Punktum på Krøyers Plads: Luksusliv møder kajliv

En af Københavns længste byggesagaer i nyere tid har nået sin afslutning med tre knækkede pakhuse til de velbjergede og en plads i solen til alle.

krøyers plads fra havnegade

Næsten 20 år og adskillige forliste arkitektforsøg har det krævet at få banket et byggeri op på Krøyers Plads. Christianshavnerne er ikke kendte for at tage blidt imod ny byudvikling, og da slet ikke når det gælder luksuslejligheder uden bopælspligt på kajen, som det siden slutningen af 1990erne har været planen for det tidligere erhvervsområde. 

Men i 2016 lykkedes det at få færdiggjort de 105 nye boliger på den omstridte grund for enden af Strandgade, lige ved siden af Inderhavnsbroen, og det endelige byggeri er allerede blevet belønnet med en international pris, et svanemærke og en strøm af glade solbadere.

Kort
Krøyers Plads

Pakhuse med knæk

Tegnet af Vilhelm Lauritzen Arkitekter, COBE og GHB Landskabsarkitekter ligger de tre nye boligblokke omkring deres havnebassin og ligner hver især en moderne udgave af de historiske pakhuse, de har til nabo. Deres tage er knækket og foldet i gavlagtige former. Vinduerne sidder sådan lidt over det hele, også på taget og hen over knækkene.

De to blokke som vender gavlen mod havneløbet er næsten ens. De er gennemskåret på midten af en passage med højglansaluminium på alle sider, der giver en syret, forvrænget spejleffekt (og et rigtigt dårligt sted at skifte til badetøj, kan Magasinet KBH afsløre). Den tredje bygning er en variation over det skæve pakhustema, men med sorte balkoner, mos på taget og en specialudviklet rød mursten, der ligger på højkant med den flade side udad.

En bred, skævskåret opholdstrappe fører ned til havnebassinet, hvor bådpladserne stikker skævt ud i hver sin retning.

De fleste større linjer er knækket, men det virker ikke forvirrende eller generende. Måske fordi vinduer og døre trods alt er i helt normale 90-graders-vinkler. Og måske fordi de røde mursten på den ene bygning og de røde teglskaller i lag på de to andre giver en varm og organisk struktur og en kontrast til alt det kantede og hårde.

Fakta

Krøyers Plads

Lejlighedsbyggeri med 105 boliger og 1.630 m2 butikker fordelt på tre bygninger.

Tegnet af Vilhelm Lauritzen Arkitekter (VLA) og COBE Arkitekter med GHB Landskabsarkitekter.

Opført af Bonava (tidligere NCC Bolig).

Er med sine miljørigtige materialer og lave energiforbrug Danmarks første svanemærkede etagebyggeri.

I 2015 tildelt den prestigefyldte MIPIM-pris som "Verdens Bedste Boligbyggeri".

Imiteret havnemiljø

Mellem bygningerne er der masser af beplantning – naturligvis i skævvinklede bede – og på det brede areal mod havnen er der opsat cykelstativer, bænke og stablede europaller. Man har i det hele taget fornemmelsen af at være velkommen som besøgende.

»Hele grundtanken i udearealet er, at det skal ligne et gammelt havnemiljø. Siddemøblerne er paller – men i en luksusudgave i egetræ – og de sorte ventilationsrør, der kommer op af jorden, er tænkt som olietønder,« fortæller Claus Skytte fra Bonava (tidligere NCC Bolig), som er bygherre på projektet.

Med Inderhavnsbroens (meget) længe ventede åbning i juli blev den afsondrede del af Christianshavn en øjeblikkelig soldestination, og de brede trædæk ned til vandet foran de nye boliger blev indtaget af halvnøgne københavnere, der kunne nyde den uhørt gode udsigt til Knippelsbro, Holmens Kanal og Custom House i den gamle toldbygning til den ene side og Nyhavn og Skuespilhuset til den anden.

Fakta

Krøyers Plads-sagaen år for år

Dengang i 1800-tallet
Krøyers Plads bliver opkaldt efter skibskaptajn Hans Krøyer der i 1802 køber grunden. Indtil da havde området været en del af det gamle skibsværft Bjørns Holm.

1998
Statens nydannede boligselskab Freja Ejendomme overtager Krøyers Plads der ligger øde hen efter handelsselskabet Den Kgl. Grønlandske Handel har forladt området. Planen er at omdanne det tidligere erhvervsområde til et attraktivt bolig- og serviceområde.

Juli 2001
luftkastellet.jpg
Strandbaren Luftkastellet indtager de gamle pakskure på Krøyers Plads med 117 ton sand importeret fra Råbjerg Mile og løssluppen feststemning. Aftalen er midlertidig leje da området skal udvikles til boligbebyggelse.

Februar 2003
egeraats.jpg
Fem arkitektfirmaer bliver indbudt til en idékonkurrence for Krøyers Plads. Hollandske Erick van Egeraat vinder med sit forslag om seks bygninger i op til 55 meters højde der er tænkt som en moderne fortolkning af Christianshavns historiske tårne.

Foråret 2004
Entreprenør- og ejendomsselskabet NCC køber Krøyers Plads af Freja Ejendomme med henblik på at opføre Egeraats projekt.

2004
Erick van Egeraats projekt starter en række af folkeprotester med debatindlæg, underskriftsindsamling, demonstration og oprettelse af gruppen Københavnere mod Fejlplacerede Højhuse. Især de lokale er imod at der bliver bygget højt på Krøyers Plads.

September 2004
Luftkastellet lukker.

Februar 2005
Lokalplanen for Egeraats projekt bliver vedtaget i Bygge- og Teknikudvalget, og er hermed klar til at blive sendt til endelig behandling i Borgerrepræsentationen.

Marts 2005
Borgerrepræsentationen nedstemmer Egeraats projekt. En række politikere udtaler at deres beslutning skyldes den
folkelige modstand.

Juni 2005
NCC indgår samarbejde med det danske stjernetrekløver BIG, Henning Larsen Architects og Kim Utzon Arkitekter med henblik på at udvikle en ny plan for Krøyers Plads.

August 2005
NCC sælger Krøyers Plads til en af verdens største kapitalfonde, amerikanske The Carlyle Group. NCC fortsætter dog som rådgiver på projektet.

Maj 2006
kroeyers_plads6.jpg
Det danske arkitekttrekløver præsenterer en treenighed bestående af et byggeri fra hver tegnestue.

Efteråret 2006
Byens nyligt udskiftede politikere er ikke pjattede med trekløverets forslag, og det når aldrig videre i processen. Samtidig har byens nye teknik- og miljøborgmester, Klaus Bondam, en svaghed for Egeraats gamle projekt som han bringer på banen igen. Carlyle lukker dog definitivt luften ud af den drøm.

Maj 2009
Efter lang tids tavshed udtaler Carlyle at de er i dialog med Københavns Kommune om at udvikle et nyt, mere low profile projekt til Krøyers Plads. Det tredje projekt er dermed under opsejling.

Foråret 2010
Carlyle erklærer anpartsselskabet som ejer Krøyers Plads konkurs.

Efteråret 2010
img_0652.jpg
NCC køber grunden tilbage på tvangsauktion, og indleder arbejdet med at få udarbejdet en helt ny lokalplan for området.

Efteråret 2011
Den nye startredegørelse for udviklingen af Krøyers Plads godkendes af Københavns politikere. Forslaget er udført af Vilhelm Lauritzen Arkitekter, COBE og GHB Landskabsarkitekter.

Efteråret 2012
8 år efter Luftkastellet lukkede, går første etape af byggeriet igang.

December 2015
De tre lejlighedsblokke står færdige.

Sommeren 2016
Opholdsområderne mellem bygningerne er indrettet.

Foråret 2017
Alle butikslokalerne forventes taget i brug - og sagaen om Krøyers Plads dermed afsluttet.

Svanemærkede luksusboliger

Krøyers Plads er Danmarks første svanemærkede lejlighedsbyggeri, tildelt for de miljørigtige materialer og det lave energiforbrug. Midt i byggerodet i 2015 vandt lejlighederne den prestigefyldte MIPIM-pris, populært kaldet byggebranchens Oscar, som "Verdens Bedste Boligbyggeri" og slog dermed projekter i både Dubai, Sydney og Stavanger.

Boligerne er nogle af hovedstadens dyreste per kvadratmeter med handelspriser på op til 16 millioner kroner. Men så er der også gulv i pommerske fyrretræsplanker, badeværelser med italiensk keramikbeklædning og individuelt designede køkkener. Og mulighed for at tilkøbe bådplads i lystbådehavnen. Udlandsdanskeren Michael Laudrup er én af de heldige nye ejere på Strandgade, der var tidligt nok ude. Alle lejligheder blev revet væk.

Den nederste etage i bygningerne kan alle til gengæld få råd og adgang til, for de er reserveret til restauranter, caféer og erhverv. Føtex Food er én af de første, der flytter ind i stueetagen.

Lækre sild gennem 200 år

Grunden, hvor Krøyers Plads ligger, er en del af en ø, som blev dannet af byens byggeaffald i midten af 1700-tallet. Pladsen er opkaldt efter købmand og kaptajn i handelsflåden Hans Jacob Krøyer, der fra 1805 rykkede ind på pladsen med sit handelskompagni. Her lagde skibe til kajs gennem 200 år med blandt andet saltede sild, hvaltran, tørfisk og skind, indtil skibstrafikken blev flyttet til Aalborg i 1970erne.

I 2003 åbnede Nordatlantens Brygge i nabopakhuset som fælles kulturhus for Færøerne, Grønland og Island. Og Noma flyttede ind og gik i gang med at gøre de nordiske madvarer moderne i hele verden.

Inden da, lige i starten af det nye årtusinde, poppede den noget så eksotiske og hippe strandbar Luftkastellet op på pladsen med sine 117 ton importeret sand fra Råbjerg Mile. Festen varede indtil 2004. Og så stod Krøyers Plads tom i otte år, mens flere håbefulde arkitekter gennem 00erne forsøgte at behage de kræsne christianshavnere med forslag til ny permanent bebyggelse. Særligt kontroversiel var stjernearkitekten Erick van Egeraats glasklædte parcelhøjhuse, som udløste et ramaskrig fra de højdeskrække, og som efter massive protester blev dømt ude.

Forhandling og 3D

Klog af skade startede udvikleren NCC forfra igen i 2010erne og sørgede for at få christianshavnerne over på sin side fra start med et halvt års workshops og dialog, inden de overhovedet gik i gang med lokalplanen. De lokale ønskede sig adgang til vandet og åbne stueetager. Glas og stål var bandlyst, og så blev bygningerne efter forsonlig forhandling barberet ned til lige under 30 meter på det højeste punkt.

Selve byggeprocessen var også tidskrævende, ikke mindst på grund af de sekskantede tagflader, som krævede en særlig 3D-teknologi at få på plads.

»Det er et superkompliceret byggeri, for der er ikke to ting, der er ens; alting er særligt designet. Men det var besværet værd,« forklarer Claus Skytte fra Bonava.

Det er dog først i foråret 2017, at byggeriet kommer til sin fulde ret, lover han. Når alting i stueetagen er klar, og der kommer endnu flere aktiviteter i havnebassinet og streetfood på havnen. Og man skal ikke bekymre sig for beboerne, hvis det kommer til at blive rigtigt livligt. De må vænne sig til "det glade liv", ifølge Claus Skytte:

»Det er jo bare præmissen, hvis man har valgt at bo så centralt.«

Mest læste

Li’ KBH

kommentarer

relaterede
artikler

relaterede
visioner

tegnestuevision
København
Stormflodssikring, infrastruktur og byudvikling tænkt sammen til den manglende brik i et sammenbundet København.
læservision
København
Få mere sollys ud af vintermånederne ved at skabe bakker i de klassiske københavnerkarreers vindstille gårde.

seneste
byens rum

close logo

Vi overlever for mindre end prisen på en kop kaffe

Kære læser, støt Magasinet KBHs arbejde ― fra kun 20 kr. / måned