pixel

Køb en vokal

Giv et stort E fra byens nye bogstavsbutik til en du holder af

kbh magasin

Fakta

The Playtype Concept Store

Værnedamsvej 6, Kbh V

Fra 1. december 2010 - 1. december 2011

Må du også erkende, at julegaveopfindsomheden ikke er, hvad den har været? Og har din familie de sidste år også måttet nøjes med de rent pligtmæssige pakker (læs: strømper til far, parfumegaveæske til mor og bog-indkøbt-i-ABSOLUT-sidst-mulige-minut-hos-udmattet-Arnold-Busck-juleassistent til alle andre)?

Så foreslår KBH, at du i år overrasker hele banden med gaven, de ikke vidste, de manglede. En skrifttype.

Giv et B i julegave Ja, du læste rigtigt. I år kan du lægge bogstaver under træet og således sikre dig prisen for aftenens mest originale julegaveidé.

1. december åbnede typografinørderne, Jonas Hecksher og Jens Kajus fra designbureauet e-Types, nemlig The Playtype Concept Store på voldhyggelige Værnedamsvej. Her sælger de nu skrifttyper til ligesindede font-freaks og alle os andre, som bare synes, det er et sejt koncept.

Mere end et alfabet Er tanken om at overrække moster Oda med et personligt alfabet alligevel for syret, kan du også bare vælge at købe hende en kop, en plakat eller en t-shirt med et stort flot O på.

Og fra næste år pønser bagmændene vist også på at sælge de specialdesignede bogstaver som tattoo-motiver.

Hvor blev den af? Præcis ét år fra åbningsdagen lukker biksen så igen på samme pludselige måde som de øvrige pop-up-stores, som efterhånden er blevet ret så populære i det københavnske butiksmiljø.

Men bare rolig, bliver familien alt for glad for bogstavpakkerne, kan de stadig fås online.

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

tegnestuevision
Refshaleøen
Drop karréerne og byg i stedet videre med Refshaleøens eksisterende former — og skab på den måde mere urban, kompleks og interessant by end i meget af det nye København. Sådan siger Jool Arkitekter.

seneste
byens liv

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling