pixel

Sættekasse som samlingspunkt

Ydre Østerbros kommende kulturcenter bygges uden på og sammen med den lokale skole.

kulturcenter kildevæld kant arkitekter

Der er en markant tilbygning på vej på den murstensrøde folkeskole i Kildevældskvarteret. Med sine store, uensartede vinduespartier indfattet i lyst træ minder Kulturcenter Kildevæld unægteligt om en sættekasse i overstørrelse.

Kort
Kulturcenter Kildevæld

Sættekassens rum skal deles af skolen, den omgivende bydel og dens foreningsliv. Som det yderste Østerbros nye mødested vil kulturcenteret danne ramme om alskens aktiveter og arrangementer for børn, voksne og ældre, der kan inspirere og understøtte samvær og hverdagsmøder mellem de lokale.

Når Kulturcenter Kildevæld efter planen slår dørene op i efteråret 2018 bliver det blandt andet til et lille bibliotek, en mindre café, en bevægelsessal med omklædning, mødelokaler og forskellige værkstedsfunktioner, som de lokale brugere selv skal være med til at udvikle.

Desuden etableres et såkaldt klimarum – en slags havestue, hvor nærliggende Kildevældsparkens natur trækkes med ind.

Det godt 1.000 m2 store samlingspunkt opføres samtidig med den helhedsrenovering af Kildevældsskolen i Bellmansgade, der går igang dette efterår. Kulturcenteret kobles på skolens længe mod parken, så der kan kigges ud over søen fra sættekassevinduerne. Selve samlingen mellem nyt og gammelt udgøres af et smalt glasatrium.

Det er Kant Arkitekter, der renoverer Kildevældsskolen, og kulturcenter-tilbygningen er formgivet i samarbejde med Effekt Arkitekter og Thing Brandt Landskab.

Københavns Kommune betaler regningen på 35 mio. kroner, hvoraf Lokale- og Anlægsfonden har bidraget med de 5 mio. kroner.

Tak fordi du læste artiklen til ende — vi håber, du kunne lide den.

 

På Magasinet KBH følger vi tæt udviklingen af København. Intentionen er at give dig brugbare informationer, og gennem debat at bidrage til at skabe et bedre København.

Men der er mange omkostninger forbundet med at lave et digitalt magasin, og derfor har kun medlemmer i dag adgang til langt størstedelen vores indhold.

Den artikel du lige har læst, var der gratis adgang til, men langt de fleste skal man være medlem for at læse.

Den gode nyhed er, at medlemskaber starter ved blot 29 kroner om måneden.

Bliv medlem

PS. Som medlem slipper du også for at se flere af de her opfordringer til medlemskab, og alle reklamer forsvinder, hvis du vælger et plus-medlemskab.

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

tegnestuevision
Valby
Et indendørs mødested for både voksne og børn — dét mangler i mange af Københavns bydele, mener SquareOne Arkitekter.

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling