Metro: Arbejde med Nordhavns nye metro starter i 2027

Her slutter byen, og udsigten åbner sig mod havnebassiner, byggepladser og knejsende kraner i Ydre Nordhavn.

Men i 2027 skal arbejdet med at forlænge M4 begynde. Og i år 2030 kan metroen fortsætte cirka halvanden kilometer længere ud på halvøen, hvor to nye stationer, Levantkaj og Nordhavn C, venter på at tage imod de første passagerer.

Tidsplanen er netop blevet fastlagt af Københavns Kommune sammen med Metroselskabet og Trafikstyrelsen.

Og dermed bliver Orientkaj i 2030 blot et stop på vejen i stedet for endestation.

Valget faldt på blå rute

Politikerne besluttede allerede i 2023 at følge Metroselskabets anbefaling og vælge den såkaldte blå linjeføring. Den fører metroen direkte fra Orientkaj til Levantkaj og Nordhavn C i ét stræk.

Alternativet, den røde linje, tog et sving mod øst, så den ind imellem Levantkaj og en endestation ved Fiskerikaj også stoppede ved en ny station ved krydstogsterminalen.

De forventede passagertal lå meget tæt i de to scenarier — på trods af at den røde linje altså havde tre stationer i stedet for to.

Men den røde løsning ville koste 1,5 mia. kr. mere at anlægge. Og derfor valgte politikerne den blå linje, som samler kræfterne om ét knudepunkt i det ydre Nordhavn, altså stationen Nordhavn C.

Får København nye volde?

I dag dukker M4 op fra op fra undergrunden ved Nordhavn Station og fortsætter sin færd mod Orientkaj station på en højbane båret af søjler.

Sådan vil den formentlig ikke fortsætte.

Metrotunneler og højbaner kræver beton i rå mængder, hvilket er dyrt og står for en stor del af metrobyggeriets CO₂-aftryk.

På den nye strækning skal søjler og viadukter kun bruges, hvor det er nødvendigt. Ellers føres sporene i de foreløbige planer ovenpå dæmninger, som de kaldes i fagsproget — lave jordvolde, der kræver mindre beton.

Kritikere frygter dog, at dæmningerne vil virke som barrierer, der skærer bydelen i to.

Men Metroselskabet agter at dække voldene med græs, buske og stier og dermed gøre dem til "grønne byrum, der binder kvarteret sammen."

Målet er, ifølge Metroselskabet, at metroen ikke blot skal skære sig igennem byen, men smelte ind i den — med et langt lavere klimaaftryk end tidligere linjer.

Planerne kan dog nå at blive ændret, da en konkurrence om den endelige udformning af forlængelsen af linjen er i gang.

Parallelt med dén konkurrence laver Metroselskabet den nødvendige 'miljøkonsekvensrapport' — og selskabet har tidligere udtalt til Magasinet KBH, at man med samkøringen af de to forløb kan ende med "innovative idéer", også med hensyn til materialer.

Den nye tidsplan viser, at arbejdet med rapporten går i gang her til oktober — og omkring et år senere skulle vi gerne have det endelige bud på, hvordan Nordhavns metro-forlængelse kommer til at se ud.

Potentielt kan den altså komme til at skille sig markant ud fra de løsninger, vi kender fra andre steder i byen.

Nyt knudepunkt for liv og grønt

En af Rådhuspladsens duer skal kun flyve omkring 5½ kilometer i lige linje for at nå den ydre del af halvøen Nordhavn.

Men for københavnerne føles afstanden større, fordi den kollektive transport mangler.

Når Nordhavn C åbner, vil turen til Østerport tage syv minutter, og Hovedbanegården kan nås på kun 14. Og store dele af den kommende bydel i Ydre Nordhavn får under 600 meter til nærmeste station.

Nordhavn C bliver mere end en endestation på metrokortet.

Stationen placeres tæt ved Tunnelfabrikken, en gigantisk industribygning fra 1990’erne, hvis hal er 261 meter lang og 125 meter bred. Her støbte man engang tunnelelementerne til Storebæltsforbindelsen.

I de kommende år skal den forvandles til et kulturhus med koncertsale, udstillingshaller, værksteder og madsteder.

Står det til By & Havn, bliver Tunnelfabrikken Københavns svar på Berlins Kraftwerk eller Hamburgs Kampnagel — et kreativt kraftcentrum lejret ind i rå industri.

Med metroens komme skal stedet omkring stationen udvikle sig til hele bydelens hjerte, hvor dagligvarebutikker, kultur og byliv mødes.

Og fra stationen vil der kun være omkring 150 meter til de grønne områder ved Nordhavnstippen og den kommende naturpark, der netop er blevet designet. 

I dag bor der godt 4.000 mennesker i Nordhavnens første kvarterer, som er opført omkring Århusgade på grænsen til Østerbro.

Når Ydre Nordhavn står færdig om 20–30 år, regner byplanlæggerne med, at hele Nordhavn-området vil huse 40.000 beboere — omtrent lige så mange som der bor i Hillerød.

Nordhavn er byplanlæggernes testzone:




• "5-minutters by": hverdagens funktioner — indkøb, skole, transport, fritid — placeres tæt, så man kan klare det meste til fods eller på cykel.
• Blandede kvarterer: i stedet for rene bolig- eller erhvervsområder kombineres boliger, kontorer, butikker og kultur i samme gader.
• Nem transport: Metroen er ført helt ud i bydelen, cykelforbindelser er prioriteret, og biler samles i parkeringshuse.
• Åben havnefront: promenader, badezoner og pladser langs vandet skal sikre, at kystlinjen forbliver tilgængelig.
• Nye forsyningsløsninger: man tester bl.a. fjernkøling, havvandsvarmepumper og andre systemer, der kan sænke energiforbruget.
• Urban natur: grønne tage og små grønne lommer — såkaldte 'lommeparker' — skal skabe opholdssteder og samtidig hjælpe med at opsuge regnvand ved skybrud.

Kilder: Rambøll: The 5-minute city. Københavns Kommune (2015): Lokalplan for Indre Nordhavn (Århusgadekvarteret). Københavns Kommune (2019): Lokalplan for Sundmolen og Orientkaj. By & Havn (2016): P-hus Lüders og Konditaget Lüders. HOFOR (2023): Fjernkøling i Nordhavn. EnergyLab Nordhavn (2019): Final Report. By & Havn (2022): Lommeparker i Nordhavn.