Har du set min nissehue mor?

  • Frederiksbergscenen
  • 5.04

Fakta

MUSIKALSK KOMEDIESHOW
27. november – 21. december

Frederiksbergscenen, gæstespil af Platt-Form

Foto: Oliver Hoffmeyer

Det her er en trekant, du med garanti må prøve, hvis du altså har penge i overskud her i julen og ikke gider brænde dem af på et sponsorbarn. Mille Lehfeldt, Laus Høybye og Jakob Fauerby er i plat form på Nørrebro Teaters Frederiksbergscene.

Trioen er jo efterhånden blevet en komisk klassiker, og Platt-Form kan da også minde en anelse om Linje 3, Det brune punktum, og ja sågar quintetten Schwanzen Sänger Knaben på en god dag. Showet holdes 90’er-kitsch med musikmedleys og kæk koreografi, men ellers bevæger forestillingen sig i forskellige retninger. Men den dramaturgiske vinkling sidder lige i øjet. Der er en begyndelse, en midte og en slutning. Så kan man ikke ønske sig mere.

Med en bidende selvironi, der sætter spørgsmålstegn ved selviscenesættelse og selvbillede kaster de tre skuespillere sig ud i velproducerede dansehits, lavkomiske revysekvenser med underlødigt indhold og ironisk standup over egen utilstrækkelighed. Men vigtigst af alt skaber de tre kroppe magi i rummet, ikke ved deres blotte tilstedeværelse, men ved en fuldstændig medrivende energi, som blæser publikum omkuld.

Iklædt sort paryk og tysk accent spadserer de ind på scenen som performancegruppen Sturm und Drang, der er anti-facismus, anti-kapitalismus, ja anti-alt-mus, og som får publikum til at skamme sig over, at de ikke er ude og redde verden, men stadig sidder der og ser teater. Men der er vist ingen der har lyst til at gå, og pludselig er der gået en time og femogfyrre minutter uden pause, og man kunne sagtens klare mere.

Platt-Form er ualmindelig veloplagte i deres helt eget juleshow, og trænger man til at koble hjernen fra bør man absolut lægge vejen forbi.

Mest læste

kommentarer

seneste
scene

4.02
Malmö Opera
4.02
Sort/Hvid
Dødsdansen 3.0
4.02
Teatergrad
turandot
2.04
Operaen
5.04
Betty Nansen Teatret

seneste
film

4.02
Peter Farrelly
Kapernaum
4.02
Nadine Labaki
Ben is back
4.02
Peter Hedges
Vice
5.04
Adam McKay
close logo

Opmærksomhed og debat giver bedre by

Støt Magasinet KBH – fra kun 20,-/md.