pixel

København har fået nyt byvåben

Mere åbent, mere moderne, mere helstøbt og mere fleksibelt, hvis kommunen selv skal sige det.

københavns kommune mulepose

De tre tårne står der stadig, og under dem bølger fortsat Øresunds bølger. Dog er de blevet blevet rundet af, og så har stjernen og månen revet sig løs fra spirene.

1. november skiftede Københavns Kommune sit genkendelige logo ud efter 23 års tro tjeneste, men har du ikke lagt mærke til ændringerne, er du lovligt undskyldt, for de er trods alt ikke revolutionerende.

Mest markant er kommunens navnetræk vendt tilbage i byvåbnet, skrevet i en cirkel rundt om tårne og bølger. Det er med til få det nye logo til at ligne et rundt stempel, inspireret af byens originale segl, der i middelalderen var sikkerhed for et dokuments ægthed. Som et moderne tvist er tekstcirklen åben og ikke centreret, hvilket her på redaktionen også giver associationer til løvelogoet med byens navn på brystet af fodboldspillerne inde i Parken.

I følge designerne er cirklen åben for at vise, at by og kommune er tilgængelig og rummelig. Bølgerne er gjort blødere som i ældre udgaver af byvåbnet, ligesom stjernen og månen igen svæver frit for at understrege den symbolske reference direkte til stjernehimlen.

Både tårne og bølger har igennem tiden optrådt i mange variationer, men fandtes allerede i Københavns oprindelige mærke, der var i brug i 1275-1371. Det midterste tårn symboliserer sandsynligvis Absalons borg på Slotsholmen, dengang en ø, mens de to andre tårne skulle være fra ringmuren omkring borgen.

Selv kalder kommunen det nye logo for Københavnermærket og beskriver det som en nænsom modernisering af det forrige fra 1995. Det skal afspejle Københavns mangfoldige og internationale udvikling i de seneste årtier, fremstå mere helstøbt og være mere fleksibelt at arbejde med i vore dages digitale kommunikation.

Københavnermærket er udviklet af designfirmaet e-Types sammen med kommunens interne designbureau i forbindelse med en opdatering af hele den designguide, der skal sikre sammenhæng og genkendelighed for københavnerne i mødet med Københavns Kommune og byens institutioner.

I 2014 opdaterede også Frederiksberg Kommune sit byvåben med de tre falke.

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

tegnestuevision
Refshaleøen
Drop karréerne og byg i stedet videre med Refshaleøens eksisterende former — og skab på den måde mere urban, kompleks og interessant by end i meget af det nye København. Sådan siger Jool Arkitekter.

seneste
byens liv

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling