privatfinansierede byggeprojekter.

Og på den korte bane ser de meget høje højhuse ikke ud til at have gode odds for at gå videre, for de er i modstrid med praktisk talt alle de kommunale fremtidsplaner, der er lagt for denne del af byen – og som dermed vil skulle lægges om gennem en ny og årelang planproces:

I Kommuneplanen er Ydre Nordhavn et perspektivområde, hvor der tidligst kan bygges i 2027. I masterplanen for genudviklingen af hele Nordhavnen er konceptet egentlig at bygge lavere og lavere, jo længere ud mod Øresund, man når. Og selv de mest optimistiske håb for en forlængelse af Nordhavnsmetroen er dateret til 2030.

Mest læste

Li’ KBH

kommentarer

relaterede
artikler

  • Byens Rum
  • Nordhavn
Københavns Kommune afviser ikke planerne om at rejse Vesteuropas højeste højhuse – og nu skruer et tredje forslag helt op for både antal, højde og fallos-symbolik.

relaterede
visioner

tegnestuevision
København
Stormflodssikring, infrastruktur og byudvikling tænkt sammen til den manglende brik i et sammenbundet København.
læservision
København
Få mere sollys ud af vintermånederne ved at skabe bakker i de klassiske københavnerkarreers vindstille gårde.

seneste
byens rum

  • Byens Rum
  • Ørestad
Nordens største bank er flyttet ind i sit nye kæmpedomicil ved siden af DR Byen og Koncerthuset.
  • Byens Rum
  • Vesterbro
Der er serveret i Tivoli Food Hall i forlystelseshavens nye bugtende glashjørne – snart åbner også de store restauranter, luksushotellet og tagterrassen.
close logo

Vi overlever for mindre end prisen på en kop kaffe

Kære læser, støt Magasinet KBHs arbejde ― fra kun 20 kr. / måned