pixel

Kvindehus skal shines op

kbh magasin

Fakta

Dannerhuset

Renoveringen af Dannerhuset løber fra oktober 2010 til 2012 og koster omkring 86 mio. kr.

Realdania, A. P. Møller-fonden, Augustinus Fonden, Nordea-Fonden og Oak Foundation Denmark sponserer i samarbejde renoveringen.

Mens renoveringen står på, flytter Danner til det tidligere Musikkonservatorium på H.C. Andersens Boulevard.

Dannerhuset er oprindeligt tegnet af Frederik 7.s private bygmester, Theodor Zeltner og blev indviet i 1886.

Fire store, røde kvindetegn er et markant syn i Gyldenløvesgade, som de toner frem i vinduerne på det fine, gamle hus, der dog faktisk har indgang i Nansensgade nummer 1.

Kvindetegnene er Dannerhusets der siden 1980 har været stedet hvor byens voldsudsatte kvinder og børn har kunnet søge hjælp og ophold. Nu står det fredede hus foran en to år lang renovering der med respekt for husets historie skal bringe det slidte hus up to date.

Renoveringen medfører blandt andet at alle husets boliger får eget bad, toilet og tekøkken, og så vil der være fokus på at bringe husets særligt bevaringsværdige rum ordentligt i spil.

Oprindeligt blev huset opført som fattigdomshjem for trængte kvinder og ved indvielsen i 1876 fik huset da også navnet ’Kong Frederik 7.s Stiftelse for fattige Fruentimmere’. Det var nu ikke Frederik 7., men hans kone Grevinde Danner der i sin tid sørgede for at København fik et hus med 52 små lejligheder hvor enker og ugifte kvinder over 40 år, som ikke modtog understøttelse, kunne få et gratis sted at bo.

Velfærdsstatens indtog gjorde det imidlertid lettere at være kvinde uden (forsørgende) mand, så i slutningen af 70’erne blev stiftelsen nedlagt og huset solgt.

Kvindebevægelsen mente dog at huset burde blive i kvindernes favn, så de besatte huset i ’79 og kunne i ’80 købe det takket være en landsindsamling der var den største af sin art siden anden verdenskrig.

Kort tid efter fik huset sin nuværende funktion som krisecenter for voldsudsatte kvinder og børn.

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

tegnestuevision
Refshaleøen
Drop karréerne og byg i stedet videre med Refshaleøens eksisterende former — og skab på den måde mere urban, kompleks og interessant by end i meget af det nye København. Sådan siger Jool Arkitekter.

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling