HALLO! Vær høflig!

En ny kampagne opfordrer københavnerne til at være flinke. I en lidt streng tone, synes magKBH.

kbh magasin

Hvis du har ventet på bussen i dag, har du sikkert set den. En grøn plakat med hvid tekst, der har et budskab til dig, og lægger ud med et HALLO KØBENHAVNER!

Stavet i versaler, og med udråbstegn. Resten af ordene på plakaten spørger til, hvor høflig du er. Holder du døren for andre, hjælper du turisten, og giver du en god service? Med en påmindelse om, at det gode breder sig som ringe i vandet.

magKBH kan ikke være uenig i det gode budskab fra OPEN Copenhagen, en forening, der plejer Københavns image og er stiftet af blandt andre turistorganisationen Wonderful Copenhagen. Vi skal være søde, rare og venlige overfor hinanden og byens gæster. Men...

... Sig mig engang, brand director Liv Thøger. Sender det ikke lidt blandede signaler, at bede folk om at være høflige, når man selv lægger ud med et HALLO!?

"Altså, vi har tænkt over det. Mange unge københavnere bruger jo ”hallo” i venskabeligt øjemed, så de vil ikke forstå det som uhøfligt. Og så kan ”hallo” jo forstås på flere sprog."

Jo, men resten af teksten er jo på dansk, og det er vel ikke særlig internationalt – hvem er jeres målgruppe?

"Alle københavnere, lige fra dig som privatperson til personalet i byens restauranter, butikker, virksomheder og attraktioner."

Hvad er der galt med ”Kære”?

"Der har tidligere kørt en kampagne med ”Kære Københavner”, så den kunne vi ikke tage."

Det tager tid at læse teksten, der står jo en del på plakaten. Det er ikke en, man sådan lige fanger på farten?

"Nej, det er meningen man skal stoppe op og læse den. Også derfor et HALLO."

Hm... Hvad med farven? Jeg synes, den er lidt skinger grøn, og ikke signalerer sådan varme og åbne arme, og det er vel en del af budskabet?

"Synes du? Ja, altså det er jo vores logos farve, OPEN Copenhagen, og så signalerer grøn også håb, sommer. Og det er en frisk grøn."

Så du synes altså ikke det er en selvmodsigende plakat, med sin tekst og farve?

"Nej, den er opsigtsvækkende, den har kant og tiltrækker opmærksomhed. Folk skulle jo gerne stoppe op og læse teksten. Vi vil jo gerne en holdningsændring. Det er svært at gøre på én linje. Og vi synes jo ikke københavnerne gør det dårligt, vi kan bare godt gøre det bedre. Meningen er god nok. Det er det gode budskab med kant."

hallo_open_copenhagen.jpg

Tak fordi du læste artiklen til ende — vi håber, du kunne lide den.

 

Vi hopper lige til sagen: På Magasinet KBH følger vi tæt udviklingen af København. Intentionen er at give dig brugbare informationer, og gennem debat at bidrage til at skabe et bedre København.

Alle kan læse vores indhold, og sådan ser vi det helst fortsætte. Men vi er et lille foretagende, og der er mange omkostninger forbundet med at lave et digitalt magasin.

Vi kan kun overleve med støtte fra vores læsere.

Hvis du har glæde af Magasinet KBH, så håber vi meget, at du vil blive støttemedlem. Medlemskaber starter ved kun 20 kroner om måneden — mindre end prisen på en kop kaffe. Men de gør hele forskellen.

Bliv medlem

PS. Som medlem slipper du også for at se flere af de her opfordringer til medlemskab, og alle reklamer forsvinder, hvis du vælger et lidt større medlemskab.

Mest læste

Li’ KBH

kommentarer

relaterede
artikler

  • Byens Rum
  • København
Turister oversvømmer verdens bedste boligbyggeri i Ørestad. Nu skærmer beboerne privatlivet med skilte, låger og kæder.
  • Byens Liv
  • København
Vil du ha’ en sviner, så læg vejen forbi den danske hovedstad. Københavnere er nemlig både uhøflige og tillukkede, synes turister, udenlandske tilflyttere – og faktisk også vi selv. Skylden kan vi skyde på kulturrevolutionen, rødstrømperne og bonderøvene i København.

relaterede
visioner

seneste
byens liv

close logo

Opmærksomhed og debat giver bedre by

Støt Magasinet KBH – fra kun 20,-/md.