pixel

Jul – Smerternes Fest

  • Frederiksbergscenen
  • 2.04

Fakta

JULEREVY
14. november - 15. december

Frederiksbergscenen, gæsterevy af Cirkus Montebello

Julen er for længst i gang hos Cirkus Montebello, og da jeg ikke ligefrem er big time fan af denne sukkersøde, liderlige, fordrukne højtid, glæder jeg mig til at blive omvendt og overgive mig til den vidunderlige julestemning, vi alle halser efter at mærke.

Jeg får med lidt held tiltusket mig et program, der lover mig, at jeg – når jeg går syngende ud af teatret – vil mærke, at ”Smerternes fest” er blevet til ”hjerternes fest”. Dét fortæller jeg beroligende min kavaler og køber ham en Cocio og et marcipanbrød for at pacificere yderligere fjendtlige kommentarer.

På scenen står et form for juletræ, savet ud i træ. Det omkranser en form for sceneåbning, og jeg tænker, at skuespillerne måske selv har lavet den. Måske har de tænkt, den skulle være kitsch, men alle der har været børn eller senere har fået nogle, bliver revet tilbage til mindet om et folkeskole-krybbespil, hvor den lettere berusede sløjdlærer havde givet sit besyv.

Introen, der afspilles fra højtalerne, er ganske sjov. Vi må endelig holde vores telefoner tændte, og hvis vi ikke nåede at tisse af, skal vi vide, at vi, inden vi når til pausen, vil være pressede til det yderste. Vores blærer vil højst sandsynligt sprænge, og vi vil dø af en urinforgiftning. Ganske fornuftig humor.

Både Thomas Mørk og Niels Olsen er charmerende og energiske, og det er tydeligt at kemien mellem dem er stærk og givende. Trods klodsede overgange og jokes, der er skåret som deres scenografi, har de det virkeligt sjovt, og det er dejligt.

Især fordi jeg for længst er på vej af juletoget, der er krydret med juledekorationer formet som pikke, indholdsløse sange om billige, billige damer og Jomfru Maria som uintelligent og utro sinke.

Ingen fine fornemmelser her, men vi må da snart være ovre pissenisse-jokes og sange om at drikke øl og snaps og vodka.

I pausen køber jeg straks en formildende drik til min tålmodige gæst og vender tilbage til det føromtalte program for at finde indsigt. Men programmets sider er besøgt af reklamer for kød, alkohol, medicin, skilsmisseadvokater og Mødrehjælpen... Er det for sjov? På en måde, men så alligevel ikke. Matas har forudset pludselige graviditeter og tømmermænd af alle slags, og angivelse af spilleperiode og andre kedelige facts er skrottet.

Vi træder endnu engang ind i salen, og da de to galimathiasser gentager introen, ønsker jeg mig ud i den såkaldte hvide julenat. Men trods det lave bundniveau får de mig begge til at grine, og Thomas Mørk er forrygende med sin korte krop og kække attitude.

Da han bliver til julenissen Bello i grønt alfekostume med for store sko og mavebluse, får han salen til at gyse. Hans dystre visioner om at brænde ting ned og torturere gamle damer får mig til at le.

Lidt oprør er der gemt i de to entertainere, og Niels Olsen råber og fastholder, at vi skal donere vores penge til Mødrehjælpen. En mand rejser sig straks og stikker ham en seddel, og salen griner sammen med de to mænd på scenen, der ikke kan lade være med at gøre grin med den glade giver. Det er her de to mænd er sjovest. Når de improviserer og viser os, at de faktisk har komisk talent.

Jeg forlader Frederiksbergscenen okay fornøjet og en smule talt ned til. Jeg har på ingen måde nærmet mig julen og min stakkels kavaler mener, jeg skylder ham en del mere end de forfriskninger, han modtog som bestikkelse. Det behøves nok ikke nævnes, at ingen af os går syngende ud i natten.

Mest læste

seneste
scene

Saul
5.04

Operaen
Koreorama nr.01
4.02

Det Kongelige Teater
Askepot - The Musical
3

Tivolis Koncertsal
Dansedybet
3

Sort/Hvid
tick, tick... Boom
5.04

Malmö Stadsteater
Matador
4.02

Falkonersalen

seneste
film

Past Lives
4.02

Celine Song
Jeg er morderen!
5.04

François Ozon
Håndtering af udøde
4.02

Thea Hvistendahl
Dream Scenario
4.02

Kristoffer Borgli
close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling