pixel

Kubiske komplekser på Rådhuspladsen

København 1947: Skulle man monstro markere indgangen til middelalderbyen med et sæt 200-meters skyskrabere?

kbh magasin

Hollænder-husene på Krøyers Plads, Tivoli-tårnet og senest den lodrette udbygning af Panum-instituttet - der er nu ikke noget som tårnhøje bygninger, der kan sætte ild til den københavnske byudviklingsdebat.

Og sådan var det også for 62 år siden, viser en ældre ugebladsartikel, som KBH-læseren Christian Woll har sendt os.

Artiklen 'Værsgo' - Byg Skyskrabere!', fundet i Illustreret Familie-Journal fra den 2. december 1947, ledsages af en visualisering af en fremtidig Københavns Rådhusplads, hvor der kan tælles hele tre mastodontiske himmelstræbere. Alle ser de ud til række dobbelt så højt op som Rådhustårnets 105 meter.

En Empire State Building-agtig Tetris-brik troner for enden af pladsen, og to identiske komplekser på hver sin side af Frederiksberggade, i dag bedre kendt som Strøget, danner en massiv modernistisk indgangsport til middelalderbyen.

Kilden til visionen fremgår ikke af artiklen, der i øvrigt hverken handler om æstetik, skyggekastning eller vindtunneleffekter. Men om brandfare.

Når svensken kan...

Forfatteren er Brandinspektør H. W. Schmidt, der er misundelig på at svenskerne "selv i stæder som Malmö og Hälsinborg" er kommet med på at bygge højt. Og træt at rygterne om, at det er brandvæsenet, der bremser udviklingen i København.

Han har selv ikke meget til overs for frygten for at byens "i al Fald nordisk berømte 'skyline' med de morsomme taarne skal fordunkles af kubiske komplekser".

Og efter maleriske beskrivelser fra amerikanske skyskraber-hotelbrande, hvor udvendige jern-brandtrapper tilsyneladende har fungeret som "Menneske-Grill", giver brandinspektøren en stribe tekniske byggeråd og afslutter med salutten:

"Kom ikke og sig, at det er Brandvæsenet, der ikke kan li' Skyskrabere!"

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

tegnestuevision
Refshaleøen
Drop karréerne og byg i stedet videre med Refshaleøens eksisterende former — og skab på den måde mere urban, kompleks og interessant by end i meget af det nye København. Sådan siger Jool Arkitekter.

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling