Sådan bliver også Københavns cykel­industri en global cykelmagt

Det gælder især i København, der ofte hyldes for sin grønne mobilitet og smarte løsninger som cykelbroer, supercykelstier og vinklede skraldspande specielt til cyklister.

Men trods vores cykeltradition formår vi ikke at udnytte det enorme potentiale, der ligger i nye markeder for mikromobilitet, elcykler og cykelturisme.

Ifølge et såkaldt budgetnotat fra Københavns Kommune er der behov for at udnytte Danmarks to-hjulede potentiale bedre og dermed styrke hele cykelindustrien.

Notatet vil blive kigget på, når de københavnske politikere i de kommende uger skal forhandles byens budget for næste år — og indeholder også en grundig analyse lavet af 'Urban Creators', der beskriver, hvordan vi bedre får udnyttet det gode ry, som de mange to-hjulede i byen har skabt.

Samarbejde skaber succes

Den danske cykelbranche består af over 1.000 primært små og mellemstore virksomheder, der spænder meget vidt — fra salg og reparation til digitale services og anlæg af cykelinfrastruktur.

Men de mange små virksomheder har ikke ressourcer til selv at udnytte Københavns cykelbrand og lave salgsfremstød til udlandet. Branchen er kort sagt fragmenteret, og de mange produktkategorier og nicher er ikke godt forbundet. Analysen konkluderer, at dét svækker branchens evne til at udnytte det potentiale for vækst, som Københavns brand ellers giver.

Ifølge konsulenthuset McKinsey forventes det globale marked for mikromobilitet at nå 2.300 milliarder kroner i 2030 — altså 2,3 billioner. Det er mere end en fordobling i forhold til 2022, og væksten vil hovedsageligt være drevet af europæisk salg af elcykler.

Samtidig står danske virksomheder over for udfordringer som netop øget elektrificering af cyklerne og af digitalisering, der kræver nye kompetencer i en tid, hvor der også mangler cykelmekanikere.

Og — måske mest absurd — så har alle lande i EU adgang til EUs strukturfonde, som kan bruges til at styrke cykelindustrien. Men Danmark har fra 2014 frem til i dag modtaget lige præcis 0 kroner fra puljerne, selv om der var 37 mia. kroner at bruge af.

På trods af Københavns og Danmarks cykelbrand, så er det industrien i lande som Polen, Tjekkiet og Italien, der har modtaget alle milliarderne — ifølge analysen ikke mindst fordi, der i Danmark ikke er et samlet cykelorgan for branchen, der kan deltage i ansøgningerne.

Derfor peger analysen på flere indsatsområder, der kan styrke de mere end 1.000 danske virksomheder, hvoraf mere end 300 ligger i København.

Portugal sælger cykler

Først og fremmest kan en bedre organisering varetage branchens interesser herhjemme og internationalt. I dag er cykelbranchen nemlig langt fra så involveret som den kunne være.

Det såkaldte 'Cykelrådet' — som er Vejdirektoratets rådgivende forum for cykling — har kun Dansk Industri og Fagbevægelsen som deltagere. Resten af cykelindustrien indgår ikke i de arbejdsgrupper, der leverer inputs til den nationale cykelstrategi.

Her viser udenlandske erfaringer, at et styrket samarbejde mellem cykelindustriens aktører styrker dens markedsposition. I Portugal har cykelindustrien eksempelvis organiseret sig i klyngen ”Portugal Bike Value Cluster” — og sammenslutningen har medført vækst i omsætning og eksport af lokalt producerede cykler og reservedele.

Og det er altså på trods af, at hverken Lissabon eller Porto har et cykelbrand, der er bare tilnærmelsesvis så stærkt som Københavns.

Derudover peger analysen på behovet for at skabe en fælles vidensplatform, der samler data om forbrugertrends og salg. Ny viden herfra vil hjælpe virksomheder med at styrke deres konkurrenceposition og stimulere udvikling af fremtidens cykelvirksomheder, produkter og services — i København og i resten af landet.

Endelig kan et attraktivt innovationsmiljø under paraplyen 'cyklisme' medvirke til at at tiltrække startups, international arbejdskraft og investeringer.

Ekstra cykel-momentum i 2025

Analysen understreger, at opstarten af et nyt, stort samarbejde naturligvis afhænger af en aktør, der kan organisere det.

Og i budgetnotatet — som politikerne nu skal se om de vil prioritere på budgettet for 2026 — beder Økonomiforvaltningen om 1,2 mio. kroner, som man kan sende videre til 'Cycling Embassy of Danmark', der kan søsætte projektet.

Samarbejdet kan så senere blive til en forening, hvor indtægter kommer fra fonde, medlemskontingenter og events.

Tidspunktet for analysen og budgetnotatet er ikke tilfældigt.

Vi skriver 2025, og netop i år er begivenheder som cykelløbet CPH Sprint, en ny national cykelstrategi og Danmarks EU-formandskab med til at skabe et unikt momentum for at lancere et erhvervssamarbejde og udnytte Københavns og Danmarks førertrøje ude på gaderne, så den også kan komme over på den industri, der kan nyde godt af den.

Det siger analysen i hvert fald. Om de mange konkrete forslag kan blive til virkelighed, afhænger altså i første omgang af, at der afsættes 1,2 millioner kroner til opstarten.

Kommer forslaget med på budgettet, kan det blive starten på en ny og mere sammentømret københavnsk og dansk cykelindustri.

Så måske vil både rytterne i Tour de France og cyklisterne på gaderne i Rom, London og Berlin fremover køre Centurion og Kildemoes ...