pixel

Hæstorp vil lave syv borgmestre om til én

Sophie Hæstorp Andersen (S) vil reducere de syv borgmesterposter i København til blot én, hvis hun vinder kommunalvalget til november.

Sophie Hæstorp Andersen, borgmester, rådhus, socialdemokrat

Er syv københavnske borgmesterposter seks for meget?

Eller er det mest demokratisk, at landets største kommune med over en halv million indbyggere også tilbyder borgmesterposter til oppositionen?

Dét spørgsmål er med jævne mellemrum dukket op i debatten om Københavns Kommunes forvaltning.

Nu er Sophie Hæstorp Andersen — Socialdemokraternes kandidat til overborgmesterposten — gået ind i diskussionen med en ganske klar udmelding:

»Grundlæggende går vi i Socialdemokratiet i København ind for en ny styreform, hvor man går væk fra det her 'mellemformstyre med delt administrativ ledelse' til et 'udvalgsstyre', som er det normale i kommunerne i dag,« sagde hun for nylig til Berlingske

Særligt Teknik- og Miljøforvaltningen har igennem de senere år haft en del administrativt knas at kæmpe med — blandt andet med sager om fejlagtige gebyrer, dårlig ledelse og rod i regnskaberne.  

Forholdene har åbnet den tilbagevendende diskussion hos partierne på rådhuset om, hvorvidt de enkelte forvaltninger under den nuværende styreform er klædt godt nok på til at undgå flere af den slags problemer i fremtiden. 

De borgerlige partier, og til dels De Radikale, har f.eks. peget på at splitte Teknik og Miljøforvaltningen op — eller at flytte ansvarsområder så den øverste ledelse er i tættere kontakt med problematiske sager.

Én borgmester med det fulde ansvar

Sophie Hæstorp læner sig i stedet mod to forhenværende, socialdemokratiske overborgmestre — Frank Jensen og Ritt Bjeregaard — der tidligere har foreslået en indskrænkning af de store borgmestertitler. 

Hun fremhæver styreformen i landets mindre kommuner med én enhedsforvaltning, én kommunaldirektør samt én borgmester som en mere praktisk løsning. 

I Københavns Kommune deler overborgmesteren sammen med de øvrige seks forvaltningsborgmestre det fulde ansvar for hele administrationen i kommunen.

Ifølge kritikere fører dét til tider til uskønne sagsforløb, mangel på struktur og en overborgmester, der har svært ved at tage styringen som samlende myndighed.

Vinder Sophie Hæstorp valget, håber den tidligere regionsrådformand i Region Hovedstaden derfor at få nedsat et udvalg, der vil kigge på mulige strukturelle ændringer — og ultimativt at give sig selv det fulde ansvar som overborgmester, eller kort sagt: at blive borgmesteren for det hele

Nej til centralisering

Fra de øvrige partier på Rådhuset er der dog ikke meget opbakning at hente. 

I et fælles debatindlæg tager de to tidligere Teknik- og Miljøborgmestre Søren Pind og Mikkel Warming afstand fra idéen om mere centralisering i Københavns Kommune, selvom de er enige i behovet for en reform, der kan rette op på sagsmæssige problemer i forvaltningerne.

Venstre-borgmester Cecilia Lonning-Skovgaard mener — også ifølge Berlingske — at det bliver uinteressant at være leder af et politisk udvalg, hvis "man reelt bare er mødeleder".

I dag er de respektive ledere af de seks politiske udvalg — heriblandt Teknik- og Miljøudvalget — også borgmester med særskilte beføjelser. Lederen af det syvende og sidste politiske udvalg — det magtfulde Økonomiudvalg — er overborgmesteren.

Enhedslistens gruppeformand Karina Vestergård Madsen går skridtet videre og anklager Socialdemokraterne for at ville tilegne sig mere magt. 

»Det er ikke specielt overraskende, at flere socialdemokrater gerne vil ændre styreformen i København på en måde, så mere magt koncentreres hos den overborgmesterpost, de har haft i små 100 år,« lyder det fra Vestergård Madsen.  

Ikke enevælde

Ifølge Sophie Hæstorp vil en indskrænkning af administrationen dog ikke føre til enevældige tilstande, hvis man beholder grunidéen om et udvalgsstyre med syv udvalg — som i dag.

»For min skyld kan vi godt kalde dem borgmestre, men de vil reelt være udvalgsformænd,« siger hun i Berlingske-interviewet.

Hun mener, at det svækker styreformen, hvis det kun er antallet af stemmer, der afgør om et parti får en borgmesterpost og ikke om partiet slutter op om den valgte overborgmester.

Man kan i nogen udstrækning sammenligne situationen med, at alle større partier i Folketinget ville få en ministerpost — også selvom de ikke støttede op om regeringen og statsministeren.    

»Dét betyder, at en borgmester kan sidde med armen på ryggen og være tvunget til at tage nogle initiativer i sin forvaltning, som andre partier har besluttet hen over hovedet på vedkommende,« lyder det fra Sophie Hæstorp. 

»Det er ikke super befordrende for, at de beslutninger føres ud i livet,« siger hun videre. 

Uden et flertal i Borgerrepræsentationen kan et opgør med borgmestersystemet dog ikke komme på tale, hvilket har sat en stopper for tidligere forsøg på ændringer. 

Skulle den tidligere regionrådsformand vinde valget, håber hun dog på at kunne skubbe til en lovændring i Folketinget og ad den vej ændre byens styreform.

Der er kommunalvalg den 16. november.

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

kommentarer

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens liv

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling