pixel

Fra brutalisme til palæstil — kvarter i Nordvest beskyttes og får nyt

Kvarteret omkring Provstevej er et af få områder i byen, der er mere selvgroede end planlagte. Ny plan skal værne om dets sjæl.

provstevej nordvest

I 2020 blev det besluttet, at den helt særlige karakter som kendetegner Nordvests Provstevejkvarter skal bevares. Og i næste uge skal politikerne i Teknik- og Miljøudvalget så tage endelig stilling til en lokalplan, der vil give 98 af de eksisterende bygninger i området stemplet som 'bevaringsværdig'.

Samtidig bliver der samme sted også givet grønt lys til en nedrivning og et stort nybyggeri.

Området er et af den slags, der kan give selv inkarnerede københavnere aha-oplevelser.

For bedst som du tror, at du kender din by, befinder du dig i et klondyke-lignende område, hvor du ikke helt kan forudsige, hvad den næste bygning gemmer på — eller bare hvordan den ser ud.

Kvadratmeterne ligger nær Nordvests populære Fuglekvarter, der befinder sig på den sydlige side af Frederikssundsvej, mens Provstevejkvarteret ligger på den anden side af hovedvejen afgrænset af Birkedommervej mod nord, Frederiksborgvej og Glasvej mod øst — og Tomgårdsvej mod vest. 

Her ligger autoværksteder, håndværksvirksomheder og trykkerier side om side med hippe bagerier, kaffebarer og nyopførte boliger med store glaspartier.

Noget af det helt særlige ved området er, at det rummer et skønt sammensurium af bygninger, der varierer i såvel højde, arkitektonisk stilart som farve. Her kan du altså slentre rundt og opleve, hvordan byggestilen har ændret sig igennem de sidste 150 år: Fra brutalisme på Theklavej til palæstil og nybarok på Frederikssundsvej. 

Selv om kvarteret i dag hovedsageligt rummer mindre, kreative erhverv, er tiden som fuldblods industrikvarter tydelige. Området har bl.a. lagt gader til en lang række virksomheder indenfor metalvarefremstilling, ligesom De Forenede Malermesteres Forening frem til 1970 havde produktion af lak og fernis i Farvemøllen på Dortheavej. 

98 byggerier og 53 træer

Over de seneste år har området dog gennemgået en forandring, hvor tidligere industribygninger og ældre provinsboliger er blevet revet ned og erstattet af nyt boligbyggeri.

Det er denne udvikling, man nu vil tøjle politisk, inden områdets særlige karakter forsvinder. Således får i alt 98 byggerier i området bestemmelsen 'bevaringsværdig', fordi de har en særlig kulturhistorisk eller arkitektonisk værdi og tilsammen er med til at give området dets særlige karakter.

Også 53 træer bliver udpeget som bevaringsværdige, og sammen med krav om nye bede, nye træer, grønne facader og tage, når der bygges nyt, skal de være med til at gøre et af Københavns mere asfalttunge områder mere grønt. 

Nyt byggeri på vej

Ikke alt byggeri i kvarteret er dog bevaringsværdigt, og i samme lokalplan indgår også et helt nyt byggeri i området.

Ejeren af grunden, der ligger på hjørnet af Frederiksborgvej 59 og Bispevej 2, står nemlig på spring for at rive den eksisterende erhvervsejendom fra 70’erne ned for at opføre et nyt byggeri.

Den nye bygning kommer til at rumme både almene og øvrige boliger — ligesom ca. 35% af arealet er afsat til et etablere butikker og servicerhverv. Noget der traditionelt borger godt for, at der kan komme mere levende stueetager og liv i området. 

Hvor lokalplanen gør det klart, at kvarteret helt overordnet skal være et område, der blander boliger med kreative erhverv og butikker, så definerer den også, hvor højt der må bygges i de enkelte delområder. En deltalje, der ikke er helt uvæsentlig i et område, hvor bygningernes højde svinger fra halvanden til fem etager. 

Og særligt højden er et springende punkt i det nye byggeri, som er på vej i bydelen. I den oprindelige lokalplan var der lagt op til, at grundejeren måtte rejse en bygning, der var 23 meter høj ud mod Frederiksborgvej, men i den mellemliggende høringsperiode har mere end halvdelen af de 37 høringssvar udtrykt bekymring for netop bygningens højde, og de skyggegener den kan give for naboerne.

Og det har fået forvaltningen til at skrue — lidt — på højden. 

Nu er forslaget således, at byggeriet på Frederiksborgvej 59 maksimalt må være 22 meter højt (fortsat i fem etager), og midtvejs skal trappe ned til fire etager mod syd. Derduover foreslår forvaltningen nu, at bygningshøjden på den tilstødende matrikel på Theklavej/Provstevej ændres fra fem til tre etager. 

Bliver den omfattende lokalplan som forventet godkendt af Teknik- og Miljøudvalget den 22. august, har grundejer, AKF-Holding, allieret sig med Vilhelm Lauritzen Arkitekter, der skal slå stregerne til det nye byggeri på grunden.

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

tegnestuevision
Refshaleøen
Drop karréerne og byg i stedet videre med Refshaleøens eksisterende former — og skab på den måde mere urban, kompleks og interessant by end i meget af det nye København. Sådan siger Jool Arkitekter.

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling