pixel

Omfattende kritik af Mærsk-byggeri i Frederiks­staden

Stort byggeri respekterer ikke omgivelserne, lyder det — og kan ødelægge Frederiks­stadens optagelse på UNESCOs liste over verdensarv.

mærsk byggeri amaliegade visualisering

»Områdets eksisterende struktur udgøres dog ikke af 75-100 meter lange ubrudte facader.«

Sådan lyder det i ét af de høringssvar, der er kommet ind til Mærsks planer om at udvide sit hovedkvarter ud til havnefronten — i Frederiksstaden der blev opført i 1700-tallet.

I løbet af den afsluttede høringsperiode kom der kun 21 svar ind — et relativt beskedent antal set i forhold til, at særligt upopulære planer i København gerne modtager flere hundrede kritiske svar fra københavnerne.

Men blandt kommentarerne til Mærsks byggeri finder man flere fra større organisationer, der ofte er toneangivende, når det handler om byggeri og æstetik i hovedstaden. 

Og de er alle kritiske over for, hvordan det Dorte Mandrup-tegnede byggeri efter planen kommer til at tage sig ud. 

Ikke tørt og hårdt

Det statslige Slots- og Kulturstyrelsen står blandt andet for at forvalte Danmarks kulturarv, og her er man ikke glad for, hvordan det nye byggeri vil passe ind i de mondæne 1700-tals omgivelser:

»Det foreslåede nybyggeri [vil] på dette sted påvirke kulturmiljøet negativt med en større bygningshøjde, en tagudformning, som i modsætning til Amaliegades øvrige bygninger er ret synlig i gadebilledet [...], og de store glasfacader, der om aftenen vil fremstå lysende i den ellers relativt svagt belyste Frederiksstad.«

Styrelsen mener også, at man faktisk ikke bør begrønne denne del af gaden, som det ellers er en del af planerne:

»Hertil kommer den foreslåede, delvise begrønning af den dobbelthøje loggialignende hjørneløsning, som — såfremt det grønne kommer til at gro ud forbi facadelinjen — er yderst fremmed for Amaliegades ellers ’tørre og hårde’ karakter.” 

Kritikken går altså ikke så meget på byggeriet set isoleret, men på hvordan det vil passe sig ind i omgivelserne.

Og netop dét kritikpunkt er centralt i mange af de indkomne svar.

Det skal hænge sammen

Vi befinder os i Frederiksstaden, der blev opført fra midten af 1700-tallet og skulle være Københavns nye, mondæne kvarter.

Netop i de år var rokoko-stilen den mest toneangivende i Europa, og derfor endte Danmarks hovedstad med et helt kvarter præget af denne dekorative stil, hvor et vigtigt element var, at man fik de enkelte huse til at passe sammen med hinanden.

Byplanlægningen var for alvor ankommet i 1700-tallet, og husene omkring gaderne blev nu også set som "gadens vægge", der skulle hænge sammen i en helhed. De fik ikke blot lov at vokse organisk frem ét efter ét — som f.eks. i Middelalderbyen.

Det skabte en lidt mindre varieret, men også en mere homogen, bydel, og det er dén homogenitet, som flere mener, at Mandrup-byggeriet bryder med.

Frederiksstaden har i flere år været kandidat til at komme på FNs (UNESCOs) liste over verdens kulturarv — netop fordi den er en hel bydel opført i en historisk og sammenhængende stilart.

Men hvis et områdes sammenhæng "lider under ugunstige" konsekvenser af senere udvikling — som det blandt andet lyder i listens retningslinjer — så vil muligheden for at blive optaget på listen blive reduceret.

Og netop dét mener man hos ICOMOS Danmark kan blive tilfældet med Mandrups kommende byggeri.

ICOMOS er det ekspertorgan, der rådgiver FN om kulturmiljøer under Verdensarvkonventionen, og derfor vil organisationen spille en afgørende rolle i Frederiksstadens mulige optagelse på UNESCOs liste.

Og her siger man blandt andet:

»Frederiksstadens integritet er et forhold, som Københavns Kommune skal tage hensyn til i henhold til UNESCO-kandidaturet. Vi vil derfor anbefale, at man genbesøger projektets facadeudformning og i højere grad arbejder efter de grundprincipper, som Frederiksstaden repræsenterer, herunder ser på den tilbagetrukne glasfacade i stueetagen, der vurderes fremmed for kvarterets karakter og ikke i tråd med bydelens arkitektoniske princip.«         

Ubrudte facader

Dén vurdering er man ikke uenig i hos det store ejendomsselskab Jeudan, der ejer flere bygninger i området. Herfra lyder vurderingen, at:

»[Byggeriet] ikke stemmer overens med områdets egenart og tilmed skader helhedsudtrykket.«

Jeudan skriver, at man ikke er imod nybyggeri i området, men at »det er vigtigt at have forstået de originale bygningers stil, og det er især her projektet indeholder mangler.«

I den lokalplan, som høringssvarene er indsendt til, står det blandt andet, at "[det nye byggeri skal tage hensyn] til bevaringsværdige helheder i bystrukturen.”

Men det mener man hos Jeudan ikke, at det gør. Her konstaterer man nøgternt, at »områdets eksisterende struktur udgøres [...] ikke af 75-100 meter lange ubrudte facader.«

Mandrups byggeri indeholder netop lange, ubrudte facader, som Jeudan altså mener, vil skille sig væsentligt ud fra resten af bydelen.

Skab opløsning

Også Akademiraadet, som er statens rådgiver i arkitektoniske spørgsmål, opfordrer til, at der bliver arbejdet videre med projektet.

Som hos Jeudan ønsker man, at der sker en "opløsning" af byggeriet.

Det kunne ske i form af, at hjørnerne skiller sig mere ud fra resten af byggeriet, som det ofte ses i Frederiksstadens karréer. Eller ved at "mellemstykkerne" mellem det nye byggeris hjørner bliver varieret mere.

Som eksempel nævner Akademiraadet 'Designmuseum Danmark' på den anden side af gaden, hvor facaderækken ud mod gaden er brudt af åbninger, der leder ind til et indre byggeri.

Greb som dette kan skabe et mere varieret og mindre bastant udtryk mod gaden.

Også Akademiraadet konkluderer, at man bør "genoverveje" det nye byggeprojekt.

Afgørelse 9. oktober

Det 45 år gamle byggeri, som Mærsks nye udbygning skal afløse, er allerede godt på vej ned, så det er ikke en mulighed bare at give op og lade det bestående blive. 

Den modernistiske bygning fra 1978, der altså snart er helt forsvundet, tilpassede sig dog heller ikke kulturarven i Frederiksstaden, vil de fleste nok være enige om.

For godt nok var den beklædt med sandfarvede teglsten, så den rent farve-mæssigt lagde sig nogenlunde diskret ind i omgivelserne. Men det modernistiske formsprog var ganske fremmed for naboerne, og også her var der tale om en lang, ubrudt facade i hele bygningens længde.

Københavns Kommunes embedsværk er p.t. ved at se på de kritiske høringssvar. Når de er færdige med dét, vil svarene indgå i den indstilling, der bliver lagt frem til byens politikere, når de efter planen skal behandle det endelige lokalplansforslag den 9. oktober.

Høringssvar medfører sjældent større ændringer af projekter men kan resultere i mindre justeringer, inden politikerne skal tage endelig stiling til en ny lokalplan.

Politikerne kan dog også vælge at afvise planen for det nye byggeri og i stedet sende den tilbage til embedsværket med krav om, at der bliver lavet mere omfattende ændringer af byggeriet.

Magasinet KBH opdaterer naturligvis.

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

kommentarer

Morten Olsen
Artiklen fokuserer på den æstetiske kritik, men der er blandt høringssvarene også kritik af byggeriets højde og bebyggelsesprocent, der begge overstiger grænseværdierne. Højden blive med 27;5 meter rent faktisk højere end Amalienborg 250 meter længere nede af gaden, og altså også højere end de 24 meter, der udgangspunktet fo S3 områder i kommuneplanen fra 2019. Bebyggelsesprocenten bliver 251% på Amaliegade 44, hvilket også er over de 185% kommuneplanen giver mulighed. Det er kun fordi Mærsks øvrige kvadratmeter indgår, at man holder sig indenfor rammerne. Men antageligvis ønsker Mærsk ikke at blive forstyrret af byggeriet, så det er i al væsentlighed lagt på Amaliegade 44, hvorfor det er endt med det “gumpetunge” bygningskompleks, der er vist i illustrationen med en meget tung og massiv “bagkrop” ift til de mere spinkle længer. Det blev kritiseret af Slots- & Kulturstyrelsen som værende “ubarmhjertigt højt og udansk i sin kompakthed”. allerede ved startredegørelsen, men det gav ikke anledning til ændringer af byggeriet i lokalplansforslaget. Både højden og overbebyggelsen kunne ellers simpelt være undgået, hvis Mærsk havde bygget en fireetagers kontorlænge i stedet for den nuværende glaskorridor. Der kunne også blive op mod 1 hektar taghaver/grønne tage, som jo også et mål for København i skåltalerne. Herudover blænder byggeriet i praksis af havnekig i Amaliegade ved at erstatte den åbne passage der er Idag med to 3-etagers forbindelsesbygninger, selvom der også bliver en underjordisk passage. Derudover banker Mærsk en to-etagers mødepavillon op på Nordre Toldbod klods op af de små modtagepavilloner, og får i samme forbindelse blokeret for kigget til mastekranen fra Esplanaden, Hvad mere? Nå jo, man vil ikke kunne se Marmorkirkens kuppel fra Nyholm (ifølge illustration i lokalplanforslaget). Desværre bliver lokalplanforslaget antageligvis gummistemplet af kommunen (det drejer sig om Mærsk), så i forlængelse af den just overdragede grund ved Gefion-springvandet, bliver området nærmest en “Fort Mærsk” på Nordre Toldbod, hvor offentligheden kun er på tålt ophold. Det bliver så også anden gang, at Mærsk med mammon får en dansk stjernearkitekt til at opføre et klodset og utilpasset byggeri ved Københavns havnefront. Må jeg foreslå, at Mærsk ved næste domiciludvidelse flytter til Nordhavn, gerne tæt på container terminalen. Så kunne Bjarke Ingels hyres til at udføre Urban Rigger konceptet i i 10 gange størrelsen og Dorte Mandrup kunne tegne bølgeplader til bygningerne, som hun på IKEA bygningen i det mindste viser, at hun mestrer. På den måde kan Mærsk få et ikonisk domicil i overensstemmelse med omgivelserne og deres forretning uden at forulempe København på den måde, som de desværre har gjort til en tradition startende med Ole Hagen bygningen siden 1979 :)

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling