Lav H.C. Ørstedværket om til et kraftværk for kulturen
Gør det ikoniske elværk på havnefronten til et vildtvoksende kulturelt samlingssted for beboerne i de nye kvarterer i Sydhavnen.
Det er i år 100 år siden, at Københavns første vekselstrømsværk, H.C. Ørstedværket, stod færdigt og kunne begynde at levere strøm til byens borgere.
I begyndelsen lå værket og tronede i relativt ensom majestæt ved havnefronten — langt fra selve byen. Men i det forløbne århundrede er resten af byen rykket nærmere og nærmere.
Med det fremvoksende nye kvarter på Enghave Brygge og de nye boligområder på Frederiks Brygge og Teglholmen ender H.C. Ørstedværket med at ligge centralt i et stort boligområde, der er rigt på nærhed til vandet og moderne bekvemmeligheder — men måske knap så rigt på kulturelle og sociale faciliteter.
Samtidig med at de nye kvarterer skyder op langs havnen, er det usikkert, om H.C. Ørstedværket skal fortsætte med at levere strøm til byen, når Ørsteds nuværende kontrakt med forsyningsselskaberne udløber i 2034 — og hvad det ikoniske kraftværk så skal bruges til.
To fluer med ét smæk
Så hvorfor ikke slå to fluer med ét smæk og udnytte, at man måske pludselig står med nogle kulturhistorierige, tomme bygninger, der kan fylde det kulturelle tomrum i Sydhavnens nye kvarterer?
Dét spørgsmål var udgangspunktet for den nyligt færdiguddannede arkitekt Laj Karsten Rasmussens afgangsprojekt fra Det Kongelige Akademis arkitektskole.
Han foreslår at tranformere det 100 år gamle elværk til at kraftværk for kulturen — et kæmpestort brugerstyret kulturkompleks med blandt andet sportshal, museer, spillested, gallerier, skatehal, kunstnerværksteder, café og bibliotek.
Som udgangspunkt vil Laj Karsten Rasmussen bevare de ældste dele af værket, inklusive den originale turbinehal fra 1920 og de ikoniske røde bygninger.
Værkets enorme kedelhal lever videre som kompleksets kraftcenter med blandt andet værksteder, koncertsal, teatersal, bibiotek og meget andet — og et stort udstillingsområde i bygningens centrale hal, hvor de gamle kedler bevares.
Andre funktioner som kunstneratelier, børnekulturhus og sportshal placeres i andre af områdets bygninger.
Nedrevne bygninger lever videre
Det bliver dog ikke i de ucharmerende grå tilbygninger fra 1980'erne, der efter Laj Karsten Rasmussens plan skal rives ned. Flere af dem vil dog, ligesom nogle af områdets siloer, leve videre i form af luftige, blålakerede stålkonstruktioner, der imiterer deres form.
Den største af disse stålkonstruktioner, der erstatter bygningen med det prosaiske navn Blok 7, skal omdannes til en vertikal "park", hvis yderside er dækket af vegetation.
I forbindelse med den vertikale park skal der desuden opføres et udsigtstårn, hvorfra man kan nyde udsigten over havnen og de nye bydele.
Værkets udendørsarealer skal åbnes op mod omverdenen ved at fjerne alle nuværende hegn og mure samt etablere grønne områder, åbne pladser og forbindelsesveje mellem bygningerne.
Samtidig skal områdets stærkt savnede graffitimure genetableres — nu som en "labyrint" af forskudte flader, der skærer gennem landskabet i skellet ud mod Enghave Brygges kommende offentlige park, Kraftværksparken.
"The Cultural Engine" er Laj Karsten Rasmussens afgangsprojekt fra KADK. Du kan se hans portfolie her.