pixel

Krøyers Plads på nye hænder

Byens vel mest omstridte plads er blevet solgt på tvangsauktion. De nye ejere frygter ikke nye protester og modstand.

kbh magasin

Det er en saga så lang og indviklet at mangt en borger nok har opgivet håbet om at der kommer til at ske noget på Krøyers Plads i deres københavnertid.

I 12 år har der været planer om at omdanne den fantastisk beliggende Christianshavnerplads for enden af Strandgade til et boligområde. Men indtil videre er der kun blevet sagt goddag og hurtigt farvel til adskillige ejere, hollandske stjernetårne og et dansk trekløverprojekt.

Som Magasinet KBH kunne fortælle sidste måned, valgte de seneste ejere i rækken, den amerikanske kapitalfond The Carlyle Group, at erklære anpartsselskabet der ejede Krøyers Plads konkurs.

I sidste uge røg københavnerpladsen så på tvangsauktion, og med et bud på 81,6 millioner kroner sikrede NCC Property Developement sig retten til grunden.

Fakta

Krøyers Plads

Blev sat på tvangsauktion 25. oktober.

De tidligere ejere, den amerikanske kapitalfond The Carlyle Group, havde nemlig erklæret anpartsselskabet der ejede Krøyers Plads konkurs

NCC Property Developement købte Krøyers Plads foran modbyderen Skanska for 81,6 mio.kr.

NCC-koncernen er langt fra nye spillere på Krøyers Plads. I 2004 købte NCC Construction nemlig grunden med sigte på at opføre Egeeraats famøse tårnprojekt. Året efter solgte de dog grunden til The Carlyle Group da tårnprojektet endegyldigt blev afvist af byens politikere.

Ikke bange for protester Ifølge Marius Møller, direktør i NCC Property Developement, vil de nye ejere nu starte på en frisk med Krøyers Plads. Der vil altså blive udviklet en helt ny lokalplan for området i samspil med Københavns Kommune og pladsens interessenter.

Som historien har vist, kan den lille plads vække mange og store følelser hos københavnerne. Men Marius Møller er nu ikke bange for at der vil opstå protester og modstand når det nye projekt engang bliver fremlagt:

”Jeg er sikker på at vi er dygtige nok til at få lavet det rigtige og værdiskabende projekt.”

Hvad projektet mere præcis kommer til at indeholde, er endnu ikke afgjort. Men de overordnede rammer for området, dikterer ifølge Marius Møller at det skal være en blanding af kontorbyggeri, boliger og butikker.

NCC Property Developement har stor erfaring med at udvikle projekter i København, og har blandt andet været med til at udvikle nye områder i Havnestad og Sydhavn.

Tak fordi du læste artiklen til ende — vi håber, du kunne lide den.

 

På Magasinet KBH følger vi tæt udviklingen af København. Intentionen er at give dig brugbare informationer, og gennem debat at bidrage til at skabe et bedre København.

Men der er mange omkostninger forbundet med at lave et digitalt magasin, og derfor har kun medlemmer i dag adgang til langt størstedelen vores indhold.

Den artikel du lige har læst, var der gratis adgang til, men langt de fleste skal man være medlem for at læse.

Den gode nyhed er, at medlemskaber starter ved blot 29 kroner om måneden.

Bliv medlem

PS. Som medlem slipper du også for at se flere af de her opfordringer til medlemskab, og alle reklamer forsvinder, hvis du vælger et plus-medlemskab.

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

tegnestuevision
Refshaleøen
Drop karréerne og byg i stedet videre med Refshaleøens eksisterende former — og skab på den måde mere urban, kompleks og interessant by end i meget af det nye København. Sådan siger Jool Arkitekter.

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling