pixel

Der bliver færre og færre træer i København

En opgørelse fra Københavns Kommune viser, at det såkaldte "trækronedække" på offentlige arealer er faldet betydeligt de senere år — på trods af en kommunal plan om flere træer i byen.

kongens have børn grønt

I 2019 var "trækronedækket" af offentlige områder i København 7,4%.

I 2014 var tallet 8,4%.

Med andre ord er trækronedækket faldet med hvad der svarer til ikke mindre end 14% på blot fem år — og der bliver mindre og mindre grønt i det fælles København, der i forvejen ikke er en ret grøn by, hvis man sammenligner med mange af vores naboer.

Tallene er at finde i en opgørelse, som Teknik- og Miljøforvaltningen har sendt til medlem af Borgerrepræsentationen Marcus Vesterager.

Den 30-årige politiker fra Socialdemokratiet havde bedt sine embedsmænd om overblik over den grønne situation i byen, og ligesom sin overborgmester — der stillede et lignende spørgsmål for nylig — er han muligvis blevet skuffet over svaret.

Værst ser det ud i Amager Vest, der har mistet næsten 40% af sit trækronedække på kommunale arealer på de fem år.

Indre By er bestemt heller ikke blevet grønnere — her er 30% forsvundet fra de offentlige områder.

København langt efter gennemsnit

Kigger man på det samlede billede for alle byens områder — altså også de private — ser resultatet dog lidt anderledes ud.

Medregner man alle de ikke-kommunale områder, er der faktisk kommet lidt mere grønt i byen. Trækronedækket for hele byen er nu på 17,4% mod 15,9% i 2014 — svarende til et hop på cirka 9%.

Den største vækst er sket i Bispebjerg og i Brønshøj-Husum — og i Valby, der har fået 'Grønttorvsparken' i det nye boligområde, der er udviklet på det gamle handelsareal.

Men kigger man på de lidt mere centrale dele af byen er der næsten fald over det hele, også selv om man medregner private områder.

'Urban Tree Cover' eller 'Green Canopy' — som trækronedække gerne kaldes på engelsk — bliver jævnligt opgjort for en række byer rundt omkring i verden.

EUs opgørelser viser, at det gennemsnitlige dække for europæiske byer var 30,2% i 2018. EUs tal for København er tæt på Københavns Kommunes eget, nemlig 16,3%.

København ligger altså langt efter gennemsnittet, men kan dog glæde sig over, at man ligger foran en by som London, hvor tallet er 13%.

I USA har man målt sig frem til, at knap 40% af landets urbane områder har trækronedække.

"Byskoven"

Vesterager spørger også sin forvaltning om en status på, hvordan det går med at få plantet 100.000 nye træer i København.

Tilbage i 2015 besluttede Københavns Kommune, at man ville plante de mange nye træer over en periode på 10 år — frem til 2025.

Siden er det dog ikke gået helt godt med at leve op til målsætningen. Langt de fleste af de træer, der er blevet plantet, er stukket i jorden i den såkaldte "Byskoven" ved Selinevej i et hjørne af Amager — et område der ligger meget langt fra, hvor københavnerne har deres daglige færd.

"Byskoven" skal nok også mest læses som en eufemisme. Træerne der plantes her er ganske små skud på få centimeter, når de går i jorden, og man forventer, at halvdelen dør i deres barndom.

Alligevel valgte Borgerrepræsentationen i 2020, at alle træer — også dem der forventes at dø — skal tælles med i det regnskab, der til sidst skal ende med en bundlinje på 100.000 nye træer i 2025. Det var ellers oprindeligt ikke en del af opgørelsesmetoden.

At det står sløjt til med at få plantet de mange træer illustreres meget godt af, at det samlede trækronedække på byens offentlige arealer altså er faldet i projektets løbetid. Et af de områder i byen, der har set det største fald er netop Amager Vest, hvor man ellers finder "Byskoven" på Selinevej.

581 eller 1,3?

Forvaltningen fortæller Vesterager, at der her i starten af 2022 i alt er blevet plantet i alt 61.608 af de 100.000 træer.

Vesterager er dog godt klar over, at politikerne har filet noget på bogføringen, når de også begynder at kontere døde træer. Derfor beder han også forvaltningen om en status, hvis man kun medtæller træer, der rent faktik er i live og kan forventes at overleve.

Og så lyder tallet på lige godt 38.000, hvoraf næsten 70% er de helt små, såkaldte "byskovtræer."

Skal Københavns Kommune nå i mål med de mange nye træer inden 2025, kræver det, at der afsættes 581 mio. kr. til at gennemføre projektet. Men det er vel og mærket med de døde træer regnet med. Vil man have 100.000 træer, der rent faktisk lever, skal der findes 1,3 mia. kr. på de kommunale budgetter.

Et regulært vejsidetræ — der typisk er 4-6 meter, når det bliver plantet — koster dog i alt 75.000 at få i jorden. Så selv hvis kommunen ender med at afsætte alle 581 mio. kr, ville der kun være råd til godt 7.500 af slagsen. Derfor vil træplantningen også i resten af projektperioden i høj grad komme til at bestå af de små "byskovtræeer" uden for regulært byområde, der kun koster nogle få kroner stykket.

En nylig, Socialdemokratisk interesse for byens begrønning kan dog ende med, at området prioriteres højere ved rådhusets budgetforhandlinger end i de sidste mange år. For ganske nylig spurgte Vesteragers partifælle — overborgemesten — f.eks. om, hvor mange penge der egentlig er afsat til ny begrønning.

Københavns Kommune forhandler om budgetter to gange om året — "Det lille budget" med det offcielle navn "overførselssagen" i foråret, og det store, regulære budget for det kommende år allerførst på efteråret.

Emner

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

tegnestuevision
Indre By
København er en hård by med få træer, mente arkitekten bag Blox. Hun har en vision om, at der skal vokse '1.000 træer' ved siden af den udskældte bygning.

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling