København og Frederiksberg enige: Vælger den halve løsning for Bispeengbuen

Igennem flere måneder har udsigterne for motortrafikvejs-broen fra 1972 bevæget sig imellem tre mulige løsninger:

To af dem indeholdt et fremtidigt København helt uden Bispeengbuen, hvor begge de sammenkoblede buer med vognbaner blev fjernet, og hvor trafikken i stedet blev ført ned i en tunnel under jorden — alt imens et nyt byrum vil opstå på overfladen på en ny 'Bispeengen'.

Og så var der den tredje løsning — uden planer om en trafiktunnel, men blot med en fjernelse af den sydlige halvdel af vejstykkets to tvillinge-buer og erstatte det med blå og grønne arealer. Det er denne vision, som politikerne på både Frederiksberg og Københavns rådhuse enstemmigt har valgt at sige ja tak til.

Hurtigere, billigere

Valget er ikke så overraskende — af flere grunde.

Embedsmændene i Københavns Teknik- og Miljøforvaltning anbefalede allerede i sidste uge at sige ja til løsning nummer 3. Løsningen kræver mindre tid, færre penge og resulterer i mindre CO²-udledning fra anlægsarbejdet end det gør at realisere én af de to andre muligheder.

Med andre ord: Skal man ikke anlægge en helt ny tunnel — og kan nøjes med kun at rive den ene bue ned — sparer man både tid, penge og forurener mindre.

Løsning 1 og 2 beløber sig til mellem 1,5 og 2,6 milliarder kommunale nettokroner, mens den halve løsning kræver et noget mindre dybt greb ned i skattekisten og kan realiseres for i omegnen af 240 mio. kr.

Og ligesom de to andre løsninger, indeholder den halve løsning også en fritlægning af Ladegårdsåen. Den har i årtier løbet i rør under jorden, mens Bispeengbuen og asfalten på Åboulevarden — som er opkaldt efter den — har overtaget pladsen på overfladen.

Både et nyt grønt område og en fritlagt Ladegårds Å er indeholdt i de cirka 240 millioner kroner — mindre end en sjettedel af den billigste variant af løsning 1 eller 2. Og så er løsning 3 også billigere i drift.

Samtidig kan den halv løsning "allerede" stå klar i 2030, mens man formentlig skulle vente fire eller fem år længere, hvis der også skulle anlægges en tunnel med nye byrum ovenpå. Endelig lægger løsning 3 op til, at man senere hen vil kunne rive den resterende bue ned.

Afventer statslig godkendelse

Der har længe været et stærkt ønske fra både politikere og borgere om at indskrænke den seks-sporede motortrafikvej, der i dag snor sig som en grå betonslange mellem København og Frederiksberg. Med valget af løsning nummer 3 vil der fortsat være biltrafik i op til tredje sals højde fra Borups Allé til Ågade på den ene, tilbageværende bue.

Selvom den ene bue bliver fjernet, vil der støjmæssigt ikke være meget vundet for områdets beboere, da den valgte løsning langt fra fjerner alle støjgener. Hastighedsgrænsen vil blive sænket, hvilket — ifølge forvaltningen — dog kun vil reducere støjen en smule.

Derfor er både politikere og embedsmænd klar til at se på løsninger — blandt andet bedre støjværn langs buen — der kan reducere trafikstøjen yderligere.

Projekt 'Halv Bispengbue' skal stadig godkendes af staten, da den i dag er ejer af Bispeengbuen. På Christiansborg forventer man, at en endelig beslutning vil blive taget til næste år. Sideløbende vil forskellige aktører lave dyberegående undersøgelser af den valgte vision — heriblandt CO²-udledning ved anlæggelse, støjgener og projektets økonomi.

Når konklusionerne af disse undersøgelser ligger klar, og bliver præsenteret for de forskellige udvalg om et års tid, vil de politiske forhandlinger genstarte.

Hvis alle processer går i en gnidningsfri retning, vil transformationen af Bispeengbuen begynde i 2027 og være færdig i 2030.