pixel

Kun 43% oplever København som en 'grøn by'

Et faldene antal københavnere oplever deres by som grøn. Ser man på andre europæiske storbyer, halter vi også bagefter.

kongens have

København er en grøn by. Sådan omtales og markedsføres den i hvert fald gerne.

I en kampagne i Storbritannien i efteråret stillede VisitCopenhagen f.eks. spørgsmålet: "Have you been to the world's greenest city?" — over et billede af træerne ved Kastellet.

Ofte er det dog ikke det samme indtryk københavnerne har. Eller statistikerne for den sags skyld

I 2021 svarede blot 43 procent af københavnerne, at de oplevede København som en grøn by — forstået som en by med "let adgang til grønne områder, gader og pladser der er attraktive at bruge".

Sammenlignet med 2015 er der tale om et fald på hele 21 procentpoint — og vi er et godt stykke fra de 75 procent, som ellers er byens erklærede mål for 2025.

Kommunen mangler opfølgning

Det hele fremgår af et notat fra Teknik- og Miljøforvaltningen til Marcus Vesterager (S), der sidder i det politiske Teknik- og Miljøudvalg.

Baggrunden er, at Vesterager har spurgt forvaltningen om status på implementeringen af "Bynatur i København, Strategi 2015-2025", som kommunen udarbejdede for nu otte år siden — mens Morten Kabell (Ø) var Teknik- og Miljøborgmester.

Det er ikke første gang, at Vestager spørger forvaltningen ind til et overblik over den grønne situation i byen, men havde han denne gang forventet en meget fyldestgørende redegørelse, er han måske blevet skuffet.

I hvert fald svarer forvaltningen, at kommunen ikke har fulgt direkte op på implementeringen af bynatur i København, fordi der ikke er afsat midler til det.

I stedet henviser de til 'Bylivsregnskabet 2021', der indeholder data om livet i byen baseret på spørgeskemaundersøgelser — og som giver et fingerpeg om hvor langt man er med de grønne mål, uden at svarene én til én kan sammenlignes med målene i den grønne strategi for 2025.

Der kommer flere træer — eller gør der?

Men én ting er københavnernes opfattelse af tingene — noget andet er tingenes reelle tilstand. Og her er det ikke mindst interessant, at se på det såkaldte trækronedække.

Godt hvert tredje år gennemfører Teknik- og Miljøforvaltningen nemlig en sådan trækronedække-analyse, der viser, hvor stor en andel af byen, der er dækket af trækroner.

Her viser den seneste opgørelse fra 2019, at der på fire år er sket en stigning i trækronedækket fra ca. 15,6 til ca. 17,5 procent med et planlagt mål om at nå 20 procent i 2025.

Som vi før har beskrevet, er et par detaljer dog skjult i de tal.

For ser man udelukkende på byens offentlige arealer — og fraregner alle de private haver — var trækronedækket i 2019 nede på blot 7,4 procent, hvilket faktisk er en nedgang fra 2014, hvor samme tal lå på 8,4 procent.

Og selv når man medregner de private områder, er der fortsat tale om et fald i de centrale dele af byen. Byens indre bliver altså mindre grønt.

Ifølge EU's opgørelse over trækronedækket lå gennemsnittet for europæiske byer i 2018 på hele 30,2 procent — altså et godt stykke over Københavns mål på 20 procent i 2025.

Tilbage i 2015 besluttede Københavns Kommune, at man som del af strategien om et grønnere København i 2025 ville plante 100.000 nye træer frem til 2025.

Dén målsætning er dog skredet mere end en anelse. De fleste af de træer, der siden er blevet plantet, endte i den såkaldte "Byskoven" ved Selinevej i Amager Fælles østlige kant, hvor meget få københavnere dagligt kommer forbi.

Det afholdt dog ikke Borgerrepræsentationen fra i 2020 at vedtage, at alle de meget små træer — også den store procentdel, der forventes at dø inden 2025 — skal tælle med i det regnskab, der gerne skal slutte med en bundlinje på 100.000 nye træer i 2025.

Medregning af træer, der ikke eksisterer længere, var ellers oprindeligt ikke en del af opgørelsesmetoden.

Sidst Vesterager havde fat i forvaltningen vedrørende målet om de 100.000 træer, lød svaret at 61.608 af de 100.000 træer var plantet i begyndelsen af 2022.

Talte man dog kun de træer med, der reelt var i live og kunne forventes at overleve, lød tallet lige pludselig på blot 38.000 træer — hvoraf halvdelen var de helt små "byskovtræer", der ofte kun var 10-20 cm høje.

Mindre nærhed til grønt

Med hensyn til byens tilgængelighed til grønne områder, lyder et konkret mål i 2025-planen, at 90% af københavnerne skal kunne gå til en park, en strand, et naturområde eller et havnebad på under 15 minutter.

Ser man på bylivsregnskabet for 2021 er der dog også et stykke vej til dét mål.

Her svarede 72 procent af de adspurgte københavnere, at de har let adgang til de grønne områder i deres bydel. Og selvom 72 procent kan lyde som en del, er der faktisk tale om et fald, for i 2015 lå samme vurdering på 81%. Så også denne udvikling går altså i den gale retning.

Især beboere på Østerbro og Brønshøj-Husum var tilfredse, mens beboere på Østamager og Vesterbro i mindre grad følte sig tæt på bynaturen.

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

kommentarer

Heidi Denning
Københavnerne kunne evt. kigge over ‘hækken’ hos nabo kommunen, Frederiksberg, for at lade sig inspirere til en grønnere by. Her beklæder man også gavle på huse med grønt, samtidig hjælper den grønne facade med at samle regnvand op. Det er skræmmende at se, man fælder den smukke kirsebærtræ allé på Islands Brygge. Selvom Fælleden ligger 100 m fra Bryggen, er det på gader og stræder vi har vores daglige gang og her livet leves.
DrDewott

Jeg har også generelt oplevet at der siden 00'erne er mange steder hvor træer er blevet fjernet langs gader og torve. Et af de helt store eksempler jeg kan tænke på er Christiansborg Slotsplads der er som en øde ørken. Men vi savner generelt flere træer i byen, hvilket ellers ville være nemt nok at få plads til hvis vi begyndte at skære i antallet af parkeringspladser (hvilket vi allerede burde gøre i langt større skala. Byen bliver fyldt alt for meget af bilisme)

Vi savner enormt meget grønt i gaden. Ikke i nogen private baggårde men som en del af de offentlige arealer hvor vi alle færdes.
Lars Barfred 1
Tror man skal have været i meget få hovedstader for at opleve København som en grøn by. Trækronedæknings analyser er fint og godt, men hvis jeg skal opfatte byen som grøn, skal gaderne have store træer og gerne beplantning mellem ejendom og fortov. Amager fælled/Kalvebod fælled gør ikke København som by mere grøn i min opfattelse, Som byboer opfatter jeg ikke det som en del af byen, men en fin grøn nabo til byen, som tilfældigvis ligger indenfor kommunegrænsen.
Karen Melchior
Så vidt jeg husker er Vesterbro også en af de bydele med mindst grønt og adgang til grønt. Derfor jernbaneterrænet burde friholdes til park og natur i større grad.
David Busk
Der er alt for få træer på gaderne. Istedet for har vi parkerede biler som kun er et gode for de få mennesker som ikke kunne besvære sig med at parkere i en parkeringskælder. Jeg fatter ikke hvorfor vi har så mange biler, og hvorfor alle gader har allokeret 80% af deres areal til den mindst effektive transportform i en by (bilerne). Det giver slet ingen mening. Udskift parkering med træer og bænke, og indskrænk veje til lokale parker i stedet for. Cyklister kan stadig passere, men at alle veje og stræder har farlige tunge maskiner kørende igennem hele tiden er vanvid og et fortidslevn.

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling