Langebros indre udset til et museum om Langebro

Det københavnske bro-ikon fortjener at blive sit eget udstillingssted og café, mener initiativgruppe.

museum under langebro

Som vi kender den i dag, stod den færdig i 1954 og har siden lagt brofag til utallige københavnernes færden frem og tilbage over havnen.

Kort
Langebro Museum

På en helt almindelig hverdag passerer op mod 100.000 trafikanter. Blandt andet gik en vis hr. Larsen over den en tidlig mandag morgen i 1971. Det handler naturligvis om Langebro.

Nu vil en borgergruppe give den ikoniske bro sit eget museum – og Langebro Museum skal ligge inde i selve broen:

»Vi ønsker, det skal være en oplevelseslomme, hvor historien bringes ud i lokalmiljøet. De små lokaler, vi planlægger museet skal ligge i, går helt inde under broen, hvor du kan høre bilerne passere ovenpå og hvor du kan høre broen åbne, mens du er inde i museet,« fortæller David Peter Fox, idéens ophavsmand.

Lokalerne ligger under Langebro på Amager-siden og bliver i dag brugt af Københavns Kommune til blandt andet opmagasinering og skilteværksted.

Godt 700 kvadratmeter, oplagt til at formidle broens betydning for byen, dens aftryk i kunst og kultur, og dens historie, der rækker mere end 300 år tilbage, siden Christian IV lod en 145 meter lang træbro opføre på omtrent samme placering.

Se også fotoserien: Kig med inde i Langebro

Bro-bio, bro-café og bro-værksted

»Langebro fortjener at blive fejret,« siger David Peter Fox, som også er projektleder på det projektoplæg om et Langebro Museum, som politikerne i Københavns Kommune har fået præsenteret:

Et udstillingssted og en café, hvor turister og københavnere kan komme Langebro nærmere, ligesom man har kunnet i brotårnet på Knippelsbro i nogle år nu.

Ud over chancen for at opleve Langebro gå op og ned indefra, foreslår initiativgruppen guidede rundvisninger og foredrag om København og broens historie. Et biografrum og en fast udstilling, der skal huse et historisk galleri med fotografier, malerier, musik og bøger centreret om Langebro. Et værksted, hvor børn og voksne selv kan prøve kræfter med at konstruere broer af forskellige materialer som legoklodser eller (ukogt) spaghetti. Og altså en café med udsigt over havnevandet og Langebros kommende nabobro, Lille Langebro.

Men først skal kommunen være med på idéen og afgøre, hvad der skal ske med lokalerne under Langebro. Og det handler ikke kun om økonomi, for selvom Langebro Museum primært skal finansieres med fondstøtte, bejler også Islands Brygges Lokalråd til lokaliteten som en udvidelse af bydelens kulturhus.

Den politiske afgørelse forventes i løbet af det tidlige forår:

»Min drøm er, at når og hvis museet får lov at åbne, så skal broen stå åben med lys på, så den kan komme frem i rampelyset og blive fejret,« siger David Peter Fox.

Tak fordi du læste artiklen til ende — vi håber, du kunne lide den.

 

Vi hopper lige til sagen: På Magasinet KBH følger vi tæt udviklingen af København. Intentionen er at give dig brugbare informationer, og gennem debat at bidrage til at skabe et bedre København.

Alle kan læse vores indhold, og sådan ser vi det helst fortsætte. Men vi er et lille foretagende, og der er mange omkostninger forbundet med at lave et digitalt magasin.

Vi kan kun overleve med støtte fra vores læsere.

Hvis du har glæde af Magasinet KBH, så håber vi meget, at du vil blive støttemedlem. Medlemskaber starter ved kun 20 kroner om måneden — mindre end prisen på en kop kaffe. Men de gør hele forskellen.

Bliv medlem

PS. Som medlem slipper du også for at se flere af de her opfordringer til medlemskab, og alle reklamer forsvinder, hvis du vælger et lidt større medlemskab.

Mest læste

kommentarer

relaterede
artikler

  • Byens Liv
  • Christianshavn
Ny udsigtsattraktion: Et af de ikoniske brotårne på Knippelsbro er blevet byens mindste, men bedst beliggende kulturhus.

relaterede
visioner

seneste
byens liv

close logo

Opmærksomhed og debat giver bedre by

Støt Magasinet KBH – fra kun 20,-/md.