Usikker økonomi forsinker nedrivning af Bispeengbuen

Men nu er den plan blevet yderligere forsinket, efter et politisk flertal i Københavns Kommune har stemt for nærmere at undersøge projektets økonomi og den fysiske tilstand af den nuværende Bispeengbue.

Problemstillingen er opstået, fordi projektet forudsætter, at Københavns og Frederiksberg Kommune overtager ejerskabet af Bispeengbuen fra Staten.

Der er p.t. tre modeller for overdragelse i spil, men der er kun statslig opbakning til én af dem: At både selve buen med vejen og de omkringliggende byrum overdrages til de to kommuner.

Staten ønsker ikke en model, hvor de beholder buerne, mens kommunerne overtager arealet under dem.

Den nye analyse skal derfor mere præcist belyse, hvad det vil koste kommunerne at overtage og drive broen — en opgave der i dag er statens — og i hvilken stand de to broer er i dag.

Samtidig skal den afklare, hvilke økonomiske tilskud staten eventuelt kan bidrage med i forbindelse med overdragelsen.

Tunnel blev til halvering af bue

Bispeengbuen blev opført i starten af 1970'erne for at udvide en trafikal flaskehals for biltrafikken fra nord ind mod København.

Det var i bilismens heyday, men allerede dengang var der protester mod at bygge en indfaldsvej gennem byen i 2. sals højde.

I det 21. århundrede er fokusset på blødere trafik, bedre byrum og klima kun vokset. Og i 2022 stemte et politisk flertal i Københavns og Frederiksberg Kommune for et forslag om at fjerne den sydlige af de to buer.

Målet var at gøre plads til fritlæggelsen af Ladegårds Å og et grønt byrum under, og ved siden af, den bue, der fik lov at stå.  

Det godkendte forslag var en reduceret udgave af en tidligere vision fra 2010'erne: At grave al biltrafikken på Bispeengbuen ned i en tunnel.

Af hensyn til både økonomi, tid og CO₂-aftryk valgte politikerne dog at gå videre med halveringsmodellen, hvor biltrafikken fortsætter over jorden som i dag — men kun på den ene bue. Den anden fjernes altså til fordel for det grønne område med den fritlagte å.

En undersøgelse har vist, at løsningen ikke vil påvirke biltrafikken, da én bue har tilstrækkelig kapacitet til at afvikle den.  

Usikker økonomi forsinker

Indledningsvist vurderede man, at denne, mindre løsning ville koste kommunekasserne godt 240 millioner, men den forventede, samlede regning var i 2023 steget til godt 660 millioner kroner, hvoraf kommunen skulle betale omkring 400 mio. kr.

Også dét tal er der dog nu tvivl om, og derfor vil man altså kigge projektøkonomien efter i sømmene, så borgerne i København og på Frederiksberg ikke ender med en stor ekstraregning.

Udfordringen er ikke mindst, at hvis de to hovedstadskommuner skal overtage begge buer, så skal de også stå for at renovere og vedligeholde dén, der skal blive stående. Og da der ikke er fuld klarhed over, hvor dårlig stand den er i, siger embedsværket, at der er "væsentlige usikkerheder forbundet med økonomien i at overtage Bispeengbuen".

Derfor skal det tekniske undersøges nærmere — samtidig med at man nu skal i grundigere forhandlinger med staten om de økonomiske vilkår for den eneste model, som staten altså vil acceptere: At de to kommuner overtager ejerskab af både buerne og arealet under.

Undersøgelsen skal dog først finansieres, og det kan først ske ved de årlige budgetforhandlinger til september. Derefter forventes den afsluttet i midten af 2027 — altså efter, at det oprindelige startskud til omdannelsen skulle have lydt.

Derfor er der ikke længere noget håb om, at der kan ligge en fritlagt Ladegårds Å klar i 2030 — og man skal nok lægge yderligere en del år til for at lande på et realistisk bud på, hvornår det kan ske.